torsdag den 11. august 2011

Billetpriser til "Win-Win''

Normalpris: 150,-
Gruppepris: 120,- (ved grupper på 12 og flere)
Discountpris: 85,- (arbejdsløse, studerende etc)

Ovenstående prisgrupper giver et billet-armbånd, der giver gratis adgang til gensyn af forestillingen, som jo er forskellig hver gang, hvis du tager mindst en gæst med, som så kommer ind til halv pris (75,-)

Win-Win-pris: 50,- (kontanthjælpsmodtagere)

Bestil på enten 50 34 17 44 eller teater770billet@gmail.com
Bestilling foregår lettest pr. mail - hvor du får konfirmation og anden information vedr. din bestilling.
Vi tager desværre ikke mod kort, men kun kontanter.


Vi spiller i København på Pumpehuset til og med d.27. august, hverdage kl.20, lørdage kl.17. Forestillingen varer til ca. kl.22.00 inkl. pause

Prøvedag 11. augusti

Dagen startede med rundkredspædagogik i form af et raskt prod. møde og evaluering af gårsdagens prøveforestilling.

Der var gode nyheder på flere praktiske fronter, men stadig en del opgaver at løse. Rock on!

Dernæst tog vi en evaluering. Vi nævnte alle et element af forestillingen, som vi mente var lykkedes og et element, som trængte til klarhed / stramhed / en diskussion, whatever.

Generelt var der mange plus på kontoen til stykkets to første akter, som havde mere ro - netop noget vi havde aftalt at forsøge. Det lykkedes også at holde arbejdsløshed som den røde tråd dybere inde i stykket, hvilket ligeledes var et fremskridt.
I den mere kritiske kasse lå der en sang og en 4. akt, som vi dog fik snakket om og måske tydeliggjort. Sangen valgte vi forsøgsmæssigt at korte lidt af til gennemspilningen, men til gengæld gentage som resolution i stykkets slutning (som planen oprindeligt var).
Angående 3.akt talte vi om, hvordan vi laver den markant anderledes end 2.akt, og blev enige om, at 48 timers-faktoren var hyglig.

Der var også et indkast fra gæstespiller Boisen om at lave aftaler om de fysiske scener, sex og vold.

Derefter gennemgik vi strukturen og sang lidt, før vores fremmødte prøvepublikummer ankom og vi gik i gang.
Vi havde efterfølgende en snak med nogle af gæsterne, som var meget deltagende og fortalte om deres egne oplevelser med at være arbejdsløs, udover at bidrage med kritik af forestillingen. Tak for det.

Imorgen gennemgår vi denne dags oplevelser på godt og ondt, og tar det sure med det søde.

Gulvet fik vi også ryddet, uden at der dog ligefrem vil kunne spises sushi af det (10 sekunders reglen!), men øh nu kan der da sidde en masse publikums. Kom glad.

& hep.

tirsdag den 9. august 2011

Billetpriser til "Win-Win"

Normalpris: 150,-
Gruppepris: 120,- (ved grupper på 12 og flere)
Discountpris: 85,- (arbejdsløse, studerende etc)

Ovenstående prisgrupper giver et billet-armbånd, der giver gratis adgang til gensyn af forestillingen, som jo er forskellig hver gang, hvis du tager mindst en gæst med, som så kommer ind til halv pris (75,-)

Win-Win-pris: 50,- (kontanthjælpsmodtagere)

Bestil på enten 50 34 17 44 eller teater770billet@gmail.com

mandag den 8. august 2011

BILLETTER

Win-Win billetter bestilles på 50 34 17 44

Der er en bred vifte af tilbud og rabatter, samt mulighed for at betale fuld pris og støtte ægte kultur!

Vi knokler med forestillingen, og glæder os til at spille for jer!

Teater 770 Grader Celsius

søndag den 7. august 2011

Prøvereferat

PRØVEREFERAT D. 6. 8. 2011

TILSTEDE; Pernille, Maja, Maj-Britt, Cecilie, Jan, Troels, Casper

EVALUERING af gårdagens prøve og gennemspilning for publikum.

Dejligt med publikum. Overvældende at lediges virkelighed overgår fiktionen. En god, konstruktiv og rørende ....tankevækkende oplevelse. Gennemspilningen oplevede alle ikke svingede rigtigt. Det til trods var publikum glade-havde fået en oplevelse, der rørte. Aka når det ikke rigtig svinger på scenen- fylder publikum selv hullerne. Og IRL’s krav om nærvær og samspil ”redder os” selv på en dårlig dag.

Troels Chr. Noter:

Jo mere vi ”slapper af” i første akt, desto bedre og desto mere har vi at gi’ af resten af forestillingen. Primært tillader IRL at spille fra hvor og hvordan man har det den givne dag...aften. Hvil spil fra hvor du er må være devisen.

Konsulenterne bør undgå at klippe tilbage til jobcenteret i scener, der så åbenlyst foregår et andet sted. Casper pointerer, at når konsulenterne går frem på spillebanen;) så er de klar til at afbryde, så det skal spillerne være opmærksom på og derfor hurtigst muligt afvikle scenen. Da en af de eneste faste komponenter i denne forestilling er tiden og tidsinddeling af akterne. Det er den skaber dramaturgien på en eller anden måde.

Når der er improvisationer i gang må de andre spillere aldrig gå i frys – altso kein saltstøtteJ

Reglen i 1. Akt er alle skal til afklaringssamtale, ikke alle skal til ansøgningstjek, alle skal underskrive/ikke underskrive jobplan.

Gennemspilning af 3. Akt

i denne ombæring sker det ofte at en af karaktererne får lov at stå og stege lidt – det gør ikke noget. Det skaber fornemmelse af fortabthed og venten. Ellers ny elementer er at Kirsten overvejer adoption, Ole besat af papkassestabling, Anne bygger kontor og prøver at hjælpe de andre, Ole hører fra sin søn, Ole røres af Kirstens sødme, Lisbeth knalder og bager stadig....måske for at dække over at hun har slået Torben ihjel.

NOTER: Ro klæder 3. Akt. Gør intet nogen får lov at stå og trippe lidt. 3. Akt kan bære lange scener. Godt at konflikter, forhistorie og karaktererne får lov at udfolde sig. De lange scener tillader tid til at vise en anden side af karakteren. En god indikator at en lang scene er på vej er at en af karaktererne går på hinandens karakter kors. Husk at lege med rum – henvisning til andre rum på internatet a la - Jeg har hentet kasserne i det andet rum, på anden sal etc. Behøver ikke at gøre som Anna, aka være alt for konkret og 1 t 1 agtig ” Papkassen? Den har jeg taget derovre fra!” Bøh.

Gennemspilning af 4. Akt

Fokus: Søg at glid af på de andres virkelighed. Insister på din egen. Søg at bygge op ti crescendo.

Note: Når du forlader spille banen, kom ind i et nyt gear, ha’ forstærket din virklighed/fiktion/drømmescenarie. Man har 3 muligheder for at gå ud og komme ind igen.

God gennemspilning.

Anna blev chef for Unicefs nye hovedkontor

Lisbeth havde tid til total make over hos plastik kirurg

Kirsten begyndte i 6. Klasse igen

Ole fik en rumtur t/r. Til månen med sønnen Miklas

Noter: gode sætninger i starten. Dem jeg skulle mødes med sku ha været her for lidt siden. Godt at man i 3. Runde af sorti’er er helt væk i sin egen væk – gør alle det sku crescendo (som vi ikke nåede) og kakkafoni ligge lige om hjørnet. I forestillingen markeres højdepunkt med intensivering af lyd og lysskrift.

God dag. Om end der måske bruges for megen tid på at vente på den ene eller på det andet. Næste uge – sidste uge inden premieren - bør vi alle – også og eller især undertegnede – være fokuserede på at holde tid. Aka prøvedisciplin, så ingen frustreres og tiden bruges til det den skal – prøver og arbejde.

Til i morgen god søndag.

Vi starter med prod. møde 9.30, har man punkter til prod. møde mail dem til Maj-Britt

MM

fredag den 5. august 2011

Prøvereferat fredag d. 05.08.2011

Til stede: Troels, Cecilie, Anna, Torben, Ole, Kirsten og konsulenter Carsten, Henrik, og Tom.

Først arbejdede vi med 1. og 2.akts stof, med fokus på rollernes karakterkors. Efter første gennemspilning fandt vi ud af, at det var vigtigt at spillerne i første-runde-improscener efter ”infomødet” på jobcentret, satte geografi på hvor de næste scener udspillede sig, altså fik nævnt hvor de befandt sig, og på den måde skabte et tydeligt skel mellem jobcenter og ude i verden. Vi fik osse skærpet opmærksomheden på spillearealets to halvdele, hvordan de til hver fælles information på jobcentret, bevægede sig fra den ene halvdel og til den anden. Vi snakkede en hel del om hvorvidt kaffen var gratis i 1. akt,  eller om der faktisk skulle betales 2 kr.,  eller om det mest var en vejledende pris (Ole V. mente helt klart det var vejledende i ordet videste forstand).

Hos jobkonsulenter fandt vi ud af at det fungerede godt når første samtale blev startet med: Nu står du snart overfor at skulle i aktivering. Og scenen sluttede af med: Du hører fra os og vil modtage et brev med en ny indkaldelse. Vi blev osse klogere på gruppedynamikken, da det skabte ny udfordringer med kun fire arbejdsløse spillere. På den måde blev konsulenterne en større medspiller i improforløbene i både 1. og 2. akt. Hvor de stod til rådighed i de frie improforløb. Igen fik vi præciseret jobkonsulenternes funktion, og vigtigheden af kontrasten mellem ”the good cop” og ”the bad cop”. Det fungerer rigtig godt når ”den gode” hele tiden skærer hjørner, og nævner at denne gør en undtagelse, mens den anden konsulent holder sig stramt til reglerne og hele tiden håndhæver og nævner systemets regler.

Efter første gennemspilning holdt vi en lille pause, og påbegyndte så en ny gennemspilning at 1. 2. og starten af 3. akt. Nu med publikum. Det var mange reaktioner fra publikum undervejs, når regler blev bøjet, og samtalerne på jobcentret blev gentaget igen og igen. Det var godt at mærke at publikum virkelig gik på de arbejdsløses historie og gik med dem på deres vej længere ud mod kanten og ind i det absurde land.

Efter gennemspilningen var der feedback fra publikum. Det var fantastisk at have et publikum og bagefter høre dem dele deres egne historier om arbejdsløshedssystemet. Situationerne i stykket vakte stor genkendelse hos publikum, og de var alle blevet berørt at forestillingen.    

Prøveref. 4. august 2011

PRØVEREFERAT D. 4. 8. 2011

TILSTEDE; Pernille, Maja, Maj-Britt, Vibeke, Cecilie, Chr. Jan, Troels

Efter det ny faste indslag prod. møde 9.30-10.00 (give and take a few minutes;)

gik vi i gang med 2. Akt. De efterspurgte markeringer og tidsangivelser (jeg har været ledig et stykke tid, siden jobcenteret lukkede er der gået et stykke tid etc )blev nu indkoopereret. Dermed bliver det tydereligere at smerten ved ledighed nu har haft lov at simre i de enkelte karakterer længere tid. Konsulenterne var tydeligvis forandret efter deres tur igennem Kentucky Kuren. Hvilket fungerede godt – også fungerede godt. Konsulenterne var også mere menneskelige, hvilket også fungerede, det vanskeliggør modstand på de opgaver og øvelserne de stiller, og scenerne dermed bliver strammere. Trods deres absurditet. Vi skal huske at det ikke er godt med for megen sidesnak under øvelserne, da det i overmål tager fokus. Desforuden skal hver især skærpe karakterer korset. Hvor kan man ramme dem? Husk i de individuelle øvelser at referere til, at de er blevet sat i gang af konsulenterne. Husk, der er strafpoint, hvis øvelserne ikke fuldføres. Modvilje og mangel på samarbejdsvilje straffes altså af systemet. Skærp ”guleroden” ved at fuldføre internat ophold. Det er vigtigt, der er noget at kæmpe for, og dermed med at blive og holde ud for. Lattermildheden fra i går var trods strabadserne stadig tilstede.

Der skal øves skakgang, som efter feedback i går, viser sig, som intenderet at fungere som markering af tidsspring og afslutninger. I impro husk at give luft så de andre kan klippe til ny scene. Vi skal være modigere i at klippe de andres scener, det skaber dynamik.

PS. Når der er konsulent samtaler i 1. Akt, er de andre i venterum. De resterende spilllere går ikke -som i går - til side eller i frys. De...vi venter!

Dagen sluttede med præsentation af de enkelte karakteres karakterkors. Jo mere vi kender hinandens styrker og svagheder desto større spillerum og alternativer.

Dag med mange fine detaljer og udvikling. Skønt at ha’ Pernille med igen. Trist at jeg nu er så træt at referatet ikke bliver mere detaljeret. Tilføj og kommenter gerne.

tirsdag den 2. august 2011

Tirsdag d. 2 august.

Vi startede dagen hvor vi slap igår, med mere 4. akt.
Vi øvede os på at blive bedre til at manøvrere rundt i opbygningen af akten:

-Hver karakter kommer ind med en forventning om at få indfriet det de er blevet lovet (f.eks: job hos startours, åbne "Torbens trin" osv.
Her er det bedst hvis det ikke er gået i opfyldelse endnu, men man går ind i et slags venteværelse.

-Karakterernes forskellige virkeligheder konfronteres med hinanden.

-Når det er blevet for meget for karakteren, går man ud for f.eks at opklare situationen

-Kommer tilbage med en forklaring/løsning... Bliver igen udfordret og går ud.

-Kommer ind igen og spiller nu sin virkelighed, hvor de andre kan være hvad som helst og man kan lade dem indgå som man vil.

-Det bliver mere og mere gak og isoleret og bliver til skakgang.

Nå, og så havde vi Vibeke og Sune med idag (dejligt:-)) så vi gik de første samtaler på jobcentret igennem. Så kørte vi 1. akt igennem, med både samtaler og impro og skak.

Puf, så forsvandt Majbritt og de sidste tre musketerer (Torben, Ole og Lizzie) øvede sig på scener hvor man højest må sige tre replikker (de er bla. tænkt til at ligge mellem de to første monologer i 1. akts skakgang. (Skruetrækkerscenen er allerede en nyklassiker).

Derefter øvede de sig på "ekstrem banalitet-scener" Vi opdagede at de fungerer bedst når man sige sætninger med "man" foran, altså ufattelig kedelige og generelle ting. Vi prøvede også scenerne, hvor det skulle handle om vores arbejdsløshedssituation.. Det kan noget godt, synes vi!... så deeet..

Tusind tak for en meget produktiv dag:-)
Så er der visning imorgen -uha!

Prøvereferat Win Win 1/8 – 11;

Sådan! 1. Dag efter sommerferien. Vi er i gang med opløbet på aktiverings komedien ”Win Win”.
Der er mange jern i ilden der skal holdes glohede, og vi startede dagen med et gedigent prod.møde. Optimistiske og spændte blikke hele vejen rundt.
Inde i prøvesalen, der i dagens anledning var henlagt til underetagen, da Pumpehusets øverste etage var groet til i tømmer pga ombygning. Spændende.
Men kan man se/fornemme hinanden i rummet, kan der laves teater. Og det gjorde vi.
Vi startede med en lille opvarmningsventescene. En dejlig velkendt situation hvor figurerne befinder sig i et uvant rum blandt fremmede mennesker. Stykkets åbning. Efter at have taget det igennem et par gange og være blevet sat ind i hvor kordelen kommer ind, gik vi til den mere uprøvede og komplicerede del: 4. Akten.  Men efter en utrolig god arbejdsindsats fra hele holdet, lykkedes det os at arbejde os frem til et sted, hvor jeg tror alle var med på hvad der er præmissen for 4. Akt. Ikke nogen let sag, men trods alt var det forrygende at mærke, at alt det arbejde vi har lagt i karaktererne i løbet af foråret ligger der endnu og har lagret frem til nu.
Afslutningsvis kan jeg sige, at 4. akten blev øvet igennem nogle gange, og mandagen sluttede med et lille glas og en cookie. Lad det danne præcedens!

søndag den 31. juli 2011

torsdag den 21. juli 2011

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

Vi har fået støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg via Aktualitetspuljen. Det er vi superglade for. Det gør at vi ikke behøver at stresse fuldstændigt sindssygt over vores økonomi. Nu kan vi nøjes med bare at stresse lettere sindssygt;-)

Så nu kan vi også skrive:

"Win-Win" er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.


fredag den 8. juli 2011

Sommer

Kære Venner.
Vi fejrer sommeren med al dens oversvømmende skønhed ved at holde fri / være praktiske. Følg med, når vi indleder slutspurten på 'Win-Win' 1. august, og sæt krydser i alle kalendre 15.-27. august. Alle er vindere!

Bedste hilsner
Teater 770 Grader Celsius

tirsdag den 28. juni 2011

27.-28. juni

Der prøves stadig i Høvdingeløse!

Mandag med en halv Maja og ingen Casper, tirsdag uden Jan og hans mandler, men ellers: Troels, Cecilie, Maj-Britt, Jan, Casper og Anders.

Den sidste uges første dag arbejdede vi med Kentucky-øvelser i (2.akt), hvor forskellige konstellationer undersøgte mulighederne ved forskellige opgaver. Kentucky arbejder jo meget individualiseret og målrettet, så den enkelte øvelse kan godt være blevet stillet med personlige hemmeligheder involveret, eksempelvis: List med partner de 5 vigtigste jobs i verden op - den ene skal løse opgaven fælles, den anden skal være leder. Kentucky classic. Svagheder vil blive afdækket. Vi holdt også produptionsmøde, hvor vi aftalte en masse, nogen vil huske på. Blandt andet må man gerne melde til Cecilie, hvornår man evt er til rådighed for noget praptisk.

Idag, tirsdag, var der runde med afprøvning af opgaver (3.akt), hvor vi havde succes med henholdsvis at ville løse den af Ariadne Fokus Indsats udstukne HEMMELIGE opgave og at ville flygte fra den. I mødet med Lisbeth, kan man jo godt få lyst til at gøre noget bestemt, som virker umuligt at gennemføre sammen med Anna. Vi formulerede også opgaverne således, at karaktererne bliver meget afhængige af hinanden, og af at handle. Det virker vældig DRAMATISK. Og så var der 4.akt. I al ubeskedenhed fungerede tingene faktisk fint ved at Hans Henrik, Lisbeth og Anna havde helt klare opfattelser af virkeligheden, og at de var gode til at få drejet eventuelle mærkeligheder (de andres virkelighed) over i deres egen verden. De spillede kun sig selv, men kunne godt udnævne andre til at være 'nogen'. (Lyder helt sort, det her ...)

Det var to gode dage, med maksimalt udbytte, den decimerede flok taget i betragtning. Dejligt, at komceptet fungerer: spil, hvo som kan!

Ha det herligt. Hils i London, hvo som kan!

Yo.

fredag den 24. juni 2011

Prøvereferat 24/6 - 11


Fredag er dagen og det betød visning kl 12:30
Vi startede med at gennemgå agt 1 – 3 skematisk, så vi havde en chance for at huske hvad der skulle ske overordnet. Her efter øvede vi jobkonsulenternes gruppe øvelse nogle gange for at jobkonsulenterne kunne få en bedre fornemmelse af hvor, hvornår og hvordan de gør, så de får mest mulig ud af scenerne og så vi andre har mest muligt at arbejde med i forhold til hvor figurerne er på vej hen.
Så havde man mulighed for individuelle ønsker, men ret hurtigt gik vi til pause så vi kunne cleare hovedet inden visningen.
Her efter visning af agt 1 – 3 med efterfølgende evaluering.

God weekend
TORSDAG

Tilstede: Henrik, Sune, Maja, Anders, Majbrit og troels.

Vi fortalte vores konsulenter om Kentucky-metoden og lavede en del afklarings, cv, og jobplan samtaler. Talte om klippeteknik. Lad det være lange klip i første samtale. Dereftere kortere. Spring gerne i tid efter klip og brug gerne ord eller sætninger fra den sideløbende samtale. Den ene jobkonsulent blev fra tid til anden distraheret af sine egne tanker, men ellers var de uhyggeligt skarpe! Vi gik ind i 2. akt og afprøvede kentucky-metoden. Det var Anna der stor for skud. Hans Henrik og Lisbeth stemte fint i med forslag til hvad Anna kunne være dårlig til. Og så fik Anna også en lammer. Tilgængæld fik Lisbeth op til flere kys af Hans Henrik i impulsrunden. Hun forsøgte at overtale konsulenterne til at øvelsen også kunne gå mod uret så hun kunne give et kys igen, men uden held.
Henrik gik ved frokost. Monologerne kom i spil. Vi øvede os på de små "ingen mening"-scener... Altså dem hvor man ikke får den store samtale op at stå. I disse scener er det godt at have en intention som man spiller men ikke siger (feks: Jeg vil have den stol du sidder på..). Eftersom vi kun var tre ensemblespillere invilligede Sunes karakter Tom, i at lade sig "møde" i scenerne. Han hedder nu Tom Hansen og er glad for sygemeldinger og citationstegn.

Majbrit var på hestemedicin, så vi stoppede et kvarter før...!:-)
Tak for en god dag.

onsdag den 22. juni 2011

Til stede var i dag: Troels, Casper (on&off), Maja (indtil kl. 12), Maj-Britt, Hetland, Anders B og Jan samt Cecilie og Rasmus (med en prototpe på en flyttekasse, der er meget stabil!)
Opvarmning bestod i skaktern med diverse variationer: når man møder en går man enten op eller ned i tempo, eller kun op i tempo/ned i tempo - virkede godt og i hvert fald referenten fik en anelse sved på overlæben... Dernæst ventescener fra både 1. og 2. akt: vi kender ikke hinanden i starten! Større og større opmærksomhed på, hvordan man reagerer, når nogen taler, larmer og den slags.Forsøg med at smide de nye korte monologer ind efter første ventescene. Det virker godt - men bred enighed om, at monologerne nok skal doseres med løs hånd ud over 1. akt.
To og to scener - Maj-Britt og Maja, som jeg desværre ikke så noget af og Anders vs. Christian. Hvad gør en god scene i 3. akt? Der er tid til at strække længere ud, behøver ikke jagte et hurtigt peak, karaktererne kan vende flere gange inden for samme scene.
Efter frokosten forsvandt Maja og der var pludselig mulighed for at referenten også kunne komme på gulvet - og det var jo dejligt! Maj-Britt og Anders legede sammen og Jan/Christian undersøgte om Hans Henrik mon er bøsse (og tog sig en rask lille mandeslåskamp), der blev også tid til for Torben at føle lettelse over, at hans pigmentforandreinger rent faktisk er hudkræft og at han sandsynligvis er død om et halvt år. Det fik Ole til at forhøre sig om Torben mon skal forsones med sin far og måske rejse jorden rundt med ham (det ville Ole nemlig gøre, hvis det var hans søn, der lå for døden).. Men Torben er forlængst færdig med sin far, forstod man ... og ingen forståelse for Oles forsøg på at nærme sig en blødere side. Vi fik også undersøgt Oles problemer med at trække vejret - ligger der en spirende panikangst og lurer?
Forskellige strategier er gode i de lange scener: Vil du have den anden til at gøre noget? (Anders forsøgte sig med en strategi om at få Torben til at smide skjorten, uden at vide hvordan), vil du have et råd?, keder du dig, så gør noget fysisk, uden nødvendigvis at kunne overskue konsekvenserne, som altid virker det godt at hugge ind på et udsagn a la "jeg er ikke enig med dig". I det hele taget er fysiske strategier gode: berøringer, slag, omfavnelser osv.

Kl. ca. 14.15 foretog holdet en kollektiv nedsmeltning og hjernerne stod af. Og så gik vi hjem.
Staffetten i morgen hedder Maja

tirsdag den 21. juni 2011

Prøve 21. juni

Til stede: Troels, Anders og velkommen til Cecilie! Senere også Maj-Britt og Maja.

Efter at have fortalt Cecilie om forestillingen og det ene og andet, gik vi med ører i blodige laser (det klær alle!) på arbejde med tekst til karaktererne (Hans Henrik), som skal præsentere karakterens baggrund og store, fede problem i åbningen af stykket. De vil komme til at ligge lige efter det indledende info-møde. Teksternes indledning og afslutning er forsøgsmæssigt stort set ens, og at karakteren foretager undervejs en form fald fald tilbage i erindringen om DET FORFÆRDELIGE. Man henvender sig til publikum som om man reelt præsenterede sig ved et informationsmøde på et jobcenter.
Derpå ankom Maj-Britt og Maja, og vi arbejdede vi med 2+1 scener (- det giver 3!)
I første akt afprøvede vi tilfældigheder, og fandt vistnok at det var meget godt, at mindst én karakter ikke var tilfældigt til stede i situationen. Right? Vi spillede scener 'hjemme hos nogen', hvilket var godt og brugbart, og vi forsøgte at fastholde arbejdsløshedstemaet. I anden akt er vi ude over tilfældighed, og vi kunne derfor fokusere mere på tonalitet. Dette uden egentlig at have hverken westernguitar eller en tone i livet .. Vi prøvede at hugge ind midt i en situation, og vi tror at det kan bruges til noget fx at vide, man bliver afbrudt af en tredje person på et tidspunkt. Det kan give ro og øh stilhed, måske. Vi afprøvede at bringe forskellige erkendelser på banen, også meget hyggeligt - især når erkendelsen kræver, at man gør noget ved de andre internerede: råber dem op, beskytter dem mod dem selv, beder om at blive totalt fri for deres indblanding fordi man måske har fattet Kentucky Metoden. Whatever.
Det var årets længste dag.
Ha ha ... referenten beder alle sine vrøvlerier undskyldt. Tak. Vi ses ~

Ja, jo.

Ja? Jo .. øh ... Jeg hedder Hans Henrik .. Mortensen.
Jeg er uddannet ægyptolog. Så ja, jeg kan læse hieroglyffer! - Og har lige været i Egypten, faktisk. Men det var for at spille musik. Og jeg oplevede mange helt utrolige ting, mens jeg var der. Forandringer.
Og det stod jeg også og tænkte på i lufthavnen. Og kiggede på billetten. Men jeg vidste godt, at jeg var nødt til at tage hjem. Min mor er syg, det har spredt sig. Måske kan jeg tage tilbage igen? Måske ...
Nu er jeg på kontanthjælp.

mandag den 20. juni 2011

Prøve d. 20. juni

PRØVER
  • Der improviseres i par; Chr. MM og Anders- Jan
  • Anna og Torben improviserer først over tilfældige korte møder i starten af forestillingen. 0 situationer. Een venter en anden kommer ind. Evt. genkendelse. Slut 2. Improvisation. Start improvisationen på højdepunkt. Husk fokus på arbejdsløsheds situationen. 3. Improvisation: start med en fysisk kontakt og tag den derfra. Inddrag evt. den andens fysiske situation Annas varme /kulde befippelser. Torbens mani med hænder og hygiejne. Annas klaustrofobi, kvalme, hovedpine etc. Torbens hang til massage aka at høre og hele. 
  • Ole og Hans Henrik har længere improvisationer. Finder overraskende forslag i evt. forretningseventyr i Afrika – HH’s mor skal bare lige dø først........ HH’s empati med Ole’s søn med feminine tendenser etc.
All in all en god og konstruktiv dag. De fraværende savnet. Godt når alle samles igen.
Alles gut und Hände hoch
MM

fredag den 17. juni 2011

Ovenpå dagens visning og gennemspilning synes jeg, der er to meget, meget vigtige ting vi får diskuteret: 1) Er det mon tid til at droppe dogmet om, at vi skal have forskellige jobkonsulenter på ? og 2) Mon ikke vi skal arbejde på at få karakterernes arbejdsløshed mere integreret i deres personlighed/ting de slås med/måder at se på verden på etc.?
ad 1) Selv om vores jobkonsulenter er dygtige folk, bliver jeg mere og mere i tvivl om, det er vejen frem. Vi har ikke mange uger tilbage inden vi kalder det premiere og der er mange ting, der endnu mangler at falde på plads: form, 3. og 4. akt, vores opløsning af scener: skakspillet ... og på den baggrund synes jeg, at det er for meget at bruge 2 dage om ugen på at sætte nye konsulenter i spil, briefe dem, lade dem alle bokse med den svære opgave som det jo er, at skulle styre gruppesessioner. Ydermere vil vi gerne have en forholdsvis stram 1. og 2. akt og det kræver træning og det ville alt andet lige være rarere at give gæstespillere mulighed for at lege, at kunne forholde sig frit til karaktererne osv. Og det er der bare ikke mulighed for. Bør vi ikke tage konsekvensen?
ad2) Det er mere en fornemmelse af, at det var det som f. eks. Lotte efterlyste i forbindelse med visningen: Hvad er det vi fortæller: Det er jo de 6 personers kamp med arbejdsløsheden. Den kan selvfølgelig tage mange former, men det er lidt som om, vi glemmer det.

Og så skal vi jo have et produktionsmøde på mandag. Puhha, der er mange ting, vi skal finde hjælp til: stole, afdækning, lys, akustik, vaske gulv, kostumer ...

CV for Hans Henrik

Curriculum vitae - Hans Henrik Mortensen

Født 1977

Opvokset i Taastrup
Gymnasie: Nørre G. student '96
derefter: pædagogmedhjælper i Fritidshjem Månen, Seedorfs Vænge Frederiksberg
Rejst i Marokko, Spanien, Kreta og Thailand.
Gjort rent på Bispebjerg hospital (årstal?)
Slået græs på min morfars vej (ca 12 år gammel)
På universitetet: Ægyptologi 2000- 2003 Carsten Niebuhr Instituttet, og igen fra 2004-2005 (med forskningsmidler) Specialiseret indenfor papyri.
Har deltaget i videreuddannelsesforløb indenfor konserveringsteknik af Edgar Hamilton fra Wellington University (2004)
Udgivet div. papers til internationale tidsskrifter og
medvirket i antologien: 'Oldægyptens metaforik'
Spiller musik (trommer) i forsk. bands, bla 'Die A Little Harder' og røvballe


torsdag den 16. juni 2011

Fra den virkelige verden...

Min veninde er blevet sendt på jobskrivningskursus inden hun starter udd. I går var der på opslagstavlen sat seddel op hvor der stod:
"I morgen skal vi på tur.
Husk at holde i hånd 2 & 2 - det er en god måde at skabe netværk på"...

mandag den 13. juni 2011

Skuespillerens storhed

"The essential is that the actors should triumph in the concrete and that this constitute their nobility. This wholly carnal triumph has been prepared for them by a thought in which abstract powers have been humiliated. When they are completely so, at the same time the flesh makes creation shine forth in all its absurd luster." - har Camus næsten ordret sagt.

Sætning 1: Påstand om det konkrete er grundlaget for skuespillerens storhed.
Sætning 2: Carnal triumph - kødets triumf - altså det konkrete, men her yderligere betonet med det konkrete kød, altså kroppen, som også er komediens materie. Påstanden er at 'kødets triumf' opstår ved at nå frem til den tanke (den absurde tanke) hvorved alle abstrakte (altså ikke-konkrete tanker) bliver ydmyget og frataget deres magt.
Sætning 3: Påstanden er at ved at fuldføre den absurde tanke og opnå fuldstændig konkrethed, vil skuespillernes kødelighed få skabelsen til at fremstå i al sin absurde stråleglans - som noget attråværdigt, frisættende.

fredag den 10. juni 2011

Fremtidens jobsamtaler er på Skype

Ifølge rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval er det kun et spørgsmål om tid, før videosamtaler på internettjenesten Skype bliver en naturlig del af jobsamtalerne.

Af Nana Toft og Anders Tybjerg

”Vi ser ofte, at vores kandidater bliver telefonscreenet i dag. Det er meget normalt, når vi taler om karriererådgivning. Så jeg kan sagtens se for mig, at man i fremtiden vil bruge videosamtaler over Skype – både hos virksomheder og i rekrutteringsbureauer”, fortæller Danny Bukh Almstrup, Management Consultant i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval Danmark.

Danny Bukh Almstrup nævner også jobview.dk som et eksempel på, at jobansøgere selv bruger video som en del af deres jobsøgning. På jobview.dk kan ansøgere lægge et video-CV op, og en virksomhed kan omvendt invitere jobansøgeren til en samtale over webcam.

”Når man lægger et video-CV op, fortæller man også, at man er åben over for den type dialog. Jo mere vi bliver vant til de sociale medier, jo mere oplagt er det med videosamtaler”, siger Danny Bukh Almstrup.

Gør en god figur
Selv om videosamtaler endnu ikke er hverdagskost for et af Danmarks største rekrutteringsbureauer, er der noget, der tyder på, at morgendagens jobansøgning kan ramme Danmark inden længe. Ifølge det amerikanske business-website, CNNMoney.com, kan alle virksomheder og jobansøgere ligeså godt smøge ærmerne op og hurtigt sørge for at lære, hvordan man forbereder og gennemfører et video-interview på Skype. For inden længe er det en interviewform, vi bliver nødt til at forholde os til.

I den forbindelse har de lavet en såkaldt ”overlevelses-guide” med 6 gode råd til, hvordan du gør en god figur i cyberspace.

6 råd om jobsamtaler på Skype

1. Vælg et professionelt-lydende brugernavn. Præcis som ens mailadresse kan det forkerte Skype-brugernavn udstråle noget uønsket. Brugernavne som ”hotpants33” eller ”partyanimal2011” er næppe den bedste start.

2. Øv dig på at tale til computeren. Vær sikker på, at du kan finde ud af at bruge Skype, og øv dig med en bekendt, så du føler dig hjemme foran skærmen.

3. Tænk på omgivelserne. Det er bedst at have en ensfarvet baggrund, hvor der ikke er nogen distraherende effekter. Tænk også på belysning generelt. Det kan være svært at se en person, hvis der er lys bagved personen.

4. Sluk for alt andet. Det være sig mobiltelefonen, men også andre effekter, der kan forstyrre. Hylende hunde og skrigende børn gør sig heller ikke godt til en jobsamtale.

5. Sæt dig et stykke fra skærmen. Det ser bedst ud, hvis man kan se mere end blot ansigtet.

6. Få øjenkontakt. Det virker akavet, hvis man kigger ind i skærmen hele tiden uden at blinke.

Kilde: CNN Money.com og business.dk

Til Kirsten

Hej Kirsten. Undskyld jeg sådan skubber sedler ind under din dør. Jeg ville bare lige sige, at du har min medfølelse i forbindelse med din hængning idag. Altså at ham dér Lasse tegnede en galge til dig og hængte dig. Hang dig? Hængte. Whatever. Men når jeg ikke sagde noget eller protesterede da det skete, så skyldes det, at jeg virkelig synes, du virker ufokuseret. Jeg har forstået, hvad Kentucky Metoden går ud på (i store træk), og det gør det noget nemmere for mig, men alligevel. Når manden tegner en galge, så er det dumt at stritte imod. Hvad gør en klog, når han står i lort til halsen? Lukker munden.
Trods det. Så vil jeg bare sige, at jeg godt forstår, hvis du nu vil gøre lave en form for oprør. Du skal vide, at jeg meget gerne vil støtte / lede et sådant. Giv besked.
Hans Henrik
(Ja, jeg bor på værelse 8, men vær sød ikke at komme brasende. Tak)

Seneste bud fra Rasmus

Prøvedag 9.juni

På trods af at dagen var lidt tyndt besat, fik vi ret meget ud af den.
Tilstede: Anders, Christian, Troels, Betina Grove og Ole Boisen + Pernille lidt senere.

Vi kørte 1. aktsstof igennem med gæstespillerne Ole og Betina. De forskellige typer konsulentsamtaler etc. Både i forhold til indhold og form.

Og så gik vi mere på undersøgelse i 2. akt med gruppesessioner, hvor konsulenterne Lasse og Trine (Betina og Ole) fik sendt de arbejdsløse ud i nogle meget grundlæggende øvelser, der især var kendetegnet ved at foregå på det ordløse niveau. Det var en del af Kentucky Metodens primale trin, der vistnok handler om at trække på sine dyriske kvaliteter og virkelig komme i bund med sig selv og sin fysiske tilstedeværelse i jobsamtaler. Godt nok gik Hans Henrik helt i fosterstadie over det. Men så er der jo heldigvis altid frokostpause.

torsdag den 9. juni 2011

På internatet

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad Kentucky metoden går ud på, men der må være en mening med den. Jeg skal bare lige finde den.

onsdag den 8. juni 2011

Tre nye plakat bud fra Rasmus



Prøvedag 8. juni

Til stede: Troels, Jan, Pernille, Maja, Christian, Sigurd, Anders og vi havde besøg af Ann, som tilbyder sin hjælp som jobkonsulent. Idag var kun dog kun tilskuer.

Efter en frisk opvarmning ('this is a cup!') var alles parathed parat, og vi åbnede med at arbejde med 2. akt. De arbejdsløse tropper op på internatet, usikre på, om det mon er her? Og opdager, at flokken fra 1. akts gode gamle jobcenter er mere eller mindre intakt. Torben havde bemærket den pittoreske tur ud på lars tyndskids, Ole havde en rød hat på i dagens anledning, bemærkede Lisbeth, som var i godt humør. Hans Henrik var urimeligt sulten, og alle undrede sig i større eller mindre grad over at klokken allerede var langt over og inden konsulenter var at se. Kirsten var blevet installeret på sit værelse, noget som viste sig at være heldigt, for andre var mere uheldige: den spage konsulent Samuel dukkede pludselig op, og bekendtgjorde, at kontanthjælpsmodtagere deler værelse. Det ærgrede Ole og Hans Henrik sig over. Så langt, så godt.
Vi forsøgte improvisationen flere gange og klargjorde følgende (efter min hukommelse): værelserne har nummer 1-9. Der er forskel på dem, i størrelse, mht udsigt og placering, i forhold til lugt og sengenes kvalitet. (Digt selv videre). Vi er et øde sted, men aner ikke hvor præcis. Vi venter. Igen.
Vi arbejdede med overgang fra første aften - som er en hyggelig aften med 2 glas vin til hver! - til scenen næste morgen, hvor tilbagevendte Rune introducerede øvelser fra KENTUCKY METODEN. Noget der virker. Rune havde iøvrigt følgeskab af den vampyrlignende skribenttype Vincent, som meget loyalt overvågede kursets deltageres færden. Senere blev han set brække sig i en hæk og på sin eneste t-shirt.
Holdet blev af Rune blandt andet bedt om at stille sig i en cirkel og på skift tage en ballon, træde ind og sige: 'Jeg hedder, jeg er en succes fordi:' Ole havde let ved at fremhæve det lyksalige i sin familie og store forretningstalent, Kirsten var koncentreret, og nævnte sin evne til at fokusere (mener jeg), Torben gik i stå, men blev reddet af Lisbeth, som fremhævede Torbens evner med en ketcher og selv opdagede, at hun var en strålende kok - en glimrende karrieremulighed. (Referenter blander muligvis øvelserne sammen her ...) Desuden foreslog Rune, at en person placerede sig i centrum og lod sig overdynge med først et kram og derpå gode jobideer; Ole fik blandt andet foreslået 'bager', 'renovationsarbejder' og 'kistesnedker'. Lisbeth fik en tur i succesmaskinen, hvor alle sendte deres positive energi med hende, højt råbende SUCCES! SUCCES!
Vi arbejdede videre med opgaver, som skulle være stillet af jobkonsulenterne. Ole og Hans Henrik havde fået en uklar Sig-ja opgave. Ole bad HH lave 10 armbøjninger. Debat om opgavens ordlyd. HH bad derefter Ole fortælle om sine drømme. Debat og palaver. Derefter indrømmede Ole, at han drømte om at være mere sammen med sin søn. Og så er det jo paradoksalt nok fint at være arbejdsløs. Eller hvad?
Torben og Lisbeth kastede sig ud i en massage-opgave, som indebar at Torben masserede den liggende Lisbeth fra fødderne og opad, imens hun forsøgte at fokusere på først negative ting ved sig selv, og siden mere og mere positive ting. Det var en svær øvelse for Lisbeth. Hun blev utroligt opstemt af Torben generøse (men saglige) hænder. Torben måtte også lige minde den stønnende kvinde om, at han havde et telefonmøde på agendaen.
Hans Henrik anbragte efter ordre Kirsten i en blød stol og bad hende fortælle om sit livs værste oplevelse. Det lod til at hyle Kirsten ud af den. Hun nævnte sin morfars død, men også at han var familiens indianer. Minder om et gadekær og haletudser kom også op, i en strøm af assosciationer, som forvirrede Hans Henrik. Til sidst opgav han og forsøgte at lukke øvelsen ned ved at tilbyde kaffe. Så længe vi har det godt. Kirsten undskyldte og var bekymret for at Hans Henrik skulle have fundet hende kedelig. Det nægtede han. Men måske Rune skulle tage en snak med hende ...?

Vi talte om, at disse opgaver kunne føre til både ordløse og meget kropslige scener (som med Lisbeth og Torben) og til at karaktererne går i monolog. Desuden en mulighed for at beskæftige sig med noget dybt. Vi skal iøvrigt huske at holde jagten på et job kørende igennem hele historien. Det var dagens oplevelser, som det blev husket her. På gensyn imorgen!

tirsdag den 7. juni 2011

Prøvedag 7.juni

Tilstede: Heddy, Maja, Jan, Sigurd, Pernille, Troels og Casper Sloth

Vi gik straks igang med internat øvelser. Rune og Carsten (nej det er ikke Lisbeth's eks) satte os i gang med øvelser som handler om at åbne op og blive bedre til at forbedre os. Mere kan de ikke fortælle, det tager vi ved evalueringen. 2 og 2 skulle vi stå overfor hinanden og sige alt det negative vi kunne komme i tanke om ved den anden. Hele tiden holde fokus på det negative, messede Rune. Lisbeth og Kirsten fik høvl af henholdsvis Torben og Ole. Senere skulle vi lave gruppeøvelser og igen var det pigerne der kom i ilden. Ind i midten og så skulle de andre deltagere ellers bare fyre løs. Lisbeth tog imod med et smil, og som den dygtige elev gentog hun hvad der blev sagt, jeg er useriøs, jeg snakker for meget, jeg griner for meget, jeg går for vulgært klædt. Hun fik ros af konsulenterne. Da snakken faldt på Kirstens påklædning, foreslog Rune at pigerne tog imod råd om hvordan man klæder sig; kvinder skal huske at bruge påklædningen i jobsamtaler!!! Når der kom højlydte klager om metodens formål, blev deltagerne konsekvent spist af med "det er en test fra Amerika, og vi kan kun sige at der er meget gode resulater. Det er jo ikke os der finder på spørgsmålene. "
Sidste gruppeøvelse på internat. Hver deltager skal fortælle om en kropsdel de ikke er tilfreds med og bagefter en situation de skammer sig over, "vi skal længere ind" som Rune sagde, Carsten nikker endnu engang samtykkende. Torben er ikke sådan helt tilfreds med sin psoriasis på albuerne og han kan da nok godt sådan ægre sig over at han ikke var bedre til "at ryste" posen (?) da han havde en kæreste. Ole har to skæve fingre og skammer sig over at have givet en gut et par på hovedet, da denne havde nedværdiget Miss Greve. Kirsten er ked af sin højre arm der er et stykke længere end den venstre (hun sad fast i et træ i et halvt døgn) og hun gik helt ind i sig selv da hun fortalte om at hun som barn havde ladet morfaren ligge to døgn i gadekæret før hun havde fortalt om hans død. Lisbeth (åh referanten kan ikke huske hvad det første var) men hun skammede sig over ikke at have fået det barn hun skulle ha med Carsten og at de havde valgt en abort, og da hun når klimaks klapper Rune hende på skulderen og siger "tak tak det er fint, men nu er der altså frokost, og jeg skal hilse og sige fra køkkenet at de har skåret skinken ud fra i går"
Pyha frokost til alle og Carsten alias Casper Sloth sagde tak for i dag og strøg med første fly til London.
Vi lavede tomands scener fra internat. Ole og Torben kommer op at tottes, da Ole konstant prikker til Torbens manglende initiativ i et parforhold. Torben stikker ham en TØSET lussing, hvorefter Ole som en rigtig mand kaster sig over ham og går der fra med en bemærkning "du blir sgu aldrig en bokser"
Kirsten og Lisbeth mødes midt om natten, ingen kan sove og Kirsten er på vej ud for at gå. Jamen er du ikke bange for at gå ud alene siger Lisbeth. Jamen jeg er jo ikke alene, der er alle dyrerne siger Kirsten. Lisbeth vil høre hvorfor Kirsten er blevet som hun er, og hun får præcis 2 min.s ærlighed så er der lukket igen, Sådan fungerer det. For første gang længe tier Lisbeth stille.
Kirsten og Torben mødes med notesbøgerne. De går lidt om grøden, men da Kirsten hiver en håndcreme frem får Torben munden på gled og de mødes pludselig. Kirsten tager initiativ og foreslår Torben tager en t shirt på og deler en flaske vin med hende.
Lisbeth og Ole mødes og rollerne er byttet om. Lisbeth øver sig i at tie stille og Ole, og Ole snakker som et vandfald. Er han for tyk, hvorfor er konen gået, hvad kunne han have gjort anderledes. Lisbeth må opgive sin tavshed og give Ole al den bekræftelse han behøver. Da han med et smil foreslår sex, afviser Lisbeth og siger med alvor i stemmen at han skal få styr på hvorfor hans søn ikke vil se ham mere.
Kirsten og Torben kastede sig ud p ådet virkelig dybe vand i Absurdo Land! Torben tørster og må bare ammes af Kirsten (!) og hun nyder endelig at kunne svine en mand til...det må vi vist have fulgt op på.
Tak for i dag :-)

Bliv ven med mig!

Følg Torben på Facebook. Søg efter Torben Kehlet.

mandag den 6. juni 2011

Prøvereferat fra 6/6 - 2011

Til stede: Jan, Maja, Pernille, Sigurd, Christian og Troels

Vi startede med ankomst/ventescene den første dag på internat. Efter at have afprøvet den et par gange, forlængede vi den med den første morgen, morgnen efter den 1. Komsammen/fest, hvor kursisterne så småt tager fat på arbejdet med dem selv. (Under kyndig vejledning af guruen Rune)

Også dette gennemgik vi et par gange.

Efter frokost forsøgte vi os med at gennemspille en samme ventescene, nu uden ord, for at udforske figurenes kropssprog i stedet for hele tiden at lade figuren tale sig igennem alt. Efter en grundig evaluering af hvad vi fik ud af det, var tiden rindet ud.

End of session.

Prøvereferat fra 3/6 - 2011


Til stede: Jan, Maja, Sigurd, Troels, Christian

Gæstespillere: Gitte Siem og Peter Pilegaard.

Dagens prøveplan bestod i løse prøver med ensemblespillere + gæstespillere.

Her efter visning for et indbudt publikum.

Vi startede dagen med at øve overlap med ”jobkonsulenterne”.

Vi tog 3. Konsulentsamtale og kastede de nye gæstespillere ud i at klippe mellem to scener. Først et par gange uden at klippe, hvor en og en var til samtale. Her efter lavede vi scenerne oven i hinanden.

Vi erfarede, at scenerne blev lidt lange og ukonkrete. Det scenens funktion er, at klienten skal skrive under på en jobplan der enten er en rigtig god plan (en win win) eller en rigtig skidt, nedværdigende og ubrugbar plan.(synes karakteren)

Derfor prøvede vi at nappe en runde mere hvor der var mere fokus på det. Det strammede det hele en hel del op så man undgik for mange lange spildscener.

Vi har også på det sidste haft den opbygning, at vi har haft et venteværelse hvor jobkonsulenterne kommer ud og henter en. Vi forsøgte i stedet at vi bare befandt os i rummet som når vi venter på at sætte scener i gang, og så kom jobkonsulenterne til en. Det gav det et mindre forudsigeligt præg. Det gjorde også, at Ole, der ellers havde fået lavet en jobplan (som Ole var rigtig glad ved) blev hevet ind en gang til, nu af den anden konsulent, for nu at få annulleret den forrige plan og få en på ingen måde sammenlignelig jobplan. Ole var ikke glad!

Vi oplevede også et skønt skænderi ml. de to jobkonsulenter. Den ene omgik reglerne med temmelig stor lethed, hvorefter han blev irettesat af den mere erfarne (og måske derfor også mere gnavne) jobkonsulent.

Efter en kort pause gennemspillede vi et forløb med blandede tilfældige møder og konsulentsamtaler. Til forskel fra tidligere var den 2. konsulentsamtale nu mixet op med tilfældige møder mellem de arbejdsløse.

Kl. 12:30 havde vi visning for 7-8 fremmødte. Det var et rigtig godt publikum. Vi fik prøvet lidt publikumskontakt af og fik noget god og konstruktiv feedback bagefter.

søndag den 5. juni 2011

En drøm fra Hans Henrik's nætter

DET ER IKKE MIG

Jeg vågnede fra en drøm en dag,

uden ord, men med en ny beslutning.


I drømmen ligger et stykke glas i min hånd,

formet som den egyptiske hieroglyf Tyet,

der ligner en ankh, men armene vender ned.

Jeg kigger op.

Over mig står Sirius stjernen.

Omkring mig vandrer de døde,

med en stille ro, som kaldet til et sted,

på den anden side af horisonten,

"Er jeg selv død", tænker jeg.

Men jeg kan mærke hjertet banke.

"Ved du hvordan man med rette bruger det?"

Spørger en stemme mig, et sted fra, bag mig?

Omkring mig er nu øde, sand, ørkenhavet.

Jeg vender mig og ser på hende.

Fra hendes lange, slanke fødder,

op langs de atletiske ben, til hendes skød,

hvor jeg nu ved, jeg hører til,

der under hvælvingen af hendes frugtbare bryster.

Men mit blik kan ikke fortsætte til hende ansigt,

for jeg ved og frygter allerede hvad jeg finder der,

et behåret dyr, øjne, der ikke er menneskelige.

"Se på mig og sig mig hvem du er."

Hendes ord sender rystelser gennem min krop,

der vælder op i mig som seismiske bølger,

der strømmer fra sandet under mig.

"Det er ikke mig", kommer ikke over læben.

"Det er ikke mig", skriger jeg uden en lyd.

Og ikke bare, kan jeg ikke få en lyd ud,

men jeg kan heller ikke røre mig,

hvilket ville være ganske rart,

for nu kravler en sort enke edderkop

op langs mit ben, mod mit skridt.

Og jeg ved akkurat, hvor den vil stikke sin gift.

"Hun kender enken", tænker jeg med en anden stemme,

da jeg mærker stinget og mit lem krympe sig,

krølle sammen som en indtørret orm,

og falde af.

Jeg ser op på hendes behårede ansigt,

de mørke, uudgrundelige dyre-øjne,

hornene, der løfter sig mod himlen,

med Sirius glimtende mellem dem.

"Nej, jeg kan ikke være ham", siger jeg roligt.

"Nu har jeg kun 13 dele i min krop".

Hun fastholder mit blik, løfter sine arme,

lader dem hvile langs horisonten,

og ørkenen bliver et hav,

hun hæver og samler dem om Sirius,

og næsten alt lys forsvinder,

kun mellem hendes fingre findes det,

og hun ælter det, former det,

knæler ned foran mig,

og i hendes retfærdige hænder,

rejser mit nye lem sig.


Næste dag kører jeg min mor til hendes halvårlige kontrol hos vores praktiserende læge, inden jeg tager hjem og pakker alle mine ting, sender dem til opmagasinering, sætter lejligheden til fremleje, og tager et fly til Egypten.

Da jeg ringer til min mor inden, jeg flyver, lyder hun mærkelig. For en gangs skyld spørger jeg hende ikke, om alt er som det skal være. Det er ikke mig.

lørdag den 4. juni 2011

En morgen i Ole's liv:

Hvad fanden er der galt?


Drej den nøgle.

Sæt den i gear.

Tænd nu bare den radio.

Kom nu Ole-mand, det er ikke noget.


Ja, allright, det haster jo ikke.

Du sidder jo i bilen alt for tidligt.

Men hvad fanden skulle det til for.

Allerede i går aftes efter knægten kom i seng.

Der står hun og spørger om jeg ikke lige kommer.

bare et øjeblik, sådan helt som en ydmyg mus,

store øjne, forskrækket, kommer du ikke lige med?

Og hvad? Det er da ikke allerede lørdag igen?


Og se på computeren. Altså på regnskabet.

Hvorfor fanden nu det? Der er snart sport. Jeg har fri for pokker.

Sidder i mit hjem, lang dag, brok med en leverandør.

Nej, det forstår hun godt, siger hun med den der lille stemme.

Så lister hun ud i køkkenet, eller gik hun ind til computeren?


Heldigvis var der ikke problemer i Brøndby igen.

Ja, det er fandme flot når din klub gør dig glad,

bare der ikke er en ny skandale eller en tabt kamp,

Hvad fanden er det sket med ham Bjerregaard?

Han passer ikke på vores Brøndby-familie.


Og så her til morgen; hun ligner en hængt kat.

Sidder sløvt og glor over på mig henover morgenmaden.

Det er da ikke en måde at begynde dagen på?

Man må da have lidt pep, lidt appetit på livet,

lidt kampgejst, uanset hvor svært det ser ud.

Eller kan man sgu ikke vinde kampen.


Det er det med regnskabet, siger hun,

hvis man eller kunne høre hvad hun sagde,

altså hun kunne slet ikke sove,

hun har en stor knude i maven.

Hej du, siger jeg, kom herover

lad mig se den knude.

Op med blusen og lad mig se -

der er sgu da ingen knude,

måske et par kilo for meget,

men ingen knude, siger jeg,

og møfler hende på maven.

Hun bliver helt tavs.

Jeg blinker til knægten.

Han griner tilbage.

Hvorfor fanden har kvinder ingen humor?


Så begynder hun at flæbe. Altså.

Dagen er ikke engang rigtig begyndt.

Hun er så bange.

Vi har sat os for hårdt.

Firmaet har for mange penge ude at svømme.

Det er fandme hende der for langt ude at svømme.

Siger jeg. Så løber drengen hen til hende,

hænger på hende som en baby.

Han er snart 7 for fanden.


Vi må tale om regnskabet, siger hun med bævende stemme.

Mens hun holder om knægten som om hun skal beskytte ham.

Mod hvem? Mig måske? Hvad fanden?

Jeg skal kraftedme ikke tale om noget regnskab nu.

Der er kunder der venter.

Tømmer skal hentes.


Drej nu bare den nøgle,

kom nu afsted,

tænker du på at gå ind og sige undskyld?

Græde og sige du er ked af det?

Hvad fanden er der galt med dig?

Kom nu afsted.

Sådan.

Drej den.

Ja, sådan.