lørdag den 4. juni 2011

En morgen i Ole's liv:

Hvad fanden er der galt?


Drej den nøgle.

Sæt den i gear.

Tænd nu bare den radio.

Kom nu Ole-mand, det er ikke noget.


Ja, allright, det haster jo ikke.

Du sidder jo i bilen alt for tidligt.

Men hvad fanden skulle det til for.

Allerede i går aftes efter knægten kom i seng.

Der står hun og spørger om jeg ikke lige kommer.

bare et øjeblik, sådan helt som en ydmyg mus,

store øjne, forskrækket, kommer du ikke lige med?

Og hvad? Det er da ikke allerede lørdag igen?


Og se på computeren. Altså på regnskabet.

Hvorfor fanden nu det? Der er snart sport. Jeg har fri for pokker.

Sidder i mit hjem, lang dag, brok med en leverandør.

Nej, det forstår hun godt, siger hun med den der lille stemme.

Så lister hun ud i køkkenet, eller gik hun ind til computeren?


Heldigvis var der ikke problemer i Brøndby igen.

Ja, det er fandme flot når din klub gør dig glad,

bare der ikke er en ny skandale eller en tabt kamp,

Hvad fanden er det sket med ham Bjerregaard?

Han passer ikke på vores Brøndby-familie.


Og så her til morgen; hun ligner en hængt kat.

Sidder sløvt og glor over på mig henover morgenmaden.

Det er da ikke en måde at begynde dagen på?

Man må da have lidt pep, lidt appetit på livet,

lidt kampgejst, uanset hvor svært det ser ud.

Eller kan man sgu ikke vinde kampen.


Det er det med regnskabet, siger hun,

hvis man eller kunne høre hvad hun sagde,

altså hun kunne slet ikke sove,

hun har en stor knude i maven.

Hej du, siger jeg, kom herover

lad mig se den knude.

Op med blusen og lad mig se -

der er sgu da ingen knude,

måske et par kilo for meget,

men ingen knude, siger jeg,

og møfler hende på maven.

Hun bliver helt tavs.

Jeg blinker til knægten.

Han griner tilbage.

Hvorfor fanden har kvinder ingen humor?


Så begynder hun at flæbe. Altså.

Dagen er ikke engang rigtig begyndt.

Hun er så bange.

Vi har sat os for hårdt.

Firmaet har for mange penge ude at svømme.

Det er fandme hende der for langt ude at svømme.

Siger jeg. Så løber drengen hen til hende,

hænger på hende som en baby.

Han er snart 7 for fanden.


Vi må tale om regnskabet, siger hun med bævende stemme.

Mens hun holder om knægten som om hun skal beskytte ham.

Mod hvem? Mig måske? Hvad fanden?

Jeg skal kraftedme ikke tale om noget regnskab nu.

Der er kunder der venter.

Tømmer skal hentes.


Drej nu bare den nøgle,

kom nu afsted,

tænker du på at gå ind og sige undskyld?

Græde og sige du er ked af det?

Hvad fanden er der galt med dig?

Kom nu afsted.

Sådan.

Drej den.

Ja, sådan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar