onsdag den 6. juni 2012
Figur snak
tirsdag den 2. august 2011
Vi startede dagen hvor vi slap igår, med mere 4. akt.
Vi øvede os på at blive bedre til at manøvrere rundt i opbygningen af akten:
-Hver karakter kommer ind med en forventning om at få indfriet det de er blevet lovet (f.eks: job hos startours, åbne "Torbens trin" osv.
Her er det bedst hvis det ikke er gået i opfyldelse endnu, men man går ind i et slags venteværelse.
-Karakterernes forskellige virkeligheder konfronteres med hinanden.
-Når det er blevet for meget for karakteren, går man ud for f.eks at opklare situationen
-Kommer tilbage med en forklaring/løsning... Bliver igen udfordret og går ud.
-Kommer ind igen og spiller nu sin virkelighed, hvor de andre kan være hvad som helst og man kan lade dem indgå som man vil.
-Det bliver mere og mere gak og isoleret og bliver til skakgang.
Nå, og så havde vi Vibeke og Sune med idag (dejligt:-)) så vi gik de første samtaler på jobcentret igennem. Så kørte vi 1. akt igennem, med både samtaler og impro og skak.
Puf, så forsvandt Majbritt og de sidste tre musketerer (Torben, Ole og Lizzie) øvede sig på scener hvor man højest må sige tre replikker (de er bla. tænkt til at ligge mellem de to første monologer i 1. akts skakgang. (Skruetrækkerscenen er allerede en nyklassiker).
Derefter øvede de sig på "ekstrem banalitet-scener" Vi opdagede at de fungerer bedst når man sige sætninger med "man" foran, altså ufattelig kedelige og generelle ting. Vi prøvede også scenerne, hvor det skulle handle om vores arbejdsløshedssituation.. Det kan noget godt, synes vi!... så deeet..
Tusind tak for en meget produktiv dag:-)
Så er der visning imorgen -uha!
fredag den 17. juni 2011
CV for Hans Henrik
fredag den 10. juni 2011
Til Kirsten
lørdag den 4. juni 2011
En morgen i Ole's liv:
Hvad fanden er der galt?
Drej den nøgle.
Sæt den i gear.
Tænd nu bare den radio.
Kom nu Ole-mand, det er ikke noget.
Ja, allright, det haster jo ikke.
Du sidder jo i bilen alt for tidligt.
Men hvad fanden skulle det til for.
Allerede i går aftes efter knægten kom i seng.
Der står hun og spørger om jeg ikke lige kommer.
bare et øjeblik, sådan helt som en ydmyg mus,
store øjne, forskrækket, kommer du ikke lige med?
Og hvad? Det er da ikke allerede lørdag igen?
Og se på computeren. Altså på regnskabet.
Hvorfor fanden nu det? Der er snart sport. Jeg har fri for pokker.
Sidder i mit hjem, lang dag, brok med en leverandør.
Nej, det forstår hun godt, siger hun med den der lille stemme.
Så lister hun ud i køkkenet, eller gik hun ind til computeren?
Heldigvis var der ikke problemer i Brøndby igen.
Ja, det er fandme flot når din klub gør dig glad,
bare der ikke er en ny skandale eller en tabt kamp,
Hvad fanden er det sket med ham Bjerregaard?
Han passer ikke på vores Brøndby-familie.
Og så her til morgen; hun ligner en hængt kat.
Sidder sløvt og glor over på mig henover morgenmaden.
Det er da ikke en måde at begynde dagen på?
Man må da have lidt pep, lidt appetit på livet,
lidt kampgejst, uanset hvor svært det ser ud.
Eller kan man sgu ikke vinde kampen.
Det er det med regnskabet, siger hun,
hvis man eller kunne høre hvad hun sagde,
altså hun kunne slet ikke sove,
hun har en stor knude i maven.
Hej du, siger jeg, kom herover
lad mig se den knude.
Op med blusen og lad mig se -
der er sgu da ingen knude,
måske et par kilo for meget,
men ingen knude, siger jeg,
og møfler hende på maven.
Hun bliver helt tavs.
Jeg blinker til knægten.
Han griner tilbage.
Hvorfor fanden har kvinder ingen humor?
Så begynder hun at flæbe. Altså.
Dagen er ikke engang rigtig begyndt.
Hun er så bange.
Vi har sat os for hårdt.
Firmaet har for mange penge ude at svømme.
Det er fandme hende der for langt ude at svømme.
Siger jeg. Så løber drengen hen til hende,
hænger på hende som en baby.
Han er snart 7 for fanden.
Vi må tale om regnskabet, siger hun med bævende stemme.
Mens hun holder om knægten som om hun skal beskytte ham.
Mod hvem? Mig måske? Hvad fanden?
Jeg skal kraftedme ikke tale om noget regnskab nu.
Der er kunder der venter.
Tømmer skal hentes.
Drej nu bare den nøgle,
kom nu afsted,
tænker du på at gå ind og sige undskyld?
Græde og sige du er ked af det?
Hvad fanden er der galt med dig?
Kom nu afsted.
Sådan.
Drej den.
Ja, sådan.
mandag den 30. maj 2011
Referat af prøvedag
fredag den 27. maj 2011
Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11
Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)
Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.
Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.
Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?
Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.
Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)
Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?
(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)
Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:
1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation
og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.
Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)
Nå, glæder mig til at se hvad der sker.
onsdag den 25. maj 2011
Torbens største frygt: at smadre verden
Der tegner sig et billede af ydmygelse. Eller i hvert fald en følelse af at de andre synes han er til grin.
Han havde en stærk fornemmelse i banken af, at de andre kiggede skævt til ham pga hans dårlige sager. Aldeles uforskyldt er han selv sikker på… Men det fik ham til at ”komme til” at smadre verden. En destruktiv bevidst handling som fik fatale konsekvenser og gjorde at han blev fyret.
Jan og jeg spillede en situation hvor jeg havde en følelse af at være blevet ydmyget af de andre. At de andre synes han var dårlig til de forskellige rollespil etc. Og det havde igen bragt ham på kanten af at ville smadre noget/nogen. Det er noget i ham der tvinger ham ud i sider af ham selv der ikke rimer med hans ide om at genfinde hans ”hylde”
Men i hans proces med begyndende indsigt i sig selv opdagede han i dag, at det måske også var grunden til at hans kæreste for to år siden valgte at flytte ud af hans lejlighed. Han indser nu, at han kun gjorde det forventelige, ikke deltog i udviklingen af deres forhold, tog hende for givet, og måske var KEDELIG. Kæresten og hendes veninder og deres fælles omgangskreds vidste det måske godt og grinede ad ham bag hans ryg… (tankerne flyver og gør ham vanvittig)
Men Torben bliver nødt til at kæmpe for livet mod alle disse tanker og forsøge hele tiden at komme tilbage på sporet: at genfinde sin hylde.
Er 3 liter nok?
Pæne Anna
Stjernene
desangående astrologi, så faldt jeg over denne hjemmeside. Ja, jeg synes jo nok det er lidt noget hokus pokus. Men jeg tænkte det kunne have din interesse. Klik her for at komme til siden.
Mvh/best regards
Torben Kehlet
Hej Lisbeth
tirsdag den 24. maj 2011
Torben og kvinderne 2
1. dag på internatet.
Jeg har valgt at gå ind i det og se det som en ny mulighed. Men jeg er chokeret over mig selv. Jeg havde besluttet mig for at gå professionelt til opgaven, men allerede første dag mødte jeg Lisbeth!! Hold op hum er en kvinde med store problemer. Jeg havde svært ved at snuppe hendes megen snak, hendes tilnærmelser og hendes evne til at skøjte let og elegant hen over hendes tydeligvis kaotiske liv og situation. Jeg kom til at være temmelig grov ved hende. Jeg fortalte hende sandheden om at hun er bange for at tiden går fordi hun snart er ved at være for gammel til at få børn, som hun så brændende ønsker sig. Det lyser ud af hende, at hendes forhold til den kæreste hun påstår hun har, er nærmest ikke eksisterende, og at hun blindt holder fast i relationen, for ellers dør håbet hos hende. Og så tror jeg ærlig talt hun går til grunde.
