Til stede: Troels, Cecilie, Anna, Torben, Ole, Kirsten og konsulenter Carsten, Henrik, og Tom.
Først arbejdede vi med 1. og 2.akts stof, med fokus på rollernes karakterkors. Efter første gennemspilning fandt vi ud af, at det var vigtigt at spillerne i første-runde-improscener efter ”infomødet” på jobcentret, satte geografi på hvor de næste scener udspillede sig, altså fik nævnt hvor de befandt sig, og på den måde skabte et tydeligt skel mellem jobcenter og ude i verden. Vi fik osse skærpet opmærksomheden på spillearealets to halvdele, hvordan de til hver fælles information på jobcentret, bevægede sig fra den ene halvdel og til den anden. Vi snakkede en hel del om hvorvidt kaffen var gratis i 1. akt, eller om der faktisk skulle betales 2 kr., eller om det mest var en vejledende pris (Ole V. mente helt klart det var vejledende i ordet videste forstand).
Hos jobkonsulenter fandt vi ud af at det fungerede godt når første samtale blev startet med: Nu står du snart overfor at skulle i aktivering. Og scenen sluttede af med: Du hører fra os og vil modtage et brev med en ny indkaldelse. Vi blev osse klogere på gruppedynamikken, da det skabte ny udfordringer med kun fire arbejdsløse spillere. På den måde blev konsulenterne en større medspiller i improforløbene i både 1. og 2. akt. Hvor de stod til rådighed i de frie improforløb. Igen fik vi præciseret jobkonsulenternes funktion, og vigtigheden af kontrasten mellem ”the good cop” og ”the bad cop”. Det fungerer rigtig godt når ”den gode” hele tiden skærer hjørner, og nævner at denne gør en undtagelse, mens den anden konsulent holder sig stramt til reglerne og hele tiden håndhæver og nævner systemets regler.
Efter første gennemspilning holdt vi en lille pause, og påbegyndte så en ny gennemspilning at 1. 2. og starten af 3. akt. Nu med publikum. Det var mange reaktioner fra publikum undervejs, når regler blev bøjet, og samtalerne på jobcentret blev gentaget igen og igen. Det var godt at mærke at publikum virkelig gik på de arbejdsløses historie og gik med dem på deres vej længere ud mod kanten og ind i det absurde land.
Efter gennemspilningen var der feedback fra publikum. Det var fantastisk at have et publikum og bagefter høre dem dele deres egne historier om arbejdsløshedssystemet. Situationerne i stykket vakte stor genkendelse hos publikum, og de var alle blevet berørt at forestillingen.
Først arbejdede vi med 1. og 2.akts stof, med fokus på rollernes karakterkors. Efter første gennemspilning fandt vi ud af, at det var vigtigt at spillerne i første-runde-improscener efter ”infomødet” på jobcentret, satte geografi på hvor de næste scener udspillede sig, altså fik nævnt hvor de befandt sig, og på den måde skabte et tydeligt skel mellem jobcenter og ude i verden. Vi fik osse skærpet opmærksomheden på spillearealets to halvdele, hvordan de til hver fælles information på jobcentret, bevægede sig fra den ene halvdel og til den anden. Vi snakkede en hel del om hvorvidt kaffen var gratis i 1. akt, eller om der faktisk skulle betales 2 kr., eller om det mest var en vejledende pris (Ole V. mente helt klart det var vejledende i ordet videste forstand).
Hos jobkonsulenter fandt vi ud af at det fungerede godt når første samtale blev startet med: Nu står du snart overfor at skulle i aktivering. Og scenen sluttede af med: Du hører fra os og vil modtage et brev med en ny indkaldelse. Vi blev osse klogere på gruppedynamikken, da det skabte ny udfordringer med kun fire arbejdsløse spillere. På den måde blev konsulenterne en større medspiller i improforløbene i både 1. og 2. akt. Hvor de stod til rådighed i de frie improforløb. Igen fik vi præciseret jobkonsulenternes funktion, og vigtigheden af kontrasten mellem ”the good cop” og ”the bad cop”. Det fungerer rigtig godt når ”den gode” hele tiden skærer hjørner, og nævner at denne gør en undtagelse, mens den anden konsulent holder sig stramt til reglerne og hele tiden håndhæver og nævner systemets regler.
Efter første gennemspilning holdt vi en lille pause, og påbegyndte så en ny gennemspilning at 1. 2. og starten af 3. akt. Nu med publikum. Det var mange reaktioner fra publikum undervejs, når regler blev bøjet, og samtalerne på jobcentret blev gentaget igen og igen. Det var godt at mærke at publikum virkelig gik på de arbejdsløses historie og gik med dem på deres vej længere ud mod kanten og ind i det absurde land.
Efter gennemspilningen var der feedback fra publikum. Det var fantastisk at have et publikum og bagefter høre dem dele deres egne historier om arbejdsløshedssystemet. Situationerne i stykket vakte stor genkendelse hos publikum, og de var alle blevet berørt at forestillingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar