På internatet

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad Kentucky metoden går ud på, men der må være en mening med den. Jeg skal bare lige finde den.

Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11

Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)

Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.

Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.

Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?

Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.

Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)

Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?

(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)

Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:

1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation

og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.

Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)

Nå, glæder mig til at se hvad der sker.

Er 3 liter nok?

Har været i bad i to timer nu. Lavede et karbad efter vores jobtrænings seance (godt vi har eget bad og toilet) og hældte 5 liter olivenolie i vandet. Så nu har jeg en tyk og fedtet hinde over hele kroppen. Det kører i ring inden i mit hoved. Rune der taler og taler, og alle de andre. Deres blikke. Alle kiggede sådan på mig. Hvordan skal jeg kunne holde fast i mig selv i dette mareridt. Har ikke lyst til at ringe til Finn. Han siger jo aldrig noget alligevel. Kan høre Torben inde på den anden side af væggen. Tror han har astma, han stønnede, hostede og rømmede sig til kl o2 i nat. Måske jeg forsigtigt skulle anbefale ham et glas kogende vand med en klump ingefær. Det ser vi på. Nu går jeg i seng, er så øm i mit knæ da jeg faldt ud over badekaret. Måske er 3 liter nok?