Efter at have fortalt Cecilie om forestillingen og det ene og andet, gik vi med ører i blodige laser (det klær alle!) på arbejde med tekst til karaktererne (Hans Henrik), som skal præsentere karakterens baggrund og store, fede problem i åbningen af stykket. De vil komme til at ligge lige efter det indledende info-møde. Teksternes indledning og afslutning er forsøgsmæssigt stort set ens, og at karakteren foretager undervejs en form fald fald tilbage i erindringen om DET FORFÆRDELIGE. Man henvender sig til publikum som om man reelt præsenterede sig ved et informationsmøde på et jobcenter.
Derpå ankom Maj-Britt og Maja, og vi arbejdede vi med 2+1 scener (- det giver 3!)
I første akt afprøvede vi tilfældigheder, og fandt vistnok at det var meget godt, at mindst én karakter ikke var tilfældigt til stede i situationen. Right? Vi spillede scener 'hjemme hos nogen', hvilket var godt og brugbart, og vi forsøgte at fastholde arbejdsløshedstemaet. I anden akt er vi ude over tilfældighed, og vi kunne derfor fokusere mere på tonalitet. Dette uden egentlig at have hverken westernguitar eller en tone i livet .. Vi prøvede at hugge ind midt i en situation, og vi tror at det kan bruges til noget fx at vide, man bliver afbrudt af en tredje person på et tidspunkt. Det kan give ro og øh stilhed, måske. Vi afprøvede at bringe forskellige erkendelser på banen, også meget hyggeligt - især når erkendelsen kræver, at man gør noget ved de andre internerede: råber dem op, beskytter dem mod dem selv, beder om at blive totalt fri for deres indblanding fordi man måske har fattet Kentucky Metoden. Whatever.
Det var årets længste dag.
Ha ha ... referenten beder alle sine vrøvlerier undskyldt. Tak. Vi ses ~
Ingen kommentarer:
Send en kommentar