Tirsdag d. 2 august.

Vi startede dagen hvor vi slap igår, med mere 4. akt.
Vi øvede os på at blive bedre til at manøvrere rundt i opbygningen af akten:

-Hver karakter kommer ind med en forventning om at få indfriet det de er blevet lovet (f.eks: job hos startours, åbne "Torbens trin" osv.
Her er det bedst hvis det ikke er gået i opfyldelse endnu, men man går ind i et slags venteværelse.

-Karakterernes forskellige virkeligheder konfronteres med hinanden.

-Når det er blevet for meget for karakteren, går man ud for f.eks at opklare situationen

-Kommer tilbage med en forklaring/løsning... Bliver igen udfordret og går ud.

-Kommer ind igen og spiller nu sin virkelighed, hvor de andre kan være hvad som helst og man kan lade dem indgå som man vil.

-Det bliver mere og mere gak og isoleret og bliver til skakgang.

Nå, og så havde vi Vibeke og Sune med idag (dejligt:-)) så vi gik de første samtaler på jobcentret igennem. Så kørte vi 1. akt igennem, med både samtaler og impro og skak.

Puf, så forsvandt Majbritt og de sidste tre musketerer (Torben, Ole og Lizzie) øvede sig på scener hvor man højest må sige tre replikker (de er bla. tænkt til at ligge mellem de to første monologer i 1. akts skakgang. (Skruetrækkerscenen er allerede en nyklassiker).

Derefter øvede de sig på "ekstrem banalitet-scener" Vi opdagede at de fungerer bedst når man sige sætninger med "man" foran, altså ufattelig kedelige og generelle ting. Vi prøvede også scenerne, hvor det skulle handle om vores arbejdsløshedssituation.. Det kan noget godt, synes vi!... så deeet..

Tusind tak for en meget produktiv dag:-)
Så er der visning imorgen -uha!

Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11

Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)

Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.

Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.

Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?

Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.

Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)

Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?

(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)

Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:

1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation

og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.

Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)

Nå, glæder mig til at se hvad der sker.

"Out of book" - Ud af bogen

Et begreb fra skak-spillets verden, som er oplagt at overføre på vores erfaringer med at spille IRL-metodens forestillinger.

Vi begynder vores forestillinger fra et bestemt punkt, der ligger fast. Derfra føles materialet, der improviseres på baggrund af i 1. akten, rimelig velkendt og sikkert, men derfra begynder forestillingen mere og mere at åbne sig op uventede retninger.

I skakkens verden har spillerne en lignende oplevelse. Brikkerne er opstillet på samme vis ved begyndelsen af hvert spil. De indledende træk i åbningspillet hentes fra et repertoire af velkendte muligheder, som dog har visse variationsmuligheder - de træk som står i bogen. Men der hvor en god skakspiller gerne vil hen er "out of book" - udenfor skakbogens område, der hvor det er intuition, kreativitet og sand menneskelig intelligens, der er i fuldt spil.

Ligesådan får spillerne det også når vi spiller. Under vores efterevalueringer vil en selv-kritik fra en spiller ofte lyde, at de blev hængende i for velkendt stof - de blev i bogen, i stedet for at være tilstede i situationen. Og ligesådan kan de også være nærmest utålmodige efter at nå udover det velkendte begyndelsespunkt og nå frem til det udfordrende møde med det ukendte

Idé-grundlag for Teater 770

Her kan man finde en to-siders beskrivelse af grundtanken for vores teaters arbejdsform.

Det begynder sådan her: "Teater har været en overvældende succes siden grækerne for over 2000 år siden fik styr på grundreglerne. Siden er det sket mange ting, nye regler og måder er opstået og siden forgået. Det seneste helt store skift skete omkring Det moderne gennembrud, hvor teatret bragte virkeligheden ind på scenen, opfandt en ny spillestil og ’den fjerde væg’. Teatret satte derpå i mange år en dagsorden i offentligheden."