Tirsdag d. 2 august.

Vi startede dagen hvor vi slap igår, med mere 4. akt.
Vi øvede os på at blive bedre til at manøvrere rundt i opbygningen af akten:

-Hver karakter kommer ind med en forventning om at få indfriet det de er blevet lovet (f.eks: job hos startours, åbne "Torbens trin" osv.
Her er det bedst hvis det ikke er gået i opfyldelse endnu, men man går ind i et slags venteværelse.

-Karakterernes forskellige virkeligheder konfronteres med hinanden.

-Når det er blevet for meget for karakteren, går man ud for f.eks at opklare situationen

-Kommer tilbage med en forklaring/løsning... Bliver igen udfordret og går ud.

-Kommer ind igen og spiller nu sin virkelighed, hvor de andre kan være hvad som helst og man kan lade dem indgå som man vil.

-Det bliver mere og mere gak og isoleret og bliver til skakgang.

Nå, og så havde vi Vibeke og Sune med idag (dejligt:-)) så vi gik de første samtaler på jobcentret igennem. Så kørte vi 1. akt igennem, med både samtaler og impro og skak.

Puf, så forsvandt Majbritt og de sidste tre musketerer (Torben, Ole og Lizzie) øvede sig på scener hvor man højest må sige tre replikker (de er bla. tænkt til at ligge mellem de to første monologer i 1. akts skakgang. (Skruetrækkerscenen er allerede en nyklassiker).

Derefter øvede de sig på "ekstrem banalitet-scener" Vi opdagede at de fungerer bedst når man sige sætninger med "man" foran, altså ufattelig kedelige og generelle ting. Vi prøvede også scenerne, hvor det skulle handle om vores arbejdsløshedssituation.. Det kan noget godt, synes vi!... så deeet..

Tusind tak for en meget produktiv dag:-)
Så er der visning imorgen -uha!

TORSDAG

Tilstede: Henrik, Sune, Maja, Anders, Majbrit og troels.

Vi fortalte vores konsulenter om Kentucky-metoden og lavede en del afklarings, cv, og jobplan samtaler. Talte om klippeteknik. Lad det være lange klip i første samtale. Dereftere kortere. Spring gerne i tid efter klip og brug gerne ord eller sætninger fra den sideløbende samtale. Den ene jobkonsulent blev fra tid til anden distraheret af sine egne tanker, men ellers var de uhyggeligt skarpe! Vi gik ind i 2. akt og afprøvede kentucky-metoden. Det var Anna der stor for skud. Hans Henrik og Lisbeth stemte fint i med forslag til hvad Anna kunne være dårlig til. Og så fik Anna også en lammer. Tilgængæld fik Lisbeth op til flere kys af Hans Henrik i impulsrunden. Hun forsøgte at overtale konsulenterne til at øvelsen også kunne gå mod uret så hun kunne give et kys igen, men uden held.
Henrik gik ved frokost. Monologerne kom i spil. Vi øvede os på de små "ingen mening"-scener... Altså dem hvor man ikke får den store samtale op at stå. I disse scener er det godt at have en intention som man spiller men ikke siger (feks: Jeg vil have den stol du sidder på..). Eftersom vi kun var tre ensemblespillere invilligede Sunes karakter Tom, i at lade sig "møde" i scenerne. Han hedder nu Tom Hansen og er glad for sygemeldinger og citationstegn.

Majbrit var på hestemedicin, så vi stoppede et kvarter før...!:-)
Tak for en god dag.

Fremtidens jobsamtaler er på Skype

Ifølge rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval er det kun et spørgsmål om tid, før videosamtaler på internettjenesten Skype bliver en naturlig del af jobsamtalerne.

Af Nana Toft og Anders Tybjerg

”Vi ser ofte, at vores kandidater bliver telefonscreenet i dag. Det er meget normalt, når vi taler om karriererådgivning. Så jeg kan sagtens se for mig, at man i fremtiden vil bruge videosamtaler over Skype – både hos virksomheder og i rekrutteringsbureauer”, fortæller Danny Bukh Almstrup, Management Consultant i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval Danmark.

Danny Bukh Almstrup nævner også jobview.dk som et eksempel på, at jobansøgere selv bruger video som en del af deres jobsøgning. På jobview.dk kan ansøgere lægge et video-CV op, og en virksomhed kan omvendt invitere jobansøgeren til en samtale over webcam.

”Når man lægger et video-CV op, fortæller man også, at man er åben over for den type dialog. Jo mere vi bliver vant til de sociale medier, jo mere oplagt er det med videosamtaler”, siger Danny Bukh Almstrup.

Gør en god figur
Selv om videosamtaler endnu ikke er hverdagskost for et af Danmarks største rekrutteringsbureauer, er der noget, der tyder på, at morgendagens jobansøgning kan ramme Danmark inden længe. Ifølge det amerikanske business-website, CNNMoney.com, kan alle virksomheder og jobansøgere ligeså godt smøge ærmerne op og hurtigt sørge for at lære, hvordan man forbereder og gennemfører et video-interview på Skype. For inden længe er det en interviewform, vi bliver nødt til at forholde os til.

I den forbindelse har de lavet en såkaldt ”overlevelses-guide” med 6 gode råd til, hvordan du gør en god figur i cyberspace.

6 råd om jobsamtaler på Skype

1. Vælg et professionelt-lydende brugernavn. Præcis som ens mailadresse kan det forkerte Skype-brugernavn udstråle noget uønsket. Brugernavne som ”hotpants33” eller ”partyanimal2011” er næppe den bedste start.

2. Øv dig på at tale til computeren. Vær sikker på, at du kan finde ud af at bruge Skype, og øv dig med en bekendt, så du føler dig hjemme foran skærmen.

3. Tænk på omgivelserne. Det er bedst at have en ensfarvet baggrund, hvor der ikke er nogen distraherende effekter. Tænk også på belysning generelt. Det kan være svært at se en person, hvis der er lys bagved personen.

4. Sluk for alt andet. Det være sig mobiltelefonen, men også andre effekter, der kan forstyrre. Hylende hunde og skrigende børn gør sig heller ikke godt til en jobsamtale.

5. Sæt dig et stykke fra skærmen. Det ser bedst ud, hvis man kan se mere end blot ansigtet.

6. Få øjenkontakt. Det virker akavet, hvis man kigger ind i skærmen hele tiden uden at blinke.

Kilde: CNN Money.com og business.dk

Tre nye plakat bud fra Rasmus

En drøm fra Hans Henrik's nætter

DET ER IKKE MIG

Jeg vågnede fra en drøm en dag,

uden ord, men med en ny beslutning.

I drømmen ligger et stykke glas i min hånd,

formet som den egyptiske hieroglyf Tyet,

der ligner en ankh, men armene vender ned.

Jeg kigger op.

Over mig står Sirius stjernen.

Omkring mig vandrer de døde,

med en stille ro, som kaldet til et sted,

på den anden side af horisonten,

"Er jeg selv død", tænker jeg.

Men jeg kan mærke hjertet banke.

"Ved du hvordan man med rette bruger det?"

Spørger en stemme mig, et sted fra, bag mig?

Omkring mig er nu øde, sand, ørkenhavet.

Jeg vender mig og ser på hende.

Fra hendes lange, slanke fødder,

op langs de atletiske ben, til hendes skød,

hvor jeg nu ved, jeg hører til,

der under hvælvingen af hendes frugtbare bryster.

Men mit blik kan ikke fortsætte til hende ansigt,

for jeg ved og frygter allerede hvad jeg finder der,

et behåret dyr, øjne, der ikke er menneskelige.

"Se på mig og sig mig hvem du er."

Hendes ord sender rystelser gennem min krop,

der vælder op i mig som seismiske bølger,

der strømmer fra sandet under mig.

"Det er ikke mig", kommer ikke over læben.

"Det er ikke mig", skriger jeg uden en lyd.

Og ikke bare, kan jeg ikke få en lyd ud,

men jeg kan heller ikke røre mig,

hvilket ville være ganske rart,

for nu kravler en sort enke edderkop

op langs mit ben, mod mit skridt.

Og jeg ved akkurat, hvor den vil stikke sin gift.

"Hun kender enken", tænker jeg med en anden stemme,

da jeg mærker stinget og mit lem krympe sig,

krølle sammen som en indtørret orm,

og falde af.

Jeg ser op på hendes behårede ansigt,

de mørke, uudgrundelige dyre-øjne,

hornene, der løfter sig mod himlen,

med Sirius glimtende mellem dem.

"Nej, jeg kan ikke være ham", siger jeg roligt.

"Nu har jeg kun 13 dele i min krop".

Hun fastholder mit blik, løfter sine arme,

lader dem hvile langs horisonten,

og ørkenen bliver et hav,

hun hæver og samler dem om Sirius,

og næsten alt lys forsvinder,

kun mellem hendes fingre findes det,

og hun ælter det, former det,

knæler ned foran mig,

og i hendes retfærdige hænder,

rejser mit nye lem sig.

Næste dag kører jeg min mor til hendes halvårlige kontrol hos vores praktiserende læge, inden jeg tager hjem og pakker alle mine ting, sender dem til opmagasinering, sætter lejligheden til fremleje, og tager et fly til Egypten.

Da jeg ringer til min mor inden, jeg flyver, lyder hun mærkelig. For en gangs skyld spørger jeg hende ikke, om alt er som det skal være. Det er ikke mig.

Nye Links til artikler om aktivering

Her er en ny samling af links til artikler om aktiveringssystemet:


Mænd som risiko-gruppe


René Frederiksens forfølges af systemet


Nye love koster millioner at forstå


Et forkølet system?


Fravær på kontanthjælp - straf: 6 mdrs start-hjælp


Aktivering er inaktivering


Kommuner budgetterer med at fange sociale bedragere


Borgere kan straffes uden beviser

Prøvedag onsdag d. 1 juni

Onsdagens prøver.

Idag mødte vi 9.45 og lavede lidt fysisk opvarmning.

Vi havde besøg af Peter og julie som begge gerne vil komme igen. Og skønne Ida var der også:-)
Vi lavede ventesalsimpro x2
Den første startede "koldt" altså fra en naturlig vente start.
Den næste lod vi begynde "midt i".
Begge var ret givende.
(dog skal vi vende os fra at bruge døren..)

Derefter arbejdede vi i par med vores allesammens joker på omgang (Sigurd alias Thomas).
Anna og Lisbeth blev meget intime og sårbare overfor hinanden indtil de blev afbrudt af Thomas...

Ole og Torben øvede sig i kunsten at sidde på hver sin planet og snakke forbi hinanden, for derefter at skabe poesi udaf det!

Fantastisk.

Efter frokost tog vi nogle knaldhamrende gode billeder med mester fotografen sonja og kunstnerisk leder Rasmus... Alt dette til tonerne af Nik og Jay og Burhan G... Mmmmhhh..

Tak for en rigtig skøn dag.

Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11

Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)

Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.

Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.

Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?

Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.

Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)

Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?

(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)

Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:

1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation

og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.

Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)

Nå, glæder mig til at se hvad der sker.

Tre bud fra Rasmus

Rasmus har lavet et tre bud til vores fortsatte udvikling af de grafiske udtryk. Jeg lægger dem her på bloggen med mine kommentarer til dem. Rasmus og jeg mødes mandag efter prøve, mest for at snakke scenografi, men også det grafiske udtryk. Kommentarer etc er velkomne. Klik på billederne for at se en større udgave.

Thumbs-up: Den mest enkle illustration a titlen. Blyantstegning virker som en forkert tekstur, men idéen fejler ikke noget. Det hele føles lidt for hvidt og bart. Glad for skriftsnittet til Win Win - fordi det er sådan noget de kunne finde på at bruge på aktiveringskurser - men ved ikke om det er bedst med eller uden bindestreg/udråbstegn?? Måske man kan arbejde videre med thumbs-up i sammenhæng med andre idéer.

Stigen: Enkelt og velfungerende uden at blive for bart. Godt at stigen er samme gule som i grafik. Synes at det virker med det indsatte, skæve 'ikke' fordi det signalerer et spil omkring betydningen - undertekst: Er det eller er det ikke. Stigen alene stiller spørgsmålet "Hvad skal den bruges til?" - men måske mangler vi noget som skaber enten en antydning af svar eller måske et absurd svar.

Hullet: Godt sammenstød mellem Win Win og et hul i jorden. Stigen understreger det sammenstød. Er vi på vej op eller ned i et hul? Det har en absurd tonalitet.

Efterfølgende tanker - stigen kan helt sikkert noget. Måske man skulle arbejde med forskellige stige-situationer i en serie af posters. Måske endda tillade os vidt forskellige udtryk og blot lade stigen og logo/spillested/titel-kompleks være det som holder det sammen i et udtryk.

I så fald skal vi også overveje om/hvordan vi kan bruge stigen i forestillingen.

Vi har i gruppen talt om at have skuespillerne/karakterne med - af flere grunde:

1. Fordi vi godt kan lide teater med mennesker - vi forestiller os også at mange publikummer godt kan lide ansigter.

2. Fordi vores teater meget er karakterens/skuespillerens teater.

3. Fordi det gælder om at få gjort vores ensemble-spillere kendte.

Man kunne f.eks. forestille sig stigen i hullet, hvor karaktererne ligger på jorden, sådan at deres ansigter akkurat er med inde i billedet.

Prøvedag 17 (vistnok)

Til stede: Troels (som gik undervejs), Christian, Sigurd, Jan, Majbritt, Charlotte, Gorm, Andes og med besøg af Sune Geertsen, som havde flere gode anekdoter!

Den venlige jobkonsulent Rune (Sigurd) havde samtaler om jobsøgning på tapetet idag, og gik meget konkret til værks, idet hver enkelt jobsøgende skulle medbringe to jobs, som vedkommende ville søge. Anna (Majbritt) ville søge bla som pressechef i Statsministeriet, hvilket lod til at imponere Rune, som ikke havde anmærkninger til jobsøgningen. Ole (Jan) mente ikke, at det var muligt for ham at søge, idet han på sigt ville starte egen virksomhed på ny. Reglerne er dog meget klare, og Rune var nødt til at bede ham søge korrekt, og desuden overveje, hvorvidt han (Ole) havde andre jobgivende kompetencer. Som det hedder. Hans Henrik bad om at få en togbøde betalt, og mente det faldt ind under transportgodtgørelse. Det gjorde det ikke. Bortset fra det havde han søgt to jobs, men valgt at udelade 'noget om mig selv' i den ene ansøgning. Det mente Rune var en dårlig idé. Torben (Christian) var meget frustreret over sin situation, og bad direkte om at blive henvist til eller bare ret og slet FÅ hjælp, hvilket Rune forholdt sig lidt tøvende overfor. Ordet selvmord blev nævnt - ikke som en trussel, men som et tema, der lå Torben på sinde. Han ville gerne have støtte til at redde sig. Det lykkedes ikke rigtig at få det.

Efterfølgende var der fælles cv-skrivning, med både Rune og dennes kollega, Joan (Charlotte). Fokus var igen på de jobgivende kompetencer, idet alt kan bruges som løftestang for en ny karriere. Det gælder om at tænke ud af boksen. Flere havde problemer med at huske årstal, der var spørgsmål om layout og en diskussion om Ståle Solbakken og dennes lønniveau. Mødet blev hævet i god ro og orden, og alle deltagere kom lidt tættere på en frisk start.

Slutteligt besøgte vi (skuespillerne) Jobcenter Skelbækgade, hvor der var kaffe og vagter, en grøn kø og en blå kø, cv-rådgivningsbar og mange almindelige mennesker. På væggen hang en plakat et sted med teksten: 'VI GØR DET MULIGT. VI GØR DET SAMMEN. VI GØR DET ORDENTLIGT.'

Inspirerende.

AHHHH...

Jeg er i den syvende himmel. Har bare haft sådan en dejlig dag, og føler jeg åbent har mødt en masse mennesker. Langt mere ukompliceret end jeg er vant til, så forfriskende! Følte mig så afslappet, tænk jeg slog en rigtig prut, uden at tøve, herligt. Kunne ikke gå i split herhjemme, og det er mærkeligt for jeg kunne for et par timer siden ude ved Jytte. Har ledt hele eftermiddagen, kan ikke finde mine træsko...måske ligger de i min Fjällräv? Kunne godt tænke mig at fortælle Anna om det råbekor jeg går til hver anden torsdag, og tror jeg vil spørge om hun har lyst til at starte på holdet. Jeg ved hun vil synes at det er rigtig sjovt. Eller Lisbeth, hun er frisk på en masse nyt er jeg sikker på. Mon ikke snart hun kommer hjem fra Berlin igen? Tror jeg vil forberede undervisning til i morgen...eller ja det gælder jo om at holde knoppen igang.Må hellere lave en kop te. Gud!!! Finn sidder inde i stuen, hvor længe har han mon siddet derinde...?

det ugentlige møde

Jeg tror jeg vil cykle ud til jobcentret i morgen, det skulle vist blive godt vejr. Glæder mig til at blive blæst igennem. En af de nærmeste dage må jeg altså finde min gamle Fjällräven frem igen...tror det er meget mig at cykle med den på ryggen...? Var forbi skolen i formiddags, selvom den var lukket fik jeg et helt sug i maven da jeg kiggede over hækken. Mødte Troels eller Torben fra jobcentret forleden, mens jeg holdt et hvil foran skolen, det var frygteligt og jeg kan ikke huske hvornår jeg har været så lammet. Der var intet helle for mig. Der gik flere timer før jeg kom i tanke om Finn...

Angående min mor og så videre

Ingen må nogensinde få at vide, at jeg aldrig rigtig har troet på det dér med kærligheden. Jeg er vild med kvinder, det er ikke det, men jeg kunne ikke forestille mig at leve sammen med én. Det er som jeg mister interessen, når de er faldet helt om. Måske har jeg et psykologisk problem. Jeg ved det ikke. Ingen må nogensinde få at vide, at jeg tror, jeg har en eller anden form for brist, og at jeg tror det har noget at gøre med min mor. Min far lever ikke mere, men det var egentlig ikke anderledes, da han levede. Min mor betyder meget for mig, og jeg betyder alt for hende. Jeg tror aldrig, jeg vil kunne finde en kvinde, som min mor vil synes om.
Da jeg var yngre, var jeg mere parat til at prøve det af, sådan noget mand og kone, men nu har jeg ingen illusioner. Min mor ligger for døden. Hun er uhelbredeligt syg. Det har hun været længe. De sidste 4 år af mit liv er formørkede og fyldt med den vægtløshed, det er at vente på at den sidste af ens forældre dør. Det er svært. Og det er meget enkelt: vi skal jo for helvede alle sammen dø!? Men det … Jeg er ikke utålmodig. Jeg vil miste en stor del af mig selv. Hun har altid gjort alt for mig. Og jeg har forsøgt at gøre alt for hende. Men jeg venter. Jeg går bare og venter. Og ser hende. Det udvikler sig langsomt. Som en snegl på vej ud over en klippeafsats.
Og nu er jeg havnet på kontanthjælp. Sandheden er, at det rager mig. Jeg er så pisse hamrende vildt ligeglad med det lort. Det er ikke en god position, men det er der, jeg er. Jeg har masser af ideer, og det er det vigtigste – at kunne se muligheder. Men jeg gider ikke høre andre mennesker pive. Jeg går rundt inde i forretningen med drømme og har penge nok, jeg har bare ikke fået dem med. De ligger derhjemme i en seng. For at få tiden til at gå knalder jeg alle kvinder, jeg kan komme til. Det lyder usympatisk, når jeg siger det højt, men det er en form for trøst, tror jeg. På dagen hvor min mor dør vil jeg forsvinde, tage væk.

Kirstens første interwiev

Beskriv dig selv med 3 ord: kompetent, punktlig og...pudsig. Født i Slagelse, opvokset i kollektiv i Rudkøbing med sin Far bilmekaniker, mor kunsthåndværker og storebror. Ikke mange venner som barn. Folkeskolelærer, underviser i biologi og dansk i 7. 8. og 9.klasserne. Elsker sit job. Ved ærlig talt ikke hvem der