Og alligevel, fordi jeg igen kom til at drikke lidt rigeligt med rødvin den første aften, endte jeg gud hjælpe mig i seng med hende inde på hendes værelse. Det må ikke ske igen!!! Og jeg er i hvert fald ikke tiltrukket af hende! (selv om jeg jo må bekende, at jeg ikke har prøvet noget lignende. Lad mig udtrykke det på den måde, at hun var meget… hvad skal man sige… givende.
Dagen efter til fællesmødet skulle vi igennem et kursus i jobsamtalen hvor vi skulle skiftes til at spille henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver. Det var svært, synes jeg. Og jeg synes ikke Rune var særlig god til at lære fra sig. Men jeg var nok også lidt ukoncentreret. Var det virkelig på grund af hende Lisbeth?!
Jeg er spændt på hvad det udvikler sig til.
Disse bemærkninger er nu placeret øverst på den indre stabel af ting hun slæber rundt på men for hver en pris må undertrykke at hun har oplevet, for i bund og grund er vi jo alle gode mennesker.
Det er bare ærgeligt at det skal gøre så ondt i kroppen at være til.
Heldigvis er Torben ikke særlig god i sengen!
Så alt i alt:
:-)
Info-ark Karaktererne
mandag den 16. maj 2011
Knægten
Derfor fatter jeg bare heller ikke, at han er så ... er så, ja hvad hedder det? Han er sgu ikke særlig robust. Får han et lille puf, så vælter han og så tuder han. Hvorfor fanden gør han det, når han er så god? Julie hjælper selvfølgelig ikke, hende og hendes frie opdragelse, eller hvad fanden, det er hun kalder det. Hvorfor skal Miklas have lov til at gå rundt i kjole??? Jeg kan til nød forstå, at man kan klæde sig ud sammen med fætrene og lege lidt og så'en, man skal sgu da ikke opmuntre ham? Og nu har hun fanme købt en til ham. I Magasin, fanme! Det er sgu da fuldstændig åndssvagt med vores økonomi, mand...
Jeg må nok hellere få gjort noget ved mine tanker om at bygge den motocrossbane...
Torben og kvinderne
I dag mødte jeg Anna tilfældigt i et træningscenter der også huser de squash baner jeg plejer at benytte. Jeg havde vundet to billetter ved at udfylde et spørgeskema på nettet. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på den tanke, eller hvordan jeg havde modet til at spørge hende, men jeg adspurgte hende om hun evt. havde lyst til at tage med.
Men selvfølgelig havde hun ikke sin time manager på sig.
Men senere på dagen mødte jeg Kirsten hos lægen i venteværelset. Jeg var for en gangs skyld så glad, for jeg havde lige fået nogle prøver tilbage der viste, at mit blodsukker var mere normalt end jeg havde troet. Så jeg inviterede på en konditor kage med tilhørende kaffe. Men hun kunne desværre oplyse mig om, at konditoriet havde lukket denne dag. Men hun opførte sig også ganske ejendommeligt. Så jeg gik.
AHHHH...
Ansøgning
VED DU EGENTLIG
Ved du egentlig
Hvad en egyptisk dødebog er? Nej, det er måske også lidt nørdet, men altså .. vildt interessant. Der er sådan igennem tiden fundet flere eksemplarer af de såkaldte dødebøger i egyptiske grave. Jeg har studeret dem, det er derfor jeg ved det. De indeholder alle sammen en samling af magiske formularer, som afdøde kan bruge på rejsen til underverden. Du ved, dér hvor egypterne mente, at de skulle hen. Der er fundet mere end 200 formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Nogle var mere populære end andre. Og øh … ikke to Dødebøger er ens. Sammensætningen kan variere fra dødebog til dødebog.
Dødebogens rigtige egyptiske navn var "Formularer for at forlade (graven) om dagen". Meget frækt, ikk? Teksterne skulle altså først og fremmest forhindre, at man – altså den døde - blev fanget i graven. Desuden skulle de sikre den døde et evigt liv, og at man både være med i solgudens følge på himlen og være en arbejder på Osiris' marker i underverdenen.