onsdag den 6. juni 2012

Figur snak


Til stede: Jan, Sigurd og jeg

Figursnak:
Brugte dagen på at snakke figurer.
Overordnet synes jeg at vi i gennemgangen af figurerne stødte på begrænsninger ift. At vi kun er i lufthavn. Jeg fornemmer at man med fordel kunne have et 1. Agt eller en del af 1. Agt der udspiller sig i de forskellige figurers ”hjemmebane”. Altså hvor man følger dem vær i sær og klipper frem og tilbage mellem scener der foregår hjemme, på deres arbejde, ude i byen, i sengen etc. Og så senere rykker ud i lufthavnen hvor de så får den fælles kamp om de to mil. Og evt. kolliderer i det? Jeg ser flere muligheder i det.
Måske er det for krævende til Toldboden, men måske til den endelige forestilling.

Mht. min figur havde jeg svært ved at få det til at hænge sammen.
Vi snakkede om at det var mest interessant hvis han var en stræbsom musiker der i nogle år var gået efter at ”hitte” og nu var den der. Men jeg synes det var meget info agtigt. Jeg havde ikke rigtig nogle billeder på hvad han så var for en gut. I hvert fald røg det overfladiske og friskfyr agtige i det. Så kunne han lige så godt være en stæbsom jurist eller business man.
I stedet kom vi frem til at han er en der er meget kendt i mediebilledet (go’aften DK, aftenshowet osv.) for at være godheden selv. En slesk velmenende type som har skabt sig en karriere på at gøre gode gerninger og prædike næstekærlighed og god energi og karma til alle i DK. Om han også er sexolog ved jeg ikke helt, men jeg tror bestemt også han rådgiver folk i deres seksuelle gøren og laden.
Alle skal kende  ham for det gode (måske næsten irriterende gode)
Det skal være hans identitet som han lever af og måske lever fedt af.
Men så kommer han til at træde ved siden af en enkelt gang hvor han enten lader følelserne løbe af med ham i offentligheden, eller nogen har været vidne til det (filmet det)
Eller han er kommet til, gennem noget vaginal akupressur, at gå lidt for langt. (måske for ventegodt men noget lignende).
Eller han er ”kommet til” at sex chatte med en for ung pige, og nu står forældrene med beviset og kræver erstatning. Ellers går de til pressen med beviserne.

Det er i hvert fald den vej jeg prøver at lege videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar