Sætning 1: Påstand om det konkrete er grundlaget for skuespillerens storhed.
Sætning 2: Carnal triumph - kødets triumf - altså det konkrete, men her yderligere betonet med det konkrete kød, altså kroppen, som også er komediens materie. Påstanden er at 'kødets triumf' opstår ved at nå frem til den tanke (den absurde tanke) hvorved alle abstrakte (altså ikke-konkrete tanker) bliver ydmyget og frataget deres magt.
Sætning 3: Påstanden er at ved at fuldføre den absurde tanke og opnå fuldstændig konkrethed, vil skuespillernes kødelighed få skabelsen til at fremstå i al sin absurde stråleglans - som noget attråværdigt, frisættende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar