Figuren har muligvis et alkoholforbrug som er på grænsen. Ikke som man umiddelbart ville kalde dranker, men måske er det noget der begynder at eskalere.
Figuren har et forholdsvis korrekt sprog. Er velformuleret uden de store sproglige krykker.
En god opgave at prøve at finde allierede. Den strategi bliver spændende at prøve af på de andre.
Der melder sig også et spørgsmål vedr. hans sociale liv. Umiddelbart tror jeg ikke hans omgangs/venne kreds er særlig stor. Derfor har han måske yderligere et behov, eller der opstår behov for at alliere sig med nogen.
Jeg forestiller mig at han havde det fint med arbejdskollegerne og havde noget socialt med dem. Men efter arbejdsophøret, er det også holdt op med at eksistere.
Hvordan ser det ud hvis hans grænser begynder at nedbrydes?
Sidste impro (stoleimpro) var interessant. Den frisatte noget. Jeg kan sagtens forestille mig at det kunne ende der. (Uden stole selvfølgelig) Eller det kunne være en vej igennem noget.
Ligger der noget i hans fortid som han har glemt/fortrængt som dukker op ? Muligvis ubetydeligt i menigmands øjne, men han tillægger det måske enormt stor værdi og ser det som løsningen på det nuværende problem.
Og så er der naturligvis noget med tal. Og mønstre. Logik. Systemer. Opgaver er noget der kan løses. Tingene skal være systematiske og skal kunne regnes ud og løses. Hvis han opdager fejl i systemet bliver han nok opsat på at løse det, men hvis han igennem det finder ud af, at reglerne ikke hænger sammen eller ikke er til at regne ud, tror jeg det fremkalder en irritation/frustration/provokation
Faktisk fik stole-scenen mig til at overveje - selvom jeg hader stole på en scene - om vi måske faktisk kunne have mange muligheder med sådan en masse af stole el lign objekter.
SvarSletOm fortidssporet:
SvarSletDet kan også være denne logik - 1. Der er noget galt i mit liv. 2. Der må være sket en fejl i fortiden, der har sat mig på gal kurs. 3. Hvis jeg kan finde den årsagskæde af begivenheder tilbage til den ene ting i fortiden, så kan jeg måske rette op på den.
Den ene ting er jo netop absurd at søge i følge videnskaben om komplekse systemer, en misforståelse. Og derfor vil din karakter have sat sig selv igang med en vidunderlig absurd øvelse, som aldrig eller kun på en absurd måde kan løse hans problem. Desuden giver det også teknik mæssigt den mulighed for dig i hver forestilling at forfølge forskellige spor, netop fordi der ikke findes den ene ting - så det virker godt sammen med vores spillemetode. Låser dig ikke på en bestemt ting.