Prøvedag 11. augusti

Dagen startede med rundkredspædagogik i form af et raskt prod. møde og evaluering af gårsdagens prøveforestilling.

Der var gode nyheder på flere praktiske fronter, men stadig en del opgaver at løse. Rock on!

Dernæst tog vi en evaluering. Vi nævnte alle et element af forestillingen, som vi mente var lykkedes og et element, som trængte til klarhed / stramhed / en diskussion, whatever.

Generelt var der mange plus på kontoen til stykkets to første akter, som havde mere ro - netop noget vi havde aftalt at forsøge. Det lykkedes også at holde arbejdsløshed som den røde tråd dybere inde i stykket, hvilket ligeledes var et fremskridt.

I den mere kritiske kasse lå der en sang og en 4. akt, som vi dog fik snakket om og måske tydeliggjort. Sangen valgte vi forsøgsmæssigt at korte lidt af til gennemspilningen, men til gengæld gentage som resolution i stykkets slutning (som planen oprindeligt var).

Angående 3.akt talte vi om, hvordan vi laver den markant anderledes end 2.akt, og blev enige om, at 48 timers-faktoren var hyglig.

Der var også et indkast fra gæstespiller Boisen om at lave aftaler om de fysiske scener, sex og vold.

Derefter gennemgik vi strukturen og sang lidt, før vores fremmødte prøvepublikummer ankom og vi gik i gang.

Vi havde efterfølgende en snak med nogle af gæsterne, som var meget deltagende og fortalte om deres egne oplevelser med at være arbejdsløs, udover at bidrage med kritik af forestillingen. Tak for det.

Imorgen gennemgår vi denne dags oplevelser på godt og ondt, og tar det sure med det søde.

Gulvet fik vi også ryddet, uden at der dog ligefrem vil kunne spises sushi af det (10 sekunders reglen!), men øh nu kan der da sidde en masse publikums. Kom glad.

& hep.

Tirsdag d. 2 august.

Vi startede dagen hvor vi slap igår, med mere 4. akt.
Vi øvede os på at blive bedre til at manøvrere rundt i opbygningen af akten:

-Hver karakter kommer ind med en forventning om at få indfriet det de er blevet lovet (f.eks: job hos startours, åbne "Torbens trin" osv.
Her er det bedst hvis det ikke er gået i opfyldelse endnu, men man går ind i et slags venteværelse.

-Karakterernes forskellige virkeligheder konfronteres med hinanden.

-Når det er blevet for meget for karakteren, går man ud for f.eks at opklare situationen

-Kommer tilbage med en forklaring/løsning... Bliver igen udfordret og går ud.

-Kommer ind igen og spiller nu sin virkelighed, hvor de andre kan være hvad som helst og man kan lade dem indgå som man vil.

-Det bliver mere og mere gak og isoleret og bliver til skakgang.

Nå, og så havde vi Vibeke og Sune med idag (dejligt:-)) så vi gik de første samtaler på jobcentret igennem. Så kørte vi 1. akt igennem, med både samtaler og impro og skak.

Puf, så forsvandt Majbritt og de sidste tre musketerer (Torben, Ole og Lizzie) øvede sig på scener hvor man højest må sige tre replikker (de er bla. tænkt til at ligge mellem de to første monologer i 1. akts skakgang. (Skruetrækkerscenen er allerede en nyklassiker).

Derefter øvede de sig på "ekstrem banalitet-scener" Vi opdagede at de fungerer bedst når man sige sætninger med "man" foran, altså ufattelig kedelige og generelle ting. Vi prøvede også scenerne, hvor det skulle handle om vores arbejdsløshedssituation.. Det kan noget godt, synes vi!... så deeet..

Tusind tak for en meget produktiv dag:-)
Så er der visning imorgen -uha!

27.-28. juni

Der prøves stadig i Høvdingeløse!

Mandag med en halv Maja og ingen Casper, tirsdag uden Jan og hans mandler, men ellers: Troels, Cecilie, Maj-Britt, Jan, Casper og Anders.

Den sidste uges første dag arbejdede vi med Kentucky-øvelser i (2.akt), hvor forskellige konstellationer undersøgte mulighederne ved forskellige opgaver. Kentucky arbejder jo meget individualiseret og målrettet, så den enkelte øvelse kan godt være blevet stillet med personlige hemmeligheder involveret, eksempelvis: List med partner de 5 vigtigste jobs i verden op - den ene skal løse opgaven fælles, den anden skal være leder. Kentucky classic. Svagheder vil blive afdækket. Vi holdt også produptionsmøde, hvor vi aftalte en masse, nogen vil huske på. Blandt andet må man gerne melde til Cecilie, hvornår man evt er til rådighed for noget praptisk.

Idag, tirsdag, var der runde med afprøvning af opgaver (3.akt), hvor vi havde succes med henholdsvis at ville løse den af Ariadne Fokus Indsats udstukne HEMMELIGE opgave og at ville flygte fra den. I mødet med Lisbeth, kan man jo godt få lyst til at gøre noget bestemt, som virker umuligt at gennemføre sammen med Anna. Vi formulerede også opgaverne således, at karaktererne bliver meget afhængige af hinanden, og af at handle. Det virker vældig DRAMATISK. Og så var der 4.akt. I al ubeskedenhed fungerede tingene faktisk fint ved at Hans Henrik, Lisbeth og Anna havde helt klare opfattelser af virkeligheden, og at de var gode til at få drejet eventuelle mærkeligheder (de andres virkelighed) over i deres egen verden. De spillede kun sig selv, men kunne godt udnævne andre til at være 'nogen'. (Lyder helt sort, det her ...)

Det var to gode dage, med maksimalt udbytte, den decimerede flok taget i betragtning. Dejligt, at komceptet fungerer: spil, hvo som kan!

Ha det herligt. Hils i London, hvo som kan!

Yo.

TORSDAG

Tilstede: Henrik, Sune, Maja, Anders, Majbrit og troels.

Vi fortalte vores konsulenter om Kentucky-metoden og lavede en del afklarings, cv, og jobplan samtaler. Talte om klippeteknik. Lad det være lange klip i første samtale. Dereftere kortere. Spring gerne i tid efter klip og brug gerne ord eller sætninger fra den sideløbende samtale. Den ene jobkonsulent blev fra tid til anden distraheret af sine egne tanker, men ellers var de uhyggeligt skarpe! Vi gik ind i 2. akt og afprøvede kentucky-metoden. Det var Anna der stor for skud. Hans Henrik og Lisbeth stemte fint i med forslag til hvad Anna kunne være dårlig til. Og så fik Anna også en lammer. Tilgængæld fik Lisbeth op til flere kys af Hans Henrik i impulsrunden. Hun forsøgte at overtale konsulenterne til at øvelsen også kunne gå mod uret så hun kunne give et kys igen, men uden held.
Henrik gik ved frokost. Monologerne kom i spil. Vi øvede os på de små "ingen mening"-scener... Altså dem hvor man ikke får den store samtale op at stå. I disse scener er det godt at have en intention som man spiller men ikke siger (feks: Jeg vil have den stol du sidder på..). Eftersom vi kun var tre ensemblespillere invilligede Sunes karakter Tom, i at lade sig "møde" i scenerne. Han hedder nu Tom Hansen og er glad for sygemeldinger og citationstegn.

Majbrit var på hestemedicin, så vi stoppede et kvarter før...!:-)
Tak for en god dag.

Til stede var i dag: Troels, Casper (on&off), Maja (indtil kl. 12), Maj-Britt, Hetland, Anders B og Jan samt Cecilie og Rasmus (med en prototpe på en flyttekasse, der er meget stabil!)
Opvarmning bestod i skaktern med diverse variationer: når man møder en går man enten op eller ned i tempo, eller kun op i tempo/ned i tempo - virkede godt og i hvert fald referenten fik en anelse sved på overlæben... Dernæst ventescener fra både 1. og 2. akt: vi kender ikke hinanden i starten! Større og større opmærksomhed på, hvordan man reagerer, når nogen taler, larmer og den slags.Forsøg med at smide de nye korte monologer ind efter første ventescene. Det virker godt - men bred enighed om, at monologerne nok skal doseres med løs hånd ud over 1. akt.
To og to scener - Maj-Britt og Maja, som jeg desværre ikke så noget af og Anders vs. Christian. Hvad gør en god scene i 3. akt? Der er tid til at strække længere ud, behøver ikke jagte et hurtigt peak, karaktererne kan vende flere gange inden for samme scene.
Efter frokosten forsvandt Maja og der var pludselig mulighed for at referenten også kunne komme på gulvet - og det var jo dejligt! Maj-Britt og Anders legede sammen og Jan/Christian undersøgte om Hans Henrik mon er bøsse (og tog sig en rask lille mandeslåskamp), der blev også tid til for Torben at føle lettelse over, at hans pigmentforandreinger rent faktisk er hudkræft og at han sandsynligvis er død om et halvt år. Det fik Ole til at forhøre sig om Torben mon skal forsones med sin far og måske rejse jorden rundt med ham (det ville Ole nemlig gøre, hvis det var hans søn, der lå for døden).. Men Torben er forlængst færdig med sin far, forstod man ... og ingen forståelse for Oles forsøg på at nærme sig en blødere side. Vi fik også undersøgt Oles problemer med at trække vejret - ligger der en spirende panikangst og lurer?
Forskellige strategier er gode i de lange scener: Vil du have den anden til at gøre noget? (Anders forsøgte sig med en strategi om at få Torben til at smide skjorten, uden at vide hvordan), vil du have et råd?, keder du dig, så gør noget fysisk, uden nødvendigvis at kunne overskue konsekvenserne, som altid virker det godt at hugge ind på et udsagn a la "jeg er ikke enig med dig". I det hele taget er fysiske strategier gode: berøringer, slag, omfavnelser osv.

Kl. ca. 14.15 foretog holdet en kollektiv nedsmeltning og hjernerne stod af. Og så gik vi hjem.
Staffetten i morgen hedder Maja

Prøve 21. juni

Til stede: Troels, Anders og velkommen til Cecilie! Senere også Maj-Britt og Maja.

Efter at have fortalt Cecilie om forestillingen og det ene og andet, gik vi med ører i blodige laser (det klær alle!) på arbejde med tekst til karaktererne (Hans Henrik), som skal præsentere karakterens baggrund og store, fede problem i åbningen af stykket. De vil komme til at ligge lige efter det indledende info-møde. Teksternes indledning og afslutning er forsøgsmæssigt stort set ens, og at karakteren foretager undervejs en form fald fald tilbage i erindringen om DET FORFÆRDELIGE. Man henvender sig til publikum som om man reelt præsenterede sig ved et informationsmøde på et jobcenter.

Derpå ankom Maj-Britt og Maja, og vi arbejdede vi med 2+1 scener (- det giver 3!)

I første akt afprøvede vi tilfældigheder, og fandt vistnok at det var meget godt, at mindst én karakter ikke var tilfældigt til stede i situationen. Right? Vi spillede scener 'hjemme hos nogen', hvilket var godt og brugbart, og vi forsøgte at fastholde arbejdsløshedstemaet. I anden akt er vi ude over tilfældighed, og vi kunne derfor fokusere mere på tonalitet. Dette uden egentlig at have hverken westernguitar eller en tone i livet .. Vi prøvede at hugge ind midt i en situation, og vi tror at det kan bruges til noget fx at vide, man bliver afbrudt af en tredje person på et tidspunkt. Det kan give ro og øh stilhed, måske. Vi afprøvede at bringe forskellige erkendelser på banen, også meget hyggeligt - især når erkendelsen kræver, at man gør noget ved de andre internerede: råber dem op, beskytter dem mod dem selv, beder om at blive totalt fri for deres indblanding fordi man måske har fattet Kentucky Metoden. Whatever.

Det var årets længste dag.

Ha ha ... referenten beder alle sine vrøvlerier undskyldt. Tak. Vi ses ~

Prøvedag 8. juni

Til stede: Troels, Jan, Pernille, Maja, Christian, Sigurd, Anders og vi havde besøg af Ann, som tilbyder sin hjælp som jobkonsulent. Idag var kun dog kun tilskuer.

Efter en frisk opvarmning ('this is a cup!') var alles parathed parat, og vi åbnede med at arbejde med 2. akt. De arbejdsløse tropper op på internatet, usikre på, om det mon er her? Og opdager, at flokken fra 1. akts gode gamle jobcenter er mere eller mindre intakt. Torben havde bemærket den pittoreske tur ud på lars tyndskids, Ole havde en rød hat på i dagens anledning, bemærkede Lisbeth, som var i godt humør. Hans Henrik var urimeligt sulten, og alle undrede sig i større eller mindre grad over at klokken allerede var langt over og inden konsulenter var at se. Kirsten var blevet installeret på sit værelse, noget som viste sig at være heldigt, for andre var mere uheldige: den spage konsulent Samuel dukkede pludselig op, og bekendtgjorde, at kontanthjælpsmodtagere deler værelse. Det ærgrede Ole og Hans Henrik sig over. Så langt, så godt.

Vi forsøgte improvisationen flere gange og klargjorde følgende (efter min hukommelse): værelserne har nummer 1-9. Der er forskel på dem, i størrelse, mht udsigt og placering, i forhold til lugt og sengenes kvalitet. (Digt selv videre). Vi er et øde sted, men aner ikke hvor præcis. Vi venter. Igen.

Vi arbejdede med overgang fra første aften - som er en hyggelig aften med 2 glas vin til hver! - til scenen næste morgen, hvor tilbagevendte Rune introducerede øvelser fra KENTUCKY METODEN. Noget der virker. Rune havde iøvrigt følgeskab af den vampyrlignende skribenttype Vincent, som meget loyalt overvågede kursets deltageres færden. Senere blev han set brække sig i en hæk og på sin eneste t-shirt.

Holdet blev af Rune blandt andet bedt om at stille sig i en cirkel og på skift tage en ballon, træde ind og sige: 'Jeg hedder, jeg er en succes fordi:' Ole havde let ved at fremhæve det lyksalige i sin familie og store forretningstalent, Kirsten var koncentreret, og nævnte sin evne til at fokusere (mener jeg), Torben gik i stå, men blev reddet af Lisbeth, som fremhævede Torbens evner med en ketcher og selv opdagede, at hun var en strålende kok - en glimrende karrieremulighed. (Referenter blander muligvis øvelserne sammen her ...) Desuden foreslog Rune, at en person placerede sig i centrum og lod sig overdynge med først et kram og derpå gode jobideer; Ole fik blandt andet foreslået 'bager', 'renovationsarbejder' og 'kistesnedker'. Lisbeth fik en tur i succesmaskinen, hvor alle sendte deres positive energi med hende, højt råbende SUCCES! SUCCES!

Vi arbejdede videre med opgaver, som skulle være stillet af jobkonsulenterne. Ole og Hans Henrik havde fået en uklar Sig-ja opgave. Ole bad HH lave 10 armbøjninger. Debat om opgavens ordlyd. HH bad derefter Ole fortælle om sine drømme. Debat og palaver. Derefter indrømmede Ole, at han drømte om at være mere sammen med sin søn. Og så er det jo paradoksalt nok fint at være arbejdsløs. Eller hvad?

Torben og Lisbeth kastede sig ud i en massage-opgave, som indebar at Torben masserede den liggende Lisbeth fra fødderne og opad, imens hun forsøgte at fokusere på først negative ting ved sig selv, og siden mere og mere positive ting. Det var en svær øvelse for Lisbeth. Hun blev utroligt opstemt af Torben generøse (men saglige) hænder. Torben måtte også lige minde den stønnende kvinde om, at han havde et telefonmøde på agendaen.

Hans Henrik anbragte efter ordre Kirsten i en blød stol og bad hende fortælle om sit livs værste oplevelse. Det lod til at hyle Kirsten ud af den. Hun nævnte sin morfars død, men også at han var familiens indianer. Minder om et gadekær og haletudser kom også op, i en strøm af assosciationer, som forvirrede Hans Henrik. Til sidst opgav han og forsøgte at lukke øvelsen ned ved at tilbyde kaffe. Så længe vi har det godt. Kirsten undskyldte og var bekymret for at Hans Henrik skulle have fundet hende kedelig. Det nægtede han. Men måske Rune skulle tage en snak med hende ...?

Vi talte om, at disse opgaver kunne føre til både ordløse og meget kropslige scener (som med Lisbeth og Torben) og til at karaktererne går i monolog. Desuden en mulighed for at beskæftige sig med noget dybt. Vi skal iøvrigt huske at holde jagten på et job kørende igennem hele historien. Det var dagens oplevelser, som det blev husket her. På gensyn imorgen!

Prøve referat d.2. juni

 Prøver i DSF fra 9-13

Tilstede: Troels, Gitte Siem, Peter Pilegaard, Pernille, Maja, Sigurd, Maj-Britt Mathiesen

1.    Scene, ventesals scenen på Jobcenteret. Lisbeth, henter kaffe og konverserer alle. Anna er som en tikkende bombe. Torben meget indigneret over ventetiden, og bliver ved med at referere til at ”Dette ville aldrig ku’ passere i det private erhvervsliv. Tomas længes efter Q8 og varm chokolade?!Kirsten, tusser rundt og piller ved dører og joker. Imens flyver jobkonsulenter uden mål og med gennem ventesalen. Ulla, beder alle om at tage det med ro, finde deres papirer og sætte sig ned (alle sidder mere eller mindre med deres papirer i ro) Allan prøver at hjælpe, men indrømmer han ikke rigtig ved, hvad der foregår og han selv ”lige er landet” (hvorfra monstro?) Ulla sætter jobsøgere på plads og sender Allan til rum 7

2.    Individuelle jobsamtaler. Tomas vil kun arbejde hos Q8 ikke Shell.  Torben bedes søge job andet sted. Og Anna går i baglås, da det bedste tilbud er tog kontrollør eller café vogns fører i togene (hun har klaustrofobi) Lisbeth flirter hårdt med Allan, til hans glæde.... og befippelse. Senere bliver Lisbeth overtalt at tage et job i et supermarked. (Hun kan ikke sige nej) Kirsten vil gerne i praktik som anlægsgartner. Efter mødet får hun det dårligt og må gå hjem tidligere end forventet. Til anden samtale er det noteret, at Anna tidligere har raget uklar med job jobkonsulenterne. Torben vil gerne ud i det private erhvervsliv i aktivering. Torben noterer sirligt forslagene. Tomas spørger ” om det er de dér job med chilierne man skal søge” Ulla anbefaler han ikke mere arbejder på en tankstation eller med benzin overhovedet. Endeligt sendes han på CV kursus.

3.    Anden samtale. Anna har søgt job i msf og folkekirkens nødhjælp, men det er bare ikke godt nok. Ulla pointerer, at jobbet skal være 37 timer og anbefaler igen Anna  at søge job hos DSB. Lisbeth kommer ud af sin kassedame klemme, prøver at få lov til at sige hej til Allan på vej ud – uden held. Tomas har søgt to job i Q8. Det får ikke lov at passere. Torben har søgt job som museumsinspektør også det er kritisabelt For det er det samme job..... det er det, men ikke det samme sted insisterer Torben. Hele seancen bliver for alle et absurd scenerie – hvor intet er godt nok.

4.    Sidste samtale. Anna får efter en misforståelse med om hun er en Anna Bro?!, der skal arbejde i wellness center, lov til at forfølge sin plan om at arbejde for en NGO i Kuwait og et arabisk sprogkursus. Lisbeth flirter med Torben og flygter på toilettet hvor hun møder Allan.... Ulla søger at tvinge Lisbeth til at være kassedame. Lisbeth prøver at undvige, men ender med at skrive under. Torben har nu 6 ugers jobtræning med løntilskud. Men sendes ud frugt og grønt afdelingen. Torben går amok og siger han ikke vil tales ned til. Ulla støder til – alle skændes. Lisbeth bryder sammen i venteværelsen, hvor Anna sidder og låner jobcenterets net og skriver allerede til sin ny kontakter i Kuwait. Prøver at hjælpe Lisbeth.....og opservere skænderiet. Something is rotten in ......

5.    Planen for i morgen 3. Juni – Scenegang til pub. Visning.

VENTEN& INFO MØDE

ENSEMBLE IMPRO aka E.I.

AFKLARINGS SAMTALE

E.I.

ANSØGNINGS KONTROL

E.I.

JOBPLAN UNDERSKRIFT

E.I.

INFOMØDE LUKNING

Stærke vendinger;

Job konsulenterne:

”Så er du løsladt herfra”

”Lad os kalde en spade for en spade”

At bruge klientens navn alt for ofte under samtalen. Som var man venner.

Jobkonsulenterne har altid den magtbeføjelse at kunne kalde klienten ind til samtale med 24 timers varsel.

VIGTIG NOTE

Sigurd; ensemblet skal være bedre til at skærpe situationen, så vi gør det enklere for jobkonsulenterne. Hvor’n går vi mere direkte til biddet?!

Tak for en god dag! Og Gitte er begejstret for at være på gulvet igen, citat slut... selvom man aner hun lige har været det;)

Prøvedag onsdag d. 1 juni

Onsdagens prøver.

Idag mødte vi 9.45 og lavede lidt fysisk opvarmning.

Vi havde besøg af Peter og julie som begge gerne vil komme igen. Og skønne Ida var der også:-)
Vi lavede ventesalsimpro x2
Den første startede "koldt" altså fra en naturlig vente start.
Den næste lod vi begynde "midt i".
Begge var ret givende.
(dog skal vi vende os fra at bruge døren..)

Derefter arbejdede vi i par med vores allesammens joker på omgang (Sigurd alias Thomas).
Anna og Lisbeth blev meget intime og sårbare overfor hinanden indtil de blev afbrudt af Thomas...

Ole og Torben øvede sig i kunsten at sidde på hver sin planet og snakke forbi hinanden, for derefter at skabe poesi udaf det!

Fantastisk.

Efter frokost tog vi nogle knaldhamrende gode billeder med mester fotografen sonja og kunstnerisk leder Rasmus... Alt dette til tonerne af Nik og Jay og Burhan G... Mmmmhhh..

Tak for en rigtig skøn dag.

Prøvereferat

Tirsdag 31. maj.
Lidt kortere prøvedag pga. Det Store Forventningsafstemningsmøde, der forløb i god ro og orden. Og ikke for at skrive referat fra dét møde, men vi blev enige om: at holde "dramturgimøder" og "Hvordan går det møder" lidt oftere - ikke nødvendigvis hver uge, men så ofte at ingen brænder inde med noget. Alle kan indkalde til disse møder.

Efter fælles opvarmning ved Sigurd og Troels tog vi en lang vente-impro: Jobcentret er som blæst og ligger øde hen, stille og roligt dumper alle karakterne ind - og ud igen, når de føler trang til det. Fint at arbejde med laaaang stilstand og stumme scener.
Efter frokost og afsked med Christian, der skulle til frisøren for at blive bankklippet (vi glæder os til at se det!), arbejdede vi to og to. Maja/Pernille og Jan/Maj-Britt - med Sigurds nye autist Tomas på sidelinjen. Vi fik ikke set hvad hinanden lavede - men både Anna og Ole blev godt presset af hinanden. Ole fik besked på ikke at finde sig i at blive uretfærdigt behandlet af de inkompente internatsledere og var faktisk lige ved indvie Anna i sin livshistorie, da Tomas begyndte at undre sig over, hvad Anna lavede på drengetoilettet...
Anna fik en "fodboldopsang" af Ole, om ikke at gå ned og være et tudefjæs, bare fordi verden er lidt hård ved en - og den gik vist rent ind.
Dernæst lidt arbejde med 3. aktstof: bygningerne forfalder og virkeligheden begynder at opføre sig mærkeligt - det satte både Ole og Anna under stærkt pres, at virkeligheden begynder at skride.
Til sidst fællesimpro á la 1. akt: Tomt lokale - men nu i 4. akt. Alle karakterer har fået en præmie efter internatsophold: Lige det job eller den mulighed, de allermest kunne tænke sig. Men stedet de skal få jobbet eller pengene er det samme for alle, ingen er på kontorerne, lige meget hvor man går hen og forsøger at slippe væk, så ender man det samme sted... Uhyggeligt!!!