Efter en frisk opvarmning ('this is a cup!') var alles parathed parat, og vi åbnede med at arbejde med 2. akt. De arbejdsløse tropper op på internatet, usikre på, om det mon er her? Og opdager, at flokken fra 1. akts gode gamle jobcenter er mere eller mindre intakt. Torben havde bemærket den pittoreske tur ud på lars tyndskids, Ole havde en rød hat på i dagens anledning, bemærkede Lisbeth, som var i godt humør. Hans Henrik var urimeligt sulten, og alle undrede sig i større eller mindre grad over at klokken allerede var langt over og inden konsulenter var at se. Kirsten var blevet installeret på sit værelse, noget som viste sig at være heldigt, for andre var mere uheldige: den spage konsulent Samuel dukkede pludselig op, og bekendtgjorde, at kontanthjælpsmodtagere deler værelse. Det ærgrede Ole og Hans Henrik sig over. Så langt, så godt.
Vi forsøgte improvisationen flere gange og klargjorde følgende (efter min hukommelse): værelserne har nummer 1-9. Der er forskel på dem, i størrelse, mht udsigt og placering, i forhold til lugt og sengenes kvalitet. (Digt selv videre). Vi er et øde sted, men aner ikke hvor præcis. Vi venter. Igen.
Vi arbejdede med overgang fra første aften - som er en hyggelig aften med 2 glas vin til hver! - til scenen næste morgen, hvor tilbagevendte Rune introducerede øvelser fra KENTUCKY METODEN. Noget der virker. Rune havde iøvrigt følgeskab af den vampyrlignende skribenttype Vincent, som meget loyalt overvågede kursets deltageres færden. Senere blev han set brække sig i en hæk og på sin eneste t-shirt.
Holdet blev af Rune blandt andet bedt om at stille sig i en cirkel og på skift tage en ballon, træde ind og sige: 'Jeg hedder, jeg er en succes fordi:' Ole havde let ved at fremhæve det lyksalige i sin familie og store forretningstalent, Kirsten var koncentreret, og nævnte sin evne til at fokusere (mener jeg), Torben gik i stå, men blev reddet af Lisbeth, som fremhævede Torbens evner med en ketcher og selv opdagede, at hun var en strålende kok - en glimrende karrieremulighed. (Referenter blander muligvis øvelserne sammen her ...) Desuden foreslog Rune, at en person placerede sig i centrum og lod sig overdynge med først et kram og derpå gode jobideer; Ole fik blandt andet foreslået 'bager', 'renovationsarbejder' og 'kistesnedker'. Lisbeth fik en tur i succesmaskinen, hvor alle sendte deres positive energi med hende, højt råbende SUCCES! SUCCES!
Vi arbejdede videre med opgaver, som skulle være stillet af jobkonsulenterne. Ole og Hans Henrik havde fået en uklar Sig-ja opgave. Ole bad HH lave 10 armbøjninger. Debat om opgavens ordlyd. HH bad derefter Ole fortælle om sine drømme. Debat og palaver. Derefter indrømmede Ole, at han drømte om at være mere sammen med sin søn. Og så er det jo paradoksalt nok fint at være arbejdsløs. Eller hvad?
Torben og Lisbeth kastede sig ud i en massage-opgave, som indebar at Torben masserede den liggende Lisbeth fra fødderne og opad, imens hun forsøgte at fokusere på først negative ting ved sig selv, og siden mere og mere positive ting. Det var en svær øvelse for Lisbeth. Hun blev utroligt opstemt af Torben generøse (men saglige) hænder. Torben måtte også lige minde den stønnende kvinde om, at han havde et telefonmøde på agendaen.
Hans Henrik anbragte efter ordre Kirsten i en blød stol og bad hende fortælle om sit livs værste oplevelse. Det lod til at hyle Kirsten ud af den. Hun nævnte sin morfars død, men også at han var familiens indianer. Minder om et gadekær og haletudser kom også op, i en strøm af assosciationer, som forvirrede Hans Henrik. Til sidst opgav han og forsøgte at lukke øvelsen ned ved at tilbyde kaffe. Så længe vi har det godt. Kirsten undskyldte og var bekymret for at Hans Henrik skulle have fundet hende kedelig. Det nægtede han. Men måske Rune skulle tage en snak med hende ...?
Vi talte om, at disse opgaver kunne føre til både ordløse og meget kropslige scener (som med Lisbeth og Torben) og til at karaktererne går i monolog. Desuden en mulighed for at beskæftige sig med noget dybt. Vi skal iøvrigt huske at holde jagten på et job kørende igennem hele historien. Det var dagens oplevelser, som det blev husket her. På gensyn imorgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar