Viser opslag med etiketten anders. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anders. Vis alle opslag

tirsdag den 21. juni 2011

Ja, jo.

Ja? Jo .. øh ... Jeg hedder Hans Henrik .. Mortensen.
Jeg er uddannet ægyptolog. Så ja, jeg kan læse hieroglyffer! - Og har lige været i Egypten, faktisk. Men det var for at spille musik. Og jeg oplevede mange helt utrolige ting, mens jeg var der. Forandringer.
Og det stod jeg også og tænkte på i lufthavnen. Og kiggede på billetten. Men jeg vidste godt, at jeg var nødt til at tage hjem. Min mor er syg, det har spredt sig. Måske kan jeg tage tilbage igen? Måske ...
Nu er jeg på kontanthjælp.

fredag den 17. juni 2011

CV for Hans Henrik

Curriculum vitae - Hans Henrik Mortensen

Født 1977

Opvokset i Taastrup
Gymnasie: Nørre G. student '96
derefter: pædagogmedhjælper i Fritidshjem Månen, Seedorfs Vænge Frederiksberg
Rejst i Marokko, Spanien, Kreta og Thailand.
Gjort rent på Bispebjerg hospital (årstal?)
Slået græs på min morfars vej (ca 12 år gammel)
På universitetet: Ægyptologi 2000- 2003 Carsten Niebuhr Instituttet, og igen fra 2004-2005 (med forskningsmidler) Specialiseret indenfor papyri.
Har deltaget i videreuddannelsesforløb indenfor konserveringsteknik af Edgar Hamilton fra Wellington University (2004)
Udgivet div. papers til internationale tidsskrifter og
medvirket i antologien: 'Oldægyptens metaforik'
Spiller musik (trommer) i forsk. bands, bla 'Die A Little Harder' og røvballe


fredag den 10. juni 2011

Til Kirsten

Hej Kirsten. Undskyld jeg sådan skubber sedler ind under din dør. Jeg ville bare lige sige, at du har min medfølelse i forbindelse med din hængning idag. Altså at ham dér Lasse tegnede en galge til dig og hængte dig. Hang dig? Hængte. Whatever. Men når jeg ikke sagde noget eller protesterede da det skete, så skyldes det, at jeg virkelig synes, du virker ufokuseret. Jeg har forstået, hvad Kentucky Metoden går ud på (i store træk), og det gør det noget nemmere for mig, men alligevel. Når manden tegner en galge, så er det dumt at stritte imod. Hvad gør en klog, når han står i lort til halsen? Lukker munden.
Trods det. Så vil jeg bare sige, at jeg godt forstår, hvis du nu vil gøre lave en form for oprør. Du skal vide, at jeg meget gerne vil støtte / lede et sådant. Giv besked.
Hans Henrik
(Ja, jeg bor på værelse 8, men vær sød ikke at komme brasende. Tak)

søndag den 5. juni 2011

En drøm fra Hans Henrik's nætter

DET ER IKKE MIG

Jeg vågnede fra en drøm en dag,

uden ord, men med en ny beslutning.


I drømmen ligger et stykke glas i min hånd,

formet som den egyptiske hieroglyf Tyet,

der ligner en ankh, men armene vender ned.

Jeg kigger op.

Over mig står Sirius stjernen.

Omkring mig vandrer de døde,

med en stille ro, som kaldet til et sted,

på den anden side af horisonten,

"Er jeg selv død", tænker jeg.

Men jeg kan mærke hjertet banke.

"Ved du hvordan man med rette bruger det?"

Spørger en stemme mig, et sted fra, bag mig?

Omkring mig er nu øde, sand, ørkenhavet.

Jeg vender mig og ser på hende.

Fra hendes lange, slanke fødder,

op langs de atletiske ben, til hendes skød,

hvor jeg nu ved, jeg hører til,

der under hvælvingen af hendes frugtbare bryster.

Men mit blik kan ikke fortsætte til hende ansigt,

for jeg ved og frygter allerede hvad jeg finder der,

et behåret dyr, øjne, der ikke er menneskelige.

"Se på mig og sig mig hvem du er."

Hendes ord sender rystelser gennem min krop,

der vælder op i mig som seismiske bølger,

der strømmer fra sandet under mig.

"Det er ikke mig", kommer ikke over læben.

"Det er ikke mig", skriger jeg uden en lyd.

Og ikke bare, kan jeg ikke få en lyd ud,

men jeg kan heller ikke røre mig,

hvilket ville være ganske rart,

for nu kravler en sort enke edderkop

op langs mit ben, mod mit skridt.

Og jeg ved akkurat, hvor den vil stikke sin gift.

"Hun kender enken", tænker jeg med en anden stemme,

da jeg mærker stinget og mit lem krympe sig,

krølle sammen som en indtørret orm,

og falde af.

Jeg ser op på hendes behårede ansigt,

de mørke, uudgrundelige dyre-øjne,

hornene, der løfter sig mod himlen,

med Sirius glimtende mellem dem.

"Nej, jeg kan ikke være ham", siger jeg roligt.

"Nu har jeg kun 13 dele i min krop".

Hun fastholder mit blik, løfter sine arme,

lader dem hvile langs horisonten,

og ørkenen bliver et hav,

hun hæver og samler dem om Sirius,

og næsten alt lys forsvinder,

kun mellem hendes fingre findes det,

og hun ælter det, former det,

knæler ned foran mig,

og i hendes retfærdige hænder,

rejser mit nye lem sig.


Næste dag kører jeg min mor til hendes halvårlige kontrol hos vores praktiserende læge, inden jeg tager hjem og pakker alle mine ting, sender dem til opmagasinering, sætter lejligheden til fremleje, og tager et fly til Egypten.

Da jeg ringer til min mor inden, jeg flyver, lyder hun mærkelig. For en gangs skyld spørger jeg hende ikke, om alt er som det skal være. Det er ikke mig.

onsdag den 25. maj 2011

Hej Lisbeth

Kære Lisbeth. Undskyld at jeg sms'er dig så sent. Ville bare lige sige, at jeg er rigtig glad for at du vil bage en kage til imorgen, når vi skal protestere over behandlingen på jobcentret. Det fik jeg vist ikke sagt klart nok. Det er et super godt signal at sende. Vidste du, at maleren Salvador Dalí mente, at skønhed altid er spiselig? Det kom jeg bare til at tænke på. Også i forbindelse med dig. Men godnat. Vi ses imorgen. Så glad for at du er med mig. Hans Henrik

mandag den 16. maj 2011

Ansøgning

Mit navn er Hans Henrik Mortensen. Jeg søger stillingen som tjener hos jer på Restaurant Ankara, fordi jeg tror, at jeg vil passe ind. Jeg har kun lidt tjenererfaring (fra Peter Lieps Hus i Dyrehaven, ved ikke om I kender det?), men jeg er meget hurtigt og lærenem – det er i hvert fald hvad folk fortæller mig.
Jeg tænkte, at Restaurant Ankara, det lyder super spændende. Jeg er meget interesseret i andre kulturer, og ved også meget om den slags, dog mest om Egypten, hvor jeg har rejst og opholdt mig rigtig meget, samt studeret. Men jeg har da også været i Grækenland, hvor jeg har besøgt både Thessaloniki og Kreta. Dejlige steder. Men lad os kigge hinanden lidt an og evt tage en samtale. Jeg er i hvert fald frisk og udadvendt og kundevenlig. Jeg har vedhæftet mit cv og sådan lidt, og I er også velkomne til at ringe. Håber på at høre fra jer.
Venligste hilsner,
Hans Henrik

VED DU EGENTLIG

Ved du egentlig

Hvad en egyptisk dødebog er? Nej, det er måske også lidt nørdet, men altså .. vildt interessant. Der er sådan igennem tiden fundet flere eksemplarer af de såkaldte dødebøger i egyptiske grave. Jeg har studeret dem, det er derfor jeg ved det. De indeholder alle sammen en samling af magiske formularer, som afdøde kan bruge på rejsen til underverden. Du ved, dér hvor egypterne mente, at de skulle hen. Der er fundet mere end 200 formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Nogle var mere populære end andre. Og øh … ikke to Dødebøger er ens. Sammensætningen kan variere fra dødebog til dødebog.


Dødebogens rigtige egyptiske navn var "Formularer for at forlade (graven) om dagen". Meget frækt, ikk? Teksterne skulle altså først og fremmest forhindre, at man – altså den døde - blev fanget i graven. Desuden skulle de sikre den døde et evigt liv, og at man både være med i solgudens følge på himlen og være en arbejder på Osiris' marker i underverdenen.

Spekulerede bare på, om du vidste det. Du ser lidt trist ud.

lørdag den 14. maj 2011

Angående min mor og så videre

Ingen må nogensinde få at vide, at jeg aldrig rigtig har troet på det dér med kærligheden. Jeg er vild med kvinder, det er ikke det, men jeg kunne ikke forestille mig at leve sammen med én. Det er som jeg mister interessen, når de er faldet helt om. Måske har jeg et psykologisk problem. Jeg ved det ikke. Ingen må nogensinde få at vide, at jeg tror, jeg har en eller anden form for brist, og at jeg tror det har noget at gøre med min mor. Min far lever ikke mere, men det var egentlig ikke anderledes, da han levede. Min mor betyder meget for mig, og jeg betyder alt for hende. Jeg tror aldrig, jeg vil kunne finde en kvinde, som min mor vil synes om.
Da jeg var yngre, var jeg mere parat til at prøve det af, sådan noget mand og kone, men nu har jeg ingen illusioner. Min mor ligger for døden. Hun er uhelbredeligt syg. Det har hun været længe. De sidste 4 år af mit liv er formørkede og fyldt med den vægtløshed, det er at vente på at den sidste af ens forældre dør. Det er svært. Og det er meget enkelt: vi skal jo for helvede alle sammen dø!? Men det … Jeg er ikke utålmodig. Jeg vil miste en stor del af mig selv. Hun har altid gjort alt for mig. Og jeg har forsøgt at gøre alt for hende. Men jeg venter. Jeg går bare og venter. Og ser hende. Det udvikler sig langsomt. Som en snegl på vej ud over en klippeafsats.
Og nu er jeg havnet på kontanthjælp. Sandheden er, at det rager mig. Jeg er så pisse hamrende vildt ligeglad med det lort. Det er ikke en god position, men det er der, jeg er. Jeg har masser af ideer, og det er det vigtigste – at kunne se muligheder. Men jeg gider ikke høre andre mennesker pive. Jeg går rundt inde i forretningen med drømme og har penge nok, jeg har bare ikke fået dem med. De ligger derhjemme i en seng. For at få tiden til at gå knalder jeg alle kvinder, jeg kan komme til. Det lyder usympatisk, når jeg siger det højt, men det er en form for trøst, tror jeg. På dagen hvor min mor dør vil jeg forsvinde, tage væk.

lørdag den 7. maj 2011

Tre spørgsmål

Tre spørgsmål til min jobkonsulent / sagsbehandler / whatever:

1. MÅ MAN tage sin kontanthjælp med sig til udlandet?

2. Må man søge job i udlandet (kunne være Syrien)?

3. Må man lave frivilligt arbejde? (Hvis nej - forklar hvorfor)

Mvh Hans Henrik Mortensen

fredag den 6. maj 2011

Drømmeren

En amerikansk drømmer med en absurd, fantasi-ven - måske en inspiration til Anders' karakter, når han begynder at gå op i sømmene. Måske kunne fantasivennen komme fra det gamle egypten. Desuden er Jimmy Stewart's rollefag også ofte idealisten: