Ovenpå dagens visning og gennemspilning synes jeg, der er to meget, meget vigtige ting vi får diskuteret: 1) Er det mon tid til at droppe dogmet om, at vi skal have forskellige jobkonsulenter på ? og 2) Mon ikke vi skal arbejde på at få karakterernes arbejdsløshed mere integreret i deres personlighed/ting de slås med/måder at se på verden på etc.?
ad 1) Selv om vores jobkonsulenter er dygtige folk, bliver jeg mere og mere i tvivl om, det er vejen frem. Vi har ikke mange uger tilbage inden vi kalder det premiere og der er mange ting, der endnu mangler at falde på plads: form, 3. og 4. akt, vores opløsning af scener: skakspillet ... og på den baggrund synes jeg, at det er for meget at bruge 2 dage om ugen på at sætte nye konsulenter i spil, briefe dem, lade dem alle bokse med den svære opgave som det jo er, at skulle styre gruppesessioner. Ydermere vil vi gerne have en forholdsvis stram 1. og 2. akt og det kræver træning og det ville alt andet lige være rarere at give gæstespillere mulighed for at lege, at kunne forholde sig frit til karaktererne osv. Og det er der bare ikke mulighed for. Bør vi ikke tage konsekvensen?
ad2) Det er mere en fornemmelse af, at det var det som f. eks. Lotte efterlyste i forbindelse med visningen: Hvad er det vi fortæller: Det er jo de 6 personers kamp med arbejdsløsheden. Den kan selvfølgelig tage mange former, men det er lidt som om, vi glemmer det.

Og så skal vi jo have et produktionsmøde på mandag. Puhha, der er mange ting, vi skal finde hjælp til: stole, afdækning, lys, akustik, vaske gulv, kostumer ...