Tanker efter første impro (Hetland)

Figuren har muligvis et alkoholforbrug som er på grænsen. Ikke som man umiddelbart ville kalde dranker, men måske er det noget der begynder at eskalere.

Figuren har et forholdsvis korrekt sprog. Er velformuleret uden de store sproglige krykker.

En god opgave at prøve at finde allierede. Den strategi bliver spændende at prøve af på de andre.

Der melder sig også et spørgsmål vedr. hans sociale liv. Umiddelbart tror jeg ikke hans omgangs/venne kreds er særlig stor. Derfor har han måske yderligere et behov, eller der opstår behov for at alliere sig med nogen.

Jeg forestiller mig at han havde det fint med arbejdskollegerne og havde noget socialt med dem. Men efter arbejdsophøret, er det også holdt op med at eksistere.

Hvordan ser det ud hvis hans grænser begynder at nedbrydes?

Sidste impro (stoleimpro) var interessant. Den frisatte noget. Jeg kan sagtens forestille mig at det kunne ende der. (Uden stole selvfølgelig) Eller det kunne være en vej igennem noget.

Ligger der noget i hans fortid som han har glemt/fortrængt som dukker op ? Muligvis ubetydeligt i menigmands øjne, men han tillægger det måske enormt stor værdi og ser det som løsningen på det nuværende problem.

Og så er der naturligvis noget med tal. Og mønstre. Logik. Systemer. Opgaver er noget der kan løses. Tingene skal være systematiske og skal kunne regnes ud og løses. Hvis han opdager fejl i systemet bliver han nok opsat på at løse det, men hvis han igennem det finder ud af, at reglerne ikke hænger sammen eller ikke er til at regne ud, tror jeg det fremkalder en irritation/frustration/provokation

"Out of book" - Ud af bogen

Et begreb fra skak-spillets verden, som er oplagt at overføre på vores erfaringer med at spille IRL-metodens forestillinger.

Vi begynder vores forestillinger fra et bestemt punkt, der ligger fast. Derfra føles materialet, der improviseres på baggrund af i 1. akten, rimelig velkendt og sikkert, men derfra begynder forestillingen mere og mere at åbne sig op uventede retninger.

I skakkens verden har spillerne en lignende oplevelse. Brikkerne er opstillet på samme vis ved begyndelsen af hvert spil. De indledende træk i åbningspillet hentes fra et repertoire af velkendte muligheder, som dog har visse variationsmuligheder - de træk som står i bogen. Men der hvor en god skakspiller gerne vil hen er "out of book" - udenfor skakbogens område, der hvor det er intuition, kreativitet og sand menneskelig intelligens, der er i fuldt spil.

Ligesådan får spillerne det også når vi spiller. Under vores efterevalueringer vil en selv-kritik fra en spiller ofte lyde, at de blev hængende i for velkendt stof - de blev i bogen, i stedet for at være tilstede i situationen. Og ligesådan kan de også være nærmest utålmodige efter at nå udover det velkendte begyndelsespunkt og nå frem til det udfordrende møde med det ukendte

Idé-grundlag for Teater 770

Her kan man finde en to-siders beskrivelse af grundtanken for vores teaters arbejdsform.

Det begynder sådan her: "Teater har været en overvældende succes siden grækerne for over 2000 år siden fik styr på grundreglerne. Siden er det sket mange ting, nye regler og måder er opstået og siden forgået. Det seneste helt store skift skete omkring Det moderne gennembrud, hvor teatret bragte virkeligheden ind på scenen, opfandt en ny spillestil og ’den fjerde væg’. Teatret satte derpå i mange år en dagsorden i offentligheden."

PR mock-up

Her er tre hurtig mock-up for at afprøve vores idéer til vores PR, især omkring tekst, men jeg har så smidt tre af Stinus' billeder ind som baggrund. Alt er bare helt med venstre hånd, for at se hvad der sker.

For at se Stinus Duchs billeder kan man besøge hans hjemmeside her.

Klik på billederne for at se en større udgave:

Logo-forslag til T770

Her er de to logo-versioner fra Sigurds ven:

Visuelt udtryk II

I onsdag var jeg til til artist talk med Marie Kølbæk på Statens Værksteder for Kunst, fordi jeg havde læst om hende i denne artikel. Der kunne jeg se at hun grundlæggende set arbejder med nogle af det samme grundlag som os, blot med videoinstallation. Måske kunne der være en mulighed for samarbejde i forhold til vores forestilling, enten i forhold til det scenografiske rum, eller som en udstillingsaktivitet i forbindelse med forestillingen.

Efter at have hørt hende snakke om hendes arbejde og tanker bag det, og set hendes demonstration af hendes video-opstillinger, som benytter feedback, tilfældighed og publikums interaktion/påvirkning af værket, tror jeg der er grundlag for et-eller-andet.

Visuelt udtryk

Sigurd foreslår at Stinus Duch har noget i sine fotos, som måske kunne bruges.


Her er et par stykker, men se flere på hans blog.

Vores forsoning med det absurde

Det mytiske limbo

Sisyfos blev lovet udfrielse, hvis han kunne rulle stenen op på toppen af bjerget. I mange mytologiske fortællinger stilles mennesket absurde, uløselige opgaver med udsigt til løftet om udfrielse fra tvang, adgang til paradis eller frihed. Også syndefalds-myten er med sin absurde opgave om ikke at spise en bestemt frugt en bagvendt af slagsen.

I vores almindelige dagligdags sprog dækker ordet absurd over omstændigheder eller forhold som ikke giver mening, og som ofte er frugtesløse og uden udsigt til forandring.

Den mytiske helt må altid i en eller anden forstand tage ansvar for sig selv og bryde den tilsyneladende kosmiske ordens regler, hvis der skal være nogen mulighed for autonomi og frihed. Men hvordan gør vi det som almindelige, demokratiske borger? Som ordinære, ikke-mytiske helte?

Når vi som samfund opbygger systemer er de altid i fare for at ende som udsigtsløse bureaukratier, hvor man som en anden Sisyfos kan rulle sin sten fra kontor til kontor, og når man endelig tror man har fuldført forhindringsløbet, viser det sig måske at være frugtesløst; stenen er trillet ned ad bjerget igen. Og selvom det er muligt at indrette vores systemer bedre, så er det nok naivt at forestille sig, det perfekte system nogensinde vil eksistere.

Når vi som mennesker udvikler vores personlighed, vores individuelle system, er vi altid i fare for på samme vis, at opbygge en frugtesløs labyrint, hvor vi kan fare vild, fortabe os og ende med at gå i stå. Når meningen med det hele så begynder at skride, fører det måske til resignation, selvmord eller andre former for selv-destruktion. Den fare er netop størst, når vi tror på vores individuelle system som en konkret, betydningsfuld virkelighed. I den mytologiske virkelighed, er der altid kræfter, som er større end vores, og på et øjeblik kan ødelægge alt, vi troede var sandt.

Eksistentialismen betragter det absurde som grundvilkåret; der findes ikke en mening, særlige moralske værdier eller en højere orden i verden. Og den ser alle forsøg på at tilskrive verden og vores eksistens mening som frugtesløse. Eller med andre ord, hvis du ikke accepterer det absurde grundvilkår, så er du først for alvor absurd i ordets dagligdags betydning.

For eksistentialismen må mennesket netop opgive alle forestillinger om sig selv og verden, indse det absurde vilkår og derfra heroisk leve for at bekræfte livets udfoldelse på trods af dets meningsløshed. Dette er netop ikke frugteløst, men sætter os fri til i højere grad at overvinde, navigerer i og genopfinde de absurde labyrinter, som vi og livet opstiller.

Muligheden for at indse og forsone sig med det absurde, vil vi opstille for forestillingens karakterer i dens slutspil. Måske finder de frem til den, måske ikke.

Vores problem med individet

Det personlige limbo

For mange mennesker er manglen på et job en identitetsberøvende situation. Man kommer fra et fast job, en tid som studerende eller en anden klar identitetsgivende situation og står pludselig uden andre rammer for sit liv end et aktiveringssystem, som måske i udgangspunktet mistænker dig for at være en taber.

Du spørger dig selv; "hvad der skal blive af mig?" Du forsøger at holde fast i din selvopfattelse. Prøver at tage ansvar for dig selv. At få kontrol over dit liv. Men måske er reglerne du følger absurde? Hvad enten reglerne er systemets eller dine egne. Måske fører frygten for fortabelse lige lukt ind i dit eget private absurde limbo, hvorfra der ikke er nogen udgang?

Moderne individer er i høj grad optaget af netop deres individualitet, selv når den udtrykkes i en idé om at være almindelig og helt ligesom de andre. Og netop i aktiveringssystemet sættes hele vores moderne opfattelse af individet under pres. Både fordi vi er i farezonen for at være 'en taber' - og hvis der er noget et moderne individ bestemt ikke må være, så er det 'en taber'. Men især også fordi det på én gang bliver forlangt, at vi tager ansvar for vores eget liv, finder et job, så vi kan forsørge os selv, og samtidig bliver vi sat under administration, kontrolleret og frataget vores ansvar. Det er en frusterende og splittende situation. Nogle af os reagerer ved at fralægge os ansvaret og skyde skylden på samfundet, andre af os bebrejder os selv og påtager os til fulde ansvaret, og i den helt tredje position findes der dem af os, som bilder os ind at vi ansvarsfuldt forfølger et kald, en drøm om et arbejde og en fremtid, men som aldrig stopper op og spørger os selv om den drøm og det kald måske er illusorisk.

Mennesket er i sig selv et komplekst system, som aldrig entydigt kan kortlægges og fastlægges i en identitet. Vi er et biologisk system, et uhyre samspil af ufatteligt mange celler, som ovenikøbet er i stand til at indlære lige så komplekse psykologiske og sociale systemer til at forædle vores adfærd. Så når vi som mennesker rent faktisk tror på vores identitet som en gældende og fast størrelse, vi i en eller anden grad kan have under kontrol, så har vi sat os selv op til at fejle. Identiteten er allerhøjest en tilnærmelse, der desuden kun kan være et udtryk for en del-mængde af vores komplette 'system'.

Vores problem med individet, når det forstås udfra en newtonsk-mekanistisk grund-indstilling, er at det stiller sig i vejen for, at vi som menneskelige væsner, kan indgå fuldt i denne verdens kompleksitet, i det evindelige spil af muligheder og forbindelser som udfolder sig i og omkring os hver eneste dag, og som netop bærer muligheden for at bringe os ud af vores kriser, at berige vores adfærd, så den rummer nye livsmuligheder, både for os selv og for de andre. Derfor vil vi i forestillingen udvikle karakterer, som bevidst eller ubevidst er underlagt den newtonske-mekanistiske indstilling, og som på hver deres måde har en 'låst' idé om deres individualitet - og følge deres konflikter, når de udsættes for forestillingens simulering af en kompleks verden.

Vores anklage mod politikerne

Det politiske limbo

Det lader til at politikere uanset kulør, har den forestilling, at man kan indrette generelle systemer, som entydigt sender arbejdsløse på vej tilbage til beskræftigelse uanset deres indviduelle omstændigheder. Hvis f.eks. et aktiveringsprojekt i Nordjylland har en høj succesrate, bliver modellen omsat til et cirkulære og bragt i anvendelse over hele landet uden at skele til den lokale situation, tidsfaktorer eller tilfældet. Politikerne har indrettet et system, som er underlagt 22.408 siders regler, ingen kan overskue, i den forestilling at man kan kontrollere noget så komplekst som interaktionen mellem arbejdsmarkedet og individet. Med aktiveringsindsatsen synes poltikerne at have skabt et absurd limbo, hvor skæbner parkeres indtil de af uransaglige grunde enten findes gode nok til et job eller håbløse nok til førtidspension.

Den generelle system-teori, vi arbejder med som grundlag for vores teaterform, er naturvidenskabelig og gældende for alle komplekse systemer, hvor mange enheder befinder sig i netværk og kan influere hinanden. Det er parret med vores 'system'-forståelse af dramatik; om hvordan dramatik virker som et dialektisk system, hvor konflikt skaber bevægelse, udvikling og ny bevidsthed. Og det er derfra, vi indbygger en kritik af aktiveringsindsatsen i vores forestilling. Vi opererer ikke ud fra et politisk standpunkt, men et kunstnerisk og et videnskabeligt. Vores forestilling er en forsøgsopstilling, et scenarie, hvor der ikke er et fastlagt budskab, en morale, men et gentaget forsøg, hvor de samme karakterer, en række arbejdsløse individer, sendes ind i et dramatisk univers, et komplekst system, en kondenseret, kunstnerisk mini-udgave af vores verden. Hvor hver gennemspilning vil give forskellige udfald, forskellige slutninger og oplevelser - netop fordi komplekse systemer ikke kan kontrolleres. Både i opbygningen af det dramatiske univers og ved dets gennemspilninger, indgår vi gerne i dialog med politikere eller andre samfundsdebatører.

Det som vores nuværende regering, der ironisk nok burde have et liberalt grundlag, i den grad har misforstået er, at det ikke tjener nogen særligt godt at indføre rigide kontrolmekanismer i komplekse systemer. Man kan per definition ikke kontrollere komplekse systemer. Det bedste politikerne kan gøre, er at indrette systemernes rammer og mekanismer, således at de er i overensstemmelse med de naturlige feedback mekanismer, at man faciliterer udvekslingen mellem enhederne i stedet for at begrænse den, at man øger mulighederne for netværksdannelse mellem enheder, at man stoler på den naturlige emergence af begivenheder som løser systemets udfordringer. Den evolutionære mekanisme, som har drevet livet frem på vores klode, er blot ét af mange eksempler på at komplekser systemer af sig selv opretholder en balance og sikrer at nye udfordringer finder deres løsning. Vi kan som mennesker godt modificere og gribe ind i komplekse systemer, men gør vi det uden at forstå deres principper, går det galt.

Vores anklage mod det politiske system er, at det i høj grad har forbigået en grundlæggende indsigt i hvordan komplekse systemer fungerer, en indsigt som har været veletableret i videnskabelige kredse siden 70erne, og at politik stadig i alt for høj grad bliver bedrevet udfra et newtonsk-mekanistisk livssyn, hvor man bevidst eller ubevidst ligger under for idéen om verden som en kontrollérbar maskine.

Den fejlagtige politiske indgriben i samfundets systemer driver systemerne ud i unødvendige yderpositioner; enten til limbo-tilstande, den absurd stilstand, eller ustabilitet med bobler og kollaps, det katastrofiske.

Arbejdsløs skuespiller i aktivering

Det er på tide med noget kontrol af de arbejdsløse i aktivering, når den her slags aktivering kan foregå lige under vores skattebetalende næser: limbo-aktivering

Hr. Hetlands karakter

Hetlands første karakter tanker:
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en mand jeg stiftede bekendtskab med til mit første cv-møde som uddannet skuespiller. Det eneste jeg fandt ud af om ham var, at han var bankmand (tidligere) og havde taget et eller flere kurser i massage.
Jeg forestiller mig at han har været ansat i en bank i en del år, måske som bankrådgiver. han havde fundet sin hylde i samfundet og var godt tilfreds med det, og havde set i krystalkuglen, at der skulle han virke i mange år endnu, og i hvert fald ind til han selv tænkte, at nu skulle der ske noget andet.
Men et eller andet (har ikke fundet ud af hvad endnu) har gjort at han er blevet afskediget, og han har åbenbart ikke kunne finde en ny stilling og er endt som ledig! En uforudset drejning. En situation han ikke er herre over. Han er lige pludselig smidt mange trin ned af stigen og sidder til cv-møde med alt fra arkitekter til rengøringsdamer til gøglere og skuespillere og er sat i samme ufrie bås.
Han føler ikke længere han styrer sit eget liv og det tror jeg skræmmer/provokerer ham. Han er ikke vandt til at reagere/udbryde/udkomme følesesmæssigt. (Det kan jo nok være han kommer til det på et tidspunkt)
Jeg tror at han har været gift for nogle år siden, men det er gået i stykker pga manglende evne til at udfordre sig selv og sin partner, og lyset er gået ud. Og så har han lært at affinde sig med det. Men jeg tror der ligger en masse uforløst dér. Om der også er børn involveret ved jeg ikke.
Jeg har en ide om at han er meget pertentlig. Eller har været. Måske går han meget op i kropshygiegne, hår o.l. med diverse cremer og produkter. Sætte dem på deres hylde) Og folk skal ikke tro de er noget. Folk der bare føler sig kaldet til dit og dat her i livet er flyvske der lyver over for sig selv. Men inderst inde har han nok også et kald/store følelser/passion. (massøren)

Navn ind til videre:
Torben, Frank, Helge, Niels

Aktiveringshistorier

Vi samler på historier og erfaringer fra aktiveringssystemet.

I første omgang samler vi dem i kommentarerne under dette indlæg.

Og her er nogle fra aviserne:

Videnskab
På bordel
Rockere
Utilfredshed stigende
Syg aktivering
Frisk pust
Tryllekunst

Del historier, erfaringer, tanker og kommentarer om aktivering nedenfor.

Karakter-arket

Som en del af skuespillernes karakterudvikling har de fået et karakter-ark som ret kortfattet, skematisk og inden fiktionens rammer beskriver karakteren, de skal spille. Du kan tage et kig på arket her.

Det er første gang vi laver et decideret karakterark, men det virker lidt oplagt dennegang med hele aktiveringsverdenens skemaer, arbejdsmarkedets type-test og så videre. Vi har før arbejdet med elementer af det som optræder på karakterarket, f.eks. det som på arket hedder karakter-korset.

Karakter-ark er et helt grundlæggende redskab indenfor rollespil af mange forskellige slags, lige fra de gammeldags Dungeons&Dragons-type spil til de moderne, mere regel-løse, avantgarde rollespil som de fx. spilles på den årlige rollespilsfestival Fastaval, der finder sted hvert år i påsken. Vil man vide lidt mere om den verden har Kristoffer Apollo skrevet en længere engelsk artikel om Fastavals historie og scenarie-tradition.

Vores teaterform trækker på en del rollespil-erfaring, og det som regel meget lettere at forklare en rollespiller hvordan vores metode virker end en person med teaterbaggrund. Men i begge tilfælde skal det som regel opleves før man helt fatter, hvad vi har gang i.

Måske lidt Nietzsche til frokost?

Nietzsche var ret god til tanke-provokerende aforismer. Her er en side som har samlet 40 af slagsen, som f.eks.:


5. Morality is but the herd-instinct in the individual.


19. The most common lie is that which one tells himself; lying to others is relatively an exception.


40. We should consider every day lost on which we have not danced at least once.


Om det har noget at gøre med vores arbejde? Måske ikke.

At finde på en titel..

Det er nogle gange ekstremt nemt og andre gange super-svært at finde den rette titel.

Dennegang vil vi forsøge at gøre det i fællesskab her på bloggen og gerne med input fra alle der kigger forbi.

Det vi allerede ved, er at der skal være noget, der signalerer aktivering. Og så har ordet 'Limbo' været vigtigt for os, da vi udviklede grund-idéen til forestillingen. Limbo er en overgangstilstand - i mytologierne mellem det jordiske liv og enten himmel eller helvede. Sådan er perioden med arbejdsløshed - det er vores vinkel. Men limbo skal samtidig også signalere det mytiske lag, vi vil forsøge at få med i forestillingen.

Og så tror vi nok, det er en form for komedie vi er på vej ud i. Ovre i den sorte afdeling med nogle skefulde mareridtskomedie blandet i.

For faktisk er det ikke bare titel vi kigger på her, men det som kunne kaldes titel-komplekset; kombinationen af titel, tag-line og genre-betegnelse. Tilsammen giver de signalerne om hvad det er for en forestilling. Det kunne f.eks. se sådan her ud:

Titel: Luft Under Vingerne

Tag-line: - Vejen til fast arbejde er belagt med gode hensigter

Genre: En aktiveringslimbokomedie

I dette eksempel går selve titlen en helt anden vej, mens tag-line og genre tager sig af at få signaleret, de ting vi skal have med.

Så titel-kompleks-finderiet og diskussionen foregår her i kommentarerne under denne postering. Hvis vi når op på flere nogenlunde lige gode forslag, bliver de sat til afstemning her på bloggen. Læs kort oplæg til forestillingen nederst her.

Og husk, ofte er de dummeste idéer kimen til de bedste.

Nyhedsbrev 1: At flyve uden vinger

Velkommen til Teater 770° Celsius første nyhedsmail.

Lige nu er vi ved at gøre os rede til at kaste os ud fra en høj klippe som kaldes "no-budget-produktion". Vi kan ikke længere vente med at lave noget teater med IRL-metoden for det voksne publikum.

Fra nu af og til den anden side af sommerferien vil vi knokle for at kunne have premiere i sidste halvdel af august på en forestilling vi indtil videre kalder "Aktiveringslimbo". Udover at kaste os ind i et sjovt, komplekst og spændende materiale, vil vi også udforske nye veje og måder med IRL-metoden. Vi udvider ensemble-begrebet til at spille med et varierende ensemble fra aften til aften, vi inviterer gæste-spillere og publikum med. Vi vil udfordre enhver bureaukratisk aktiveringsregel, lege med det frie markeds usynlige hånd og le når det hele går galt.

Vi kommer til at få brug for al den hjælp, der overhovedet kan gives. Så hvis du har et overskud at give af, hører vi meget gerne fra dig. Og hvis du kender andre, du tror vil have glæde af vores bekendtskab, så få dem til at sende en mail til teater770@gmail.com !

Nedenfor er en beskrivelse af, hvor vi håber at lande engang i august. Indtil da forvent invitationer til visninger undervejs i prøveforløbet, tiggeri om hjælp, indbydelser til fester og grill-aftener.

Velkommen på vegne af 770'erne

Troels Christian Jakobsen

---

Aktiveringslimbo

- Vejen til arbejde er belagt med gode hensigter

En mareridtskomedie

Findes der noget bedre end at være aktiv? Være virksom, stå op til dagens gerning og udrette noget i verden? At have styr på livet, kontrollere sin skæbne og føle sig på toppen? Sisyfos sled ihvertfald hårdt for at få stenen til toppen af bjerget.

I vores skønne land forsøger behjertede politikere at hjælpe de mange arbejdsløse til at genvinde den følelse. Hvert eneste år finder de på nye initiativer, der skal aktivere de passive, de arbejdsløse. Den danske aktiveringsindsats er enorm. Men efterhånden en enorm labyrint man kan fare vild i, selv som politiker.

I vores vidunderlige land findes mange mennesker med en drøm om at udrette et arbejde, de føler sig kaldet til. De uddanner sig, opkvalificerer sig og målretter sig til at løfte en bestemt sten. Men måske tager de fejl? Måske er de ikke kaldet til noget som helst andet end at gå til spilde.

I vores paradisiske land har vi som folk en stærk tro på at arbejde betaler sig; at hvis bare vi arbejder hårdt nok, har styr på alt, indretter alt på en logisk ordentligt måde, så kan vi bygge et velfærdsparadis på jord, hvor alle er tilfredse og glade. Men måske er myten en illusion, måske kræver underverdenens mørke guder altid sine ofre; de ulykkelige, de tragiske og de fortabte?

I vores forestilling følger vi en række vidt forskellige menneskeskæbners færd gennem det danske aktiveringssystem. Fra den helt genkendelige virkelighed når man mister jobbet, når man får lavet aktiveringsplan, når man er på aktiveringskursus, lærer at lave CV og måske gradvist begynder at miste troen på sig selv eller stædigt holder fast i den. Og videre ind i de personlige rum, hvor tvivlen begynder at æde løs af identiteten, hvor spørgsmålet fra en ny bekendt, "Hvad arbejder du med?", udløser dybe kriser og hvor dem man elsker måske begynder at glide bort i en tåge af skam og selvbebrejdelser. Derfra åbner forestillingen et nyt landskab, hvor virkeligheden ikke længere er stabil, hvor skærsilden eller helvedets labyrint lurer bag døren til den næste jobsamtale, hvorfra der kun er få skridt til den endelige dom.


- Hvad end dommen vil lyde på, er kun ét sikkert: Det uventede.


Medvirkende skuespillere: Lotte Bergstrøm, Anders Budde, Christian Hetland, Sigurd Holmen Le Dous, Pernille Hilgart, Maja Juhlin og Jan Overgaard Mogensen.