27.-28. juni

Der prøves stadig i Høvdingeløse!

Mandag med en halv Maja og ingen Casper, tirsdag uden Jan og hans mandler, men ellers: Troels, Cecilie, Maj-Britt, Jan, Casper og Anders.

Den sidste uges første dag arbejdede vi med Kentucky-øvelser i (2.akt), hvor forskellige konstellationer undersøgte mulighederne ved forskellige opgaver. Kentucky arbejder jo meget individualiseret og målrettet, så den enkelte øvelse kan godt være blevet stillet med personlige hemmeligheder involveret, eksempelvis: List med partner de 5 vigtigste jobs i verden op - den ene skal løse opgaven fælles, den anden skal være leder. Kentucky classic. Svagheder vil blive afdækket. Vi holdt også produptionsmøde, hvor vi aftalte en masse, nogen vil huske på. Blandt andet må man gerne melde til Cecilie, hvornår man evt er til rådighed for noget praptisk.

Idag, tirsdag, var der runde med afprøvning af opgaver (3.akt), hvor vi havde succes med henholdsvis at ville løse den af Ariadne Fokus Indsats udstukne HEMMELIGE opgave og at ville flygte fra den. I mødet med Lisbeth, kan man jo godt få lyst til at gøre noget bestemt, som virker umuligt at gennemføre sammen med Anna. Vi formulerede også opgaverne således, at karaktererne bliver meget afhængige af hinanden, og af at handle. Det virker vældig DRAMATISK. Og så var der 4.akt. I al ubeskedenhed fungerede tingene faktisk fint ved at Hans Henrik, Lisbeth og Anna havde helt klare opfattelser af virkeligheden, og at de var gode til at få drejet eventuelle mærkeligheder (de andres virkelighed) over i deres egen verden. De spillede kun sig selv, men kunne godt udnævne andre til at være 'nogen'. (Lyder helt sort, det her ...)

Det var to gode dage, med maksimalt udbytte, den decimerede flok taget i betragtning. Dejligt, at komceptet fungerer: spil, hvo som kan!

Ha det herligt. Hils i London, hvo som kan!

Yo.

Prøvereferat 24/6 - 11

Fredag er dagen og det betød visning kl 12:30

Vi startede med at gennemgå agt 1 – 3 skematisk, så vi havde en chance for at huske hvad der skulle ske overordnet. Her efter øvede vi jobkonsulenternes gruppe øvelse nogle gange for at jobkonsulenterne kunne få en bedre fornemmelse af hvor, hvornår og hvordan de gør, så de får mest mulig ud af scenerne og så vi andre har mest muligt at arbejde med i forhold til hvor figurerne er på vej hen.

Så havde man mulighed for individuelle ønsker, men ret hurtigt gik vi til pause så vi kunne cleare hovedet inden visningen.

Her efter visning af agt 1 – 3 med efterfølgende evaluering.

God weekend

TORSDAG

Tilstede: Henrik, Sune, Maja, Anders, Majbrit og troels.

Vi fortalte vores konsulenter om Kentucky-metoden og lavede en del afklarings, cv, og jobplan samtaler. Talte om klippeteknik. Lad det være lange klip i første samtale. Dereftere kortere. Spring gerne i tid efter klip og brug gerne ord eller sætninger fra den sideløbende samtale. Den ene jobkonsulent blev fra tid til anden distraheret af sine egne tanker, men ellers var de uhyggeligt skarpe! Vi gik ind i 2. akt og afprøvede kentucky-metoden. Det var Anna der stor for skud. Hans Henrik og Lisbeth stemte fint i med forslag til hvad Anna kunne være dårlig til. Og så fik Anna også en lammer. Tilgængæld fik Lisbeth op til flere kys af Hans Henrik i impulsrunden. Hun forsøgte at overtale konsulenterne til at øvelsen også kunne gå mod uret så hun kunne give et kys igen, men uden held.
Henrik gik ved frokost. Monologerne kom i spil. Vi øvede os på de små "ingen mening"-scener... Altså dem hvor man ikke får den store samtale op at stå. I disse scener er det godt at have en intention som man spiller men ikke siger (feks: Jeg vil have den stol du sidder på..). Eftersom vi kun var tre ensemblespillere invilligede Sunes karakter Tom, i at lade sig "møde" i scenerne. Han hedder nu Tom Hansen og er glad for sygemeldinger og citationstegn.

Majbrit var på hestemedicin, så vi stoppede et kvarter før...!:-)
Tak for en god dag.

Til stede var i dag: Troels, Casper (on&off), Maja (indtil kl. 12), Maj-Britt, Hetland, Anders B og Jan samt Cecilie og Rasmus (med en prototpe på en flyttekasse, der er meget stabil!)
Opvarmning bestod i skaktern med diverse variationer: når man møder en går man enten op eller ned i tempo, eller kun op i tempo/ned i tempo - virkede godt og i hvert fald referenten fik en anelse sved på overlæben... Dernæst ventescener fra både 1. og 2. akt: vi kender ikke hinanden i starten! Større og større opmærksomhed på, hvordan man reagerer, når nogen taler, larmer og den slags.Forsøg med at smide de nye korte monologer ind efter første ventescene. Det virker godt - men bred enighed om, at monologerne nok skal doseres med løs hånd ud over 1. akt.
To og to scener - Maj-Britt og Maja, som jeg desværre ikke så noget af og Anders vs. Christian. Hvad gør en god scene i 3. akt? Der er tid til at strække længere ud, behøver ikke jagte et hurtigt peak, karaktererne kan vende flere gange inden for samme scene.
Efter frokosten forsvandt Maja og der var pludselig mulighed for at referenten også kunne komme på gulvet - og det var jo dejligt! Maj-Britt og Anders legede sammen og Jan/Christian undersøgte om Hans Henrik mon er bøsse (og tog sig en rask lille mandeslåskamp), der blev også tid til for Torben at føle lettelse over, at hans pigmentforandreinger rent faktisk er hudkræft og at han sandsynligvis er død om et halvt år. Det fik Ole til at forhøre sig om Torben mon skal forsones med sin far og måske rejse jorden rundt med ham (det ville Ole nemlig gøre, hvis det var hans søn, der lå for døden).. Men Torben er forlængst færdig med sin far, forstod man ... og ingen forståelse for Oles forsøg på at nærme sig en blødere side. Vi fik også undersøgt Oles problemer med at trække vejret - ligger der en spirende panikangst og lurer?
Forskellige strategier er gode i de lange scener: Vil du have den anden til at gøre noget? (Anders forsøgte sig med en strategi om at få Torben til at smide skjorten, uden at vide hvordan), vil du have et råd?, keder du dig, så gør noget fysisk, uden nødvendigvis at kunne overskue konsekvenserne, som altid virker det godt at hugge ind på et udsagn a la "jeg er ikke enig med dig". I det hele taget er fysiske strategier gode: berøringer, slag, omfavnelser osv.

Kl. ca. 14.15 foretog holdet en kollektiv nedsmeltning og hjernerne stod af. Og så gik vi hjem.
Staffetten i morgen hedder Maja

Prøve 21. juni

Til stede: Troels, Anders og velkommen til Cecilie! Senere også Maj-Britt og Maja.

Efter at have fortalt Cecilie om forestillingen og det ene og andet, gik vi med ører i blodige laser (det klær alle!) på arbejde med tekst til karaktererne (Hans Henrik), som skal præsentere karakterens baggrund og store, fede problem i åbningen af stykket. De vil komme til at ligge lige efter det indledende info-møde. Teksternes indledning og afslutning er forsøgsmæssigt stort set ens, og at karakteren foretager undervejs en form fald fald tilbage i erindringen om DET FORFÆRDELIGE. Man henvender sig til publikum som om man reelt præsenterede sig ved et informationsmøde på et jobcenter.

Derpå ankom Maj-Britt og Maja, og vi arbejdede vi med 2+1 scener (- det giver 3!)

I første akt afprøvede vi tilfældigheder, og fandt vistnok at det var meget godt, at mindst én karakter ikke var tilfældigt til stede i situationen. Right? Vi spillede scener 'hjemme hos nogen', hvilket var godt og brugbart, og vi forsøgte at fastholde arbejdsløshedstemaet. I anden akt er vi ude over tilfældighed, og vi kunne derfor fokusere mere på tonalitet. Dette uden egentlig at have hverken westernguitar eller en tone i livet .. Vi prøvede at hugge ind midt i en situation, og vi tror at det kan bruges til noget fx at vide, man bliver afbrudt af en tredje person på et tidspunkt. Det kan give ro og øh stilhed, måske. Vi afprøvede at bringe forskellige erkendelser på banen, også meget hyggeligt - især når erkendelsen kræver, at man gør noget ved de andre internerede: råber dem op, beskytter dem mod dem selv, beder om at blive totalt fri for deres indblanding fordi man måske har fattet Kentucky Metoden. Whatever.

Det var årets længste dag.

Ha ha ... referenten beder alle sine vrøvlerier undskyldt. Tak. Vi ses ~

Ja, jo.

Ja? Jo .. øh ... Jeg hedder Hans Henrik .. Mortensen.

Jeg er uddannet ægyptolog. Så ja, jeg kan læse hieroglyffer! - Og har lige været i Egypten, faktisk. Men det var for at spille musik. Og jeg oplevede mange helt utrolige ting, mens jeg var der. Forandringer.

Og det stod jeg også og tænkte på i lufthavnen. Og kiggede på billetten. Men jeg vidste godt, at jeg var nødt til at tage hjem. Min mor er syg, det har spredt sig. Måske kan jeg tage tilbage igen? Måske ...

Nu er jeg på kontanthjælp.

Prøve d. 20. juni

PRØVER

• Der improviseres i par; Chr. MM og Anders- Jan
• Anna og Torben improviserer først over tilfældige korte møder i starten af forestillingen. 0 situationer. Een venter en anden kommer ind. Evt. genkendelse. Slut 2. Improvisation. Start improvisationen på højdepunkt. Husk fokus på arbejdsløsheds situationen. 3. Improvisation: start med en fysisk kontakt og tag den derfra. Inddrag evt. den andens fysiske situation Annas varme /kulde befippelser. Torbens mani med hænder og hygiejne. Annas klaustrofobi, kvalme, hovedpine etc. Torbens hang til massage aka at høre og hele. 
• Ole og Hans Henrik har længere improvisationer. Finder overraskende forslag i evt. forretningseventyr i Afrika – HH’s mor skal bare lige dø først........ HH’s empati med Ole’s søn med feminine tendenser etc.

All in all en god og konstruktiv dag. De fraværende savnet. Godt når alle samles igen.

Alles gut und Hände hoch

MM

Ovenpå dagens visning og gennemspilning synes jeg, der er to meget, meget vigtige ting vi får diskuteret: 1) Er det mon tid til at droppe dogmet om, at vi skal have forskellige jobkonsulenter på ? og 2) Mon ikke vi skal arbejde på at få karakterernes arbejdsløshed mere integreret i deres personlighed/ting de slås med/måder at se på verden på etc.?
ad 1) Selv om vores jobkonsulenter er dygtige folk, bliver jeg mere og mere i tvivl om, det er vejen frem. Vi har ikke mange uger tilbage inden vi kalder det premiere og der er mange ting, der endnu mangler at falde på plads: form, 3. og 4. akt, vores opløsning af scener: skakspillet ... og på den baggrund synes jeg, at det er for meget at bruge 2 dage om ugen på at sætte nye konsulenter i spil, briefe dem, lade dem alle bokse med den svære opgave som det jo er, at skulle styre gruppesessioner. Ydermere vil vi gerne have en forholdsvis stram 1. og 2. akt og det kræver træning og det ville alt andet lige være rarere at give gæstespillere mulighed for at lege, at kunne forholde sig frit til karaktererne osv. Og det er der bare ikke mulighed for. Bør vi ikke tage konsekvensen?
ad2) Det er mere en fornemmelse af, at det var det som f. eks. Lotte efterlyste i forbindelse med visningen: Hvad er det vi fortæller: Det er jo de 6 personers kamp med arbejdsløsheden. Den kan selvfølgelig tage mange former, men det er lidt som om, vi glemmer det.

Og så skal vi jo have et produktionsmøde på mandag. Puhha, der er mange ting, vi skal finde hjælp til: stole, afdækning, lys, akustik, vaske gulv, kostumer ...

CV for Hans Henrik

Curriculum vitae - Hans Henrik Mortensen

Født 1977

Opvokset i Taastrup

Gymnasie: Nørre G. student '96

derefter: pædagogmedhjælper i Fritidshjem Månen, Seedorfs Vænge Frederiksberg

Rejst i Marokko, Spanien, Kreta og Thailand.

Gjort rent på Bispebjerg hospital (årstal?)

Slået græs på min morfars vej (ca 12 år gammel)

På universitetet: Ægyptologi 2000- 2003 Carsten Niebuhr Instituttet, og igen fra 2004-2005 (med forskningsmidler) Specialiseret indenfor papyri.

Har deltaget i videreuddannelsesforløb indenfor konserveringsteknik af Edgar Hamilton fra Wellington University (2004)

Udgivet div. papers til internationale tidsskrifter og

medvirket i antologien: 'Oldægyptens metaforik'

Spiller musik (trommer) i forsk. bands, bla 'Die A Little Harder' og røvballe

Fra den virkelige verden...

Min veninde er blevet sendt på jobskrivningskursus inden hun starter udd. I går var der på opslagstavlen sat seddel op hvor der stod:
"I morgen skal vi på tur.
Husk at holde i hånd 2 & 2 - det er en god måde at skabe netværk på"...

Skuespillerens storhed

"The essential is that the actors should triumph in the concrete and that this constitute their nobility. This wholly carnal triumph has been prepared for them by a thought in which abstract powers have been humiliated. When they are completely so, at the same time the flesh makes creation shine forth in all its absurd luster." - har Camus næsten ordret sagt.

Sætning 1: Påstand om det konkrete er grundlaget for skuespillerens storhed.

Sætning 2: Carnal triumph - kødets triumf - altså det konkrete, men her yderligere betonet med det konkrete kød, altså kroppen, som også er komediens materie. Påstanden er at 'kødets triumf' opstår ved at nå frem til den tanke (den absurde tanke) hvorved alle abstrakte (altså ikke-konkrete tanker) bliver ydmyget og frataget deres magt.

Sætning 3: Påstanden er at ved at fuldføre den absurde tanke og opnå fuldstændig konkrethed, vil skuespillernes kødelighed få skabelsen til at fremstå i al sin absurde stråleglans - som noget attråværdigt, frisættende.

Fremtidens jobsamtaler er på Skype

Ifølge rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval er det kun et spørgsmål om tid, før videosamtaler på internettjenesten Skype bliver en naturlig del af jobsamtalerne.

Af Nana Toft og Anders Tybjerg

”Vi ser ofte, at vores kandidater bliver telefonscreenet i dag. Det er meget normalt, når vi taler om karriererådgivning. Så jeg kan sagtens se for mig, at man i fremtiden vil bruge videosamtaler over Skype – både hos virksomheder og i rekrutteringsbureauer”, fortæller Danny Bukh Almstrup, Management Consultant i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval Danmark.

Danny Bukh Almstrup nævner også jobview.dk som et eksempel på, at jobansøgere selv bruger video som en del af deres jobsøgning. På jobview.dk kan ansøgere lægge et video-CV op, og en virksomhed kan omvendt invitere jobansøgeren til en samtale over webcam.

”Når man lægger et video-CV op, fortæller man også, at man er åben over for den type dialog. Jo mere vi bliver vant til de sociale medier, jo mere oplagt er det med videosamtaler”, siger Danny Bukh Almstrup.

Gør en god figur
Selv om videosamtaler endnu ikke er hverdagskost for et af Danmarks største rekrutteringsbureauer, er der noget, der tyder på, at morgendagens jobansøgning kan ramme Danmark inden længe. Ifølge det amerikanske business-website, CNNMoney.com, kan alle virksomheder og jobansøgere ligeså godt smøge ærmerne op og hurtigt sørge for at lære, hvordan man forbereder og gennemfører et video-interview på Skype. For inden længe er det en interviewform, vi bliver nødt til at forholde os til.

I den forbindelse har de lavet en såkaldt ”overlevelses-guide” med 6 gode råd til, hvordan du gør en god figur i cyberspace.

6 råd om jobsamtaler på Skype

1. Vælg et professionelt-lydende brugernavn. Præcis som ens mailadresse kan det forkerte Skype-brugernavn udstråle noget uønsket. Brugernavne som ”hotpants33” eller ”partyanimal2011” er næppe den bedste start.

2. Øv dig på at tale til computeren. Vær sikker på, at du kan finde ud af at bruge Skype, og øv dig med en bekendt, så du føler dig hjemme foran skærmen.

3. Tænk på omgivelserne. Det er bedst at have en ensfarvet baggrund, hvor der ikke er nogen distraherende effekter. Tænk også på belysning generelt. Det kan være svært at se en person, hvis der er lys bagved personen.

4. Sluk for alt andet. Det være sig mobiltelefonen, men også andre effekter, der kan forstyrre. Hylende hunde og skrigende børn gør sig heller ikke godt til en jobsamtale.

5. Sæt dig et stykke fra skærmen. Det ser bedst ud, hvis man kan se mere end blot ansigtet.

6. Få øjenkontakt. Det virker akavet, hvis man kigger ind i skærmen hele tiden uden at blinke.

Kilde: CNN Money.com og business.dk

Til Kirsten

Hej Kirsten. Undskyld jeg sådan skubber sedler ind under din dør. Jeg ville bare lige sige, at du har min medfølelse i forbindelse med din hængning idag. Altså at ham dér Lasse tegnede en galge til dig og hængte dig. Hang dig? Hængte. Whatever. Men når jeg ikke sagde noget eller protesterede da det skete, så skyldes det, at jeg virkelig synes, du virker ufokuseret. Jeg har forstået, hvad Kentucky Metoden går ud på (i store træk), og det gør det noget nemmere for mig, men alligevel. Når manden tegner en galge, så er det dumt at stritte imod. Hvad gør en klog, når han står i lort til halsen? Lukker munden.

Trods det. Så vil jeg bare sige, at jeg godt forstår, hvis du nu vil gøre lave en form for oprør. Du skal vide, at jeg meget gerne vil støtte / lede et sådant. Giv besked.

Hans Henrik

(Ja, jeg bor på værelse 8, men vær sød ikke at komme brasende. Tak)

Seneste bud fra Rasmus

Prøvedag 9.juni

På trods af at dagen var lidt tyndt besat, fik vi ret meget ud af den.

Tilstede: Anders, Christian, Troels, Betina Grove og Ole Boisen + Pernille lidt senere.

Vi kørte 1. aktsstof igennem med gæstespillerne Ole og Betina. De forskellige typer konsulentsamtaler etc. Både i forhold til indhold og form.

Og så gik vi mere på undersøgelse i 2. akt med gruppesessioner, hvor konsulenterne Lasse og Trine (Betina og Ole) fik sendt de arbejdsløse ud i nogle meget grundlæggende øvelser, der især var kendetegnet ved at foregå på det ordløse niveau. Det var en del af Kentucky Metodens primale trin, der vistnok handler om at trække på sine dyriske kvaliteter og virkelig komme i bund med sig selv og sin fysiske tilstedeværelse i jobsamtaler. Godt nok gik Hans Henrik helt i fosterstadie over det. Men så er der jo heldigvis altid frokostpause.

På internatet

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad Kentucky metoden går ud på, men der må være en mening med den. Jeg skal bare lige finde den.

Tre nye plakat bud fra Rasmus

Prøvedag 8. juni

Til stede: Troels, Jan, Pernille, Maja, Christian, Sigurd, Anders og vi havde besøg af Ann, som tilbyder sin hjælp som jobkonsulent. Idag var kun dog kun tilskuer.

Efter en frisk opvarmning ('this is a cup!') var alles parathed parat, og vi åbnede med at arbejde med 2. akt. De arbejdsløse tropper op på internatet, usikre på, om det mon er her? Og opdager, at flokken fra 1. akts gode gamle jobcenter er mere eller mindre intakt. Torben havde bemærket den pittoreske tur ud på lars tyndskids, Ole havde en rød hat på i dagens anledning, bemærkede Lisbeth, som var i godt humør. Hans Henrik var urimeligt sulten, og alle undrede sig i større eller mindre grad over at klokken allerede var langt over og inden konsulenter var at se. Kirsten var blevet installeret på sit værelse, noget som viste sig at være heldigt, for andre var mere uheldige: den spage konsulent Samuel dukkede pludselig op, og bekendtgjorde, at kontanthjælpsmodtagere deler værelse. Det ærgrede Ole og Hans Henrik sig over. Så langt, så godt.

Vi forsøgte improvisationen flere gange og klargjorde følgende (efter min hukommelse): værelserne har nummer 1-9. Der er forskel på dem, i størrelse, mht udsigt og placering, i forhold til lugt og sengenes kvalitet. (Digt selv videre). Vi er et øde sted, men aner ikke hvor præcis. Vi venter. Igen.

Vi arbejdede med overgang fra første aften - som er en hyggelig aften med 2 glas vin til hver! - til scenen næste morgen, hvor tilbagevendte Rune introducerede øvelser fra KENTUCKY METODEN. Noget der virker. Rune havde iøvrigt følgeskab af den vampyrlignende skribenttype Vincent, som meget loyalt overvågede kursets deltageres færden. Senere blev han set brække sig i en hæk og på sin eneste t-shirt.

Holdet blev af Rune blandt andet bedt om at stille sig i en cirkel og på skift tage en ballon, træde ind og sige: 'Jeg hedder, jeg er en succes fordi:' Ole havde let ved at fremhæve det lyksalige i sin familie og store forretningstalent, Kirsten var koncentreret, og nævnte sin evne til at fokusere (mener jeg), Torben gik i stå, men blev reddet af Lisbeth, som fremhævede Torbens evner med en ketcher og selv opdagede, at hun var en strålende kok - en glimrende karrieremulighed. (Referenter blander muligvis øvelserne sammen her ...) Desuden foreslog Rune, at en person placerede sig i centrum og lod sig overdynge med først et kram og derpå gode jobideer; Ole fik blandt andet foreslået 'bager', 'renovationsarbejder' og 'kistesnedker'. Lisbeth fik en tur i succesmaskinen, hvor alle sendte deres positive energi med hende, højt råbende SUCCES! SUCCES!

Vi arbejdede videre med opgaver, som skulle være stillet af jobkonsulenterne. Ole og Hans Henrik havde fået en uklar Sig-ja opgave. Ole bad HH lave 10 armbøjninger. Debat om opgavens ordlyd. HH bad derefter Ole fortælle om sine drømme. Debat og palaver. Derefter indrømmede Ole, at han drømte om at være mere sammen med sin søn. Og så er det jo paradoksalt nok fint at være arbejdsløs. Eller hvad?

Torben og Lisbeth kastede sig ud i en massage-opgave, som indebar at Torben masserede den liggende Lisbeth fra fødderne og opad, imens hun forsøgte at fokusere på først negative ting ved sig selv, og siden mere og mere positive ting. Det var en svær øvelse for Lisbeth. Hun blev utroligt opstemt af Torben generøse (men saglige) hænder. Torben måtte også lige minde den stønnende kvinde om, at han havde et telefonmøde på agendaen.

Hans Henrik anbragte efter ordre Kirsten i en blød stol og bad hende fortælle om sit livs værste oplevelse. Det lod til at hyle Kirsten ud af den. Hun nævnte sin morfars død, men også at han var familiens indianer. Minder om et gadekær og haletudser kom også op, i en strøm af assosciationer, som forvirrede Hans Henrik. Til sidst opgav han og forsøgte at lukke øvelsen ned ved at tilbyde kaffe. Så længe vi har det godt. Kirsten undskyldte og var bekymret for at Hans Henrik skulle have fundet hende kedelig. Det nægtede han. Men måske Rune skulle tage en snak med hende ...?

Vi talte om, at disse opgaver kunne føre til både ordløse og meget kropslige scener (som med Lisbeth og Torben) og til at karaktererne går i monolog. Desuden en mulighed for at beskæftige sig med noget dybt. Vi skal iøvrigt huske at holde jagten på et job kørende igennem hele historien. Det var dagens oplevelser, som det blev husket her. På gensyn imorgen!

Prøvedag 7.juni

Tilstede: Heddy, Maja, Jan, Sigurd, Pernille, Troels og Casper Sloth

Vi gik straks igang med internat øvelser. Rune og Carsten (nej det er ikke Lisbeth's eks) satte os i gang med øvelser som handler om at åbne op og blive bedre til at forbedre os. Mere kan de ikke fortælle, det tager vi ved evalueringen. 2 og 2 skulle vi stå overfor hinanden og sige alt det negative vi kunne komme i tanke om ved den anden. Hele tiden holde fokus på det negative, messede Rune. Lisbeth og Kirsten fik høvl af henholdsvis Torben og Ole. Senere skulle vi lave gruppeøvelser og igen var det pigerne der kom i ilden. Ind i midten og så skulle de andre deltagere ellers bare fyre løs. Lisbeth tog imod med et smil, og som den dygtige elev gentog hun hvad der blev sagt, jeg er useriøs, jeg snakker for meget, jeg griner for meget, jeg går for vulgært klædt. Hun fik ros af konsulenterne. Da snakken faldt på Kirstens påklædning, foreslog Rune at pigerne tog imod råd om hvordan man klæder sig; kvinder skal huske at bruge påklædningen i jobsamtaler!!! Når der kom højlydte klager om metodens formål, blev deltagerne konsekvent spist af med "det er en test fra Amerika, og vi kan kun sige at der er meget gode resulater. Det er jo ikke os der finder på spørgsmålene. "
Sidste gruppeøvelse på internat. Hver deltager skal fortælle om en kropsdel de ikke er tilfreds med og bagefter en situation de skammer sig over, "vi skal længere ind" som Rune sagde, Carsten nikker endnu engang samtykkende. Torben er ikke sådan helt tilfreds med sin psoriasis på albuerne og han kan da nok godt sådan ægre sig over at han ikke var bedre til "at ryste" posen (?) da han havde en kæreste. Ole har to skæve fingre og skammer sig over at have givet en gut et par på hovedet, da denne havde nedværdiget Miss Greve. Kirsten er ked af sin højre arm der er et stykke længere end den venstre (hun sad fast i et træ i et halvt døgn) og hun gik helt ind i sig selv da hun fortalte om at hun som barn havde ladet morfaren ligge to døgn i gadekæret før hun havde fortalt om hans død. Lisbeth (åh referanten kan ikke huske hvad det første var) men hun skammede sig over ikke at have fået det barn hun skulle ha med Carsten og at de havde valgt en abort, og da hun når klimaks klapper Rune hende på skulderen og siger "tak tak det er fint, men nu er der altså frokost, og jeg skal hilse og sige fra køkkenet at de har skåret skinken ud fra i går"
Pyha frokost til alle og Carsten alias Casper Sloth sagde tak for i dag og strøg med første fly til London.
Vi lavede tomands scener fra internat. Ole og Torben kommer op at tottes, da Ole konstant prikker til Torbens manglende initiativ i et parforhold. Torben stikker ham en TØSET lussing, hvorefter Ole som en rigtig mand kaster sig over ham og går der fra med en bemærkning "du blir sgu aldrig en bokser"
Kirsten og Lisbeth mødes midt om natten, ingen kan sove og Kirsten er på vej ud for at gå. Jamen er du ikke bange for at gå ud alene siger Lisbeth. Jamen jeg er jo ikke alene, der er alle dyrerne siger Kirsten. Lisbeth vil høre hvorfor Kirsten er blevet som hun er, og hun får præcis 2 min.s ærlighed så er der lukket igen, Sådan fungerer det. For første gang længe tier Lisbeth stille.
Kirsten og Torben mødes med notesbøgerne. De går lidt om grøden, men da Kirsten hiver en håndcreme frem får Torben munden på gled og de mødes pludselig. Kirsten tager initiativ og foreslår Torben tager en t shirt på og deler en flaske vin med hende.
Lisbeth og Ole mødes og rollerne er byttet om. Lisbeth øver sig i at tie stille og Ole, og Ole snakker som et vandfald. Er han for tyk, hvorfor er konen gået, hvad kunne han have gjort anderledes. Lisbeth må opgive sin tavshed og give Ole al den bekræftelse han behøver. Da han med et smil foreslår sex, afviser Lisbeth og siger med alvor i stemmen at han skal få styr på hvorfor hans søn ikke vil se ham mere.
Kirsten og Torben kastede sig ud p ådet virkelig dybe vand i Absurdo Land! Torben tørster og må bare ammes af Kirsten (!) og hun nyder endelig at kunne svine en mand til...det må vi vist have fulgt op på.
Tak for i dag :-)

Bliv ven med mig!

Følg Torben på Facebook. Søg efter Torben Kehlet.

Prøvereferat fra 6/6 - 2011

Til stede: Jan, Maja, Pernille, Sigurd, Christian og Troels

Vi startede med ankomst/ventescene den første dag på internat. Efter at have afprøvet den et par gange, forlængede vi den med den første morgen, morgnen efter den 1. Komsammen/fest, hvor kursisterne så småt tager fat på arbejdet med dem selv. (Under kyndig vejledning af guruen Rune)

Også dette gennemgik vi et par gange.

Efter frokost forsøgte vi os med at gennemspille en samme ventescene, nu uden ord, for at udforske figurenes kropssprog i stedet for hele tiden at lade figuren tale sig igennem alt. Efter en grundig evaluering af hvad vi fik ud af det, var tiden rindet ud.

End of session.

Prøvereferat fra 3/6 - 2011

Til stede: Jan, Maja, Sigurd, Troels, Christian

Gæstespillere: Gitte Siem og Peter Pilegaard.

Dagens prøveplan bestod i løse prøver med ensemblespillere + gæstespillere.

Her efter visning for et indbudt publikum.

Vi startede dagen med at øve overlap med ”jobkonsulenterne”.

Vi tog 3. Konsulentsamtale og kastede de nye gæstespillere ud i at klippe mellem to scener. Først et par gange uden at klippe, hvor en og en var til samtale. Her efter lavede vi scenerne oven i hinanden.

Vi erfarede, at scenerne blev lidt lange og ukonkrete. Det scenens funktion er, at klienten skal skrive under på en jobplan der enten er en rigtig god plan (en win win) eller en rigtig skidt, nedværdigende og ubrugbar plan.(synes karakteren)

Derfor prøvede vi at nappe en runde mere hvor der var mere fokus på det. Det strammede det hele en hel del op så man undgik for mange lange spildscener.

Vi har også på det sidste haft den opbygning, at vi har haft et venteværelse hvor jobkonsulenterne kommer ud og henter en. Vi forsøgte i stedet at vi bare befandt os i rummet som når vi venter på at sætte scener i gang, og så kom jobkonsulenterne til en. Det gav det et mindre forudsigeligt præg. Det gjorde også, at Ole, der ellers havde fået lavet en jobplan (som Ole var rigtig glad ved) blev hevet ind en gang til, nu af den anden konsulent, for nu at få annulleret den forrige plan og få en på ingen måde sammenlignelig jobplan. Ole var ikke glad!

Vi oplevede også et skønt skænderi ml. de to jobkonsulenter. Den ene omgik reglerne med temmelig stor lethed, hvorefter han blev irettesat af den mere erfarne (og måske derfor også mere gnavne) jobkonsulent.

Efter en kort pause gennemspillede vi et forløb med blandede tilfældige møder og konsulentsamtaler. Til forskel fra tidligere var den 2. konsulentsamtale nu mixet op med tilfældige møder mellem de arbejdsløse.

Kl. 12:30 havde vi visning for 7-8 fremmødte. Det var et rigtig godt publikum. Vi fik prøvet lidt publikumskontakt af og fik noget god og konstruktiv feedback bagefter.

En drøm fra Hans Henrik's nætter

DET ER IKKE MIG

Jeg vågnede fra en drøm en dag,

uden ord, men med en ny beslutning.

I drømmen ligger et stykke glas i min hånd,

formet som den egyptiske hieroglyf Tyet,

der ligner en ankh, men armene vender ned.

Jeg kigger op.

Over mig står Sirius stjernen.

Omkring mig vandrer de døde,

med en stille ro, som kaldet til et sted,

på den anden side af horisonten,

"Er jeg selv død", tænker jeg.

Men jeg kan mærke hjertet banke.

"Ved du hvordan man med rette bruger det?"

Spørger en stemme mig, et sted fra, bag mig?

Omkring mig er nu øde, sand, ørkenhavet.

Jeg vender mig og ser på hende.

Fra hendes lange, slanke fødder,

op langs de atletiske ben, til hendes skød,

hvor jeg nu ved, jeg hører til,

der under hvælvingen af hendes frugtbare bryster.

Men mit blik kan ikke fortsætte til hende ansigt,

for jeg ved og frygter allerede hvad jeg finder der,

et behåret dyr, øjne, der ikke er menneskelige.

"Se på mig og sig mig hvem du er."

Hendes ord sender rystelser gennem min krop,

der vælder op i mig som seismiske bølger,

der strømmer fra sandet under mig.

"Det er ikke mig", kommer ikke over læben.

"Det er ikke mig", skriger jeg uden en lyd.

Og ikke bare, kan jeg ikke få en lyd ud,

men jeg kan heller ikke røre mig,

hvilket ville være ganske rart,

for nu kravler en sort enke edderkop

op langs mit ben, mod mit skridt.

Og jeg ved akkurat, hvor den vil stikke sin gift.

"Hun kender enken", tænker jeg med en anden stemme,

da jeg mærker stinget og mit lem krympe sig,

krølle sammen som en indtørret orm,

og falde af.

Jeg ser op på hendes behårede ansigt,

de mørke, uudgrundelige dyre-øjne,

hornene, der løfter sig mod himlen,

med Sirius glimtende mellem dem.

"Nej, jeg kan ikke være ham", siger jeg roligt.

"Nu har jeg kun 13 dele i min krop".

Hun fastholder mit blik, løfter sine arme,

lader dem hvile langs horisonten,

og ørkenen bliver et hav,

hun hæver og samler dem om Sirius,

og næsten alt lys forsvinder,

kun mellem hendes fingre findes det,

og hun ælter det, former det,

knæler ned foran mig,

og i hendes retfærdige hænder,

rejser mit nye lem sig.

Næste dag kører jeg min mor til hendes halvårlige kontrol hos vores praktiserende læge, inden jeg tager hjem og pakker alle mine ting, sender dem til opmagasinering, sætter lejligheden til fremleje, og tager et fly til Egypten.

Da jeg ringer til min mor inden, jeg flyver, lyder hun mærkelig. For en gangs skyld spørger jeg hende ikke, om alt er som det skal være. Det er ikke mig.

En morgen i Ole's liv:

Hvad fanden er der galt?

Drej den nøgle.

Sæt den i gear.

Tænd nu bare den radio.

Kom nu Ole-mand, det er ikke noget.

Ja, allright, det haster jo ikke.

Du sidder jo i bilen alt for tidligt.

Men hvad fanden skulle det til for.

Allerede i går aftes efter knægten kom i seng.

Der står hun og spørger om jeg ikke lige kommer.

bare et øjeblik, sådan helt som en ydmyg mus,

store øjne, forskrækket, kommer du ikke lige med?

Og hvad? Det er da ikke allerede lørdag igen?

Og se på computeren. Altså på regnskabet.

Hvorfor fanden nu det? Der er snart sport. Jeg har fri for pokker.

Sidder i mit hjem, lang dag, brok med en leverandør.

Nej, det forstår hun godt, siger hun med den der lille stemme.

Så lister hun ud i køkkenet, eller gik hun ind til computeren?

Heldigvis var der ikke problemer i Brøndby igen.

Ja, det er fandme flot når din klub gør dig glad,

bare der ikke er en ny skandale eller en tabt kamp,

Hvad fanden er det sket med ham Bjerregaard?

Han passer ikke på vores Brøndby-familie.

Og så her til morgen; hun ligner en hængt kat.

Sidder sløvt og glor over på mig henover morgenmaden.

Det er da ikke en måde at begynde dagen på?

Man må da have lidt pep, lidt appetit på livet,

lidt kampgejst, uanset hvor svært det ser ud.

Eller kan man sgu ikke vinde kampen.

Det er det med regnskabet, siger hun,

hvis man eller kunne høre hvad hun sagde,

altså hun kunne slet ikke sove,

hun har en stor knude i maven.

Hej du, siger jeg, kom herover

lad mig se den knude.

Op med blusen og lad mig se -

der er sgu da ingen knude,

måske et par kilo for meget,

men ingen knude, siger jeg,

og møfler hende på maven.

Hun bliver helt tavs.

Jeg blinker til knægten.

Han griner tilbage.

Hvorfor fanden har kvinder ingen humor?

Så begynder hun at flæbe. Altså.

Dagen er ikke engang rigtig begyndt.

Hun er så bange.

Vi har sat os for hårdt.

Firmaet har for mange penge ude at svømme.

Det er fandme hende der for langt ude at svømme.

Siger jeg. Så løber drengen hen til hende,

hænger på hende som en baby.

Han er snart 7 for fanden.

Vi må tale om regnskabet, siger hun med bævende stemme.

Mens hun holder om knægten som om hun skal beskytte ham.

Mod hvem? Mig måske? Hvad fanden?

Jeg skal kraftedme ikke tale om noget regnskab nu.

Der er kunder der venter.

Tømmer skal hentes.

Drej nu bare den nøgle,

kom nu afsted,

tænker du på at gå ind og sige undskyld?

Græde og sige du er ked af det?

Hvad fanden er der galt med dig?

Kom nu afsted.

Sådan.

Drej den.

Ja, sådan.

Nye Links til artikler om aktivering

Her er en ny samling af links til artikler om aktiveringssystemet:


Mænd som risiko-gruppe


René Frederiksens forfølges af systemet


Nye love koster millioner at forstå


Et forkølet system?


Fravær på kontanthjælp - straf: 6 mdrs start-hjælp


Aktivering er inaktivering


Kommuner budgetterer med at fange sociale bedragere


Borgere kan straffes uden beviser

Prøve referat d.2. juni

 Prøver i DSF fra 9-13

Tilstede: Troels, Gitte Siem, Peter Pilegaard, Pernille, Maja, Sigurd, Maj-Britt Mathiesen

1.    Scene, ventesals scenen på Jobcenteret. Lisbeth, henter kaffe og konverserer alle. Anna er som en tikkende bombe. Torben meget indigneret over ventetiden, og bliver ved med at referere til at ”Dette ville aldrig ku’ passere i det private erhvervsliv. Tomas længes efter Q8 og varm chokolade?!Kirsten, tusser rundt og piller ved dører og joker. Imens flyver jobkonsulenter uden mål og med gennem ventesalen. Ulla, beder alle om at tage det med ro, finde deres papirer og sætte sig ned (alle sidder mere eller mindre med deres papirer i ro) Allan prøver at hjælpe, men indrømmer han ikke rigtig ved, hvad der foregår og han selv ”lige er landet” (hvorfra monstro?) Ulla sætter jobsøgere på plads og sender Allan til rum 7

2.    Individuelle jobsamtaler. Tomas vil kun arbejde hos Q8 ikke Shell.  Torben bedes søge job andet sted. Og Anna går i baglås, da det bedste tilbud er tog kontrollør eller café vogns fører i togene (hun har klaustrofobi) Lisbeth flirter hårdt med Allan, til hans glæde.... og befippelse. Senere bliver Lisbeth overtalt at tage et job i et supermarked. (Hun kan ikke sige nej) Kirsten vil gerne i praktik som anlægsgartner. Efter mødet får hun det dårligt og må gå hjem tidligere end forventet. Til anden samtale er det noteret, at Anna tidligere har raget uklar med job jobkonsulenterne. Torben vil gerne ud i det private erhvervsliv i aktivering. Torben noterer sirligt forslagene. Tomas spørger ” om det er de dér job med chilierne man skal søge” Ulla anbefaler han ikke mere arbejder på en tankstation eller med benzin overhovedet. Endeligt sendes han på CV kursus.

3.    Anden samtale. Anna har søgt job i msf og folkekirkens nødhjælp, men det er bare ikke godt nok. Ulla pointerer, at jobbet skal være 37 timer og anbefaler igen Anna  at søge job hos DSB. Lisbeth kommer ud af sin kassedame klemme, prøver at få lov til at sige hej til Allan på vej ud – uden held. Tomas har søgt to job i Q8. Det får ikke lov at passere. Torben har søgt job som museumsinspektør også det er kritisabelt For det er det samme job..... det er det, men ikke det samme sted insisterer Torben. Hele seancen bliver for alle et absurd scenerie – hvor intet er godt nok.

4.    Sidste samtale. Anna får efter en misforståelse med om hun er en Anna Bro?!, der skal arbejde i wellness center, lov til at forfølge sin plan om at arbejde for en NGO i Kuwait og et arabisk sprogkursus. Lisbeth flirter med Torben og flygter på toilettet hvor hun møder Allan.... Ulla søger at tvinge Lisbeth til at være kassedame. Lisbeth prøver at undvige, men ender med at skrive under. Torben har nu 6 ugers jobtræning med løntilskud. Men sendes ud frugt og grønt afdelingen. Torben går amok og siger han ikke vil tales ned til. Ulla støder til – alle skændes. Lisbeth bryder sammen i venteværelsen, hvor Anna sidder og låner jobcenterets net og skriver allerede til sin ny kontakter i Kuwait. Prøver at hjælpe Lisbeth.....og opservere skænderiet. Something is rotten in ......

5.    Planen for i morgen 3. Juni – Scenegang til pub. Visning.

VENTEN& INFO MØDE

ENSEMBLE IMPRO aka E.I.

AFKLARINGS SAMTALE

E.I.

ANSØGNINGS KONTROL

E.I.

JOBPLAN UNDERSKRIFT

E.I.

INFOMØDE LUKNING

Stærke vendinger;

Job konsulenterne:

”Så er du løsladt herfra”

”Lad os kalde en spade for en spade”

At bruge klientens navn alt for ofte under samtalen. Som var man venner.

Jobkonsulenterne har altid den magtbeføjelse at kunne kalde klienten ind til samtale med 24 timers varsel.

VIGTIG NOTE

Sigurd; ensemblet skal være bedre til at skærpe situationen, så vi gør det enklere for jobkonsulenterne. Hvor’n går vi mere direkte til biddet?!

Tak for en god dag! Og Gitte er begejstret for at være på gulvet igen, citat slut... selvom man aner hun lige har været det;)

Prøvedag onsdag d. 1 juni

Onsdagens prøver.

Idag mødte vi 9.45 og lavede lidt fysisk opvarmning.

Vi havde besøg af Peter og julie som begge gerne vil komme igen. Og skønne Ida var der også:-)
Vi lavede ventesalsimpro x2
Den første startede "koldt" altså fra en naturlig vente start.
Den næste lod vi begynde "midt i".
Begge var ret givende.
(dog skal vi vende os fra at bruge døren..)

Derefter arbejdede vi i par med vores allesammens joker på omgang (Sigurd alias Thomas).
Anna og Lisbeth blev meget intime og sårbare overfor hinanden indtil de blev afbrudt af Thomas...

Ole og Torben øvede sig i kunsten at sidde på hver sin planet og snakke forbi hinanden, for derefter at skabe poesi udaf det!

Fantastisk.

Efter frokost tog vi nogle knaldhamrende gode billeder med mester fotografen sonja og kunstnerisk leder Rasmus... Alt dette til tonerne af Nik og Jay og Burhan G... Mmmmhhh..

Tak for en rigtig skøn dag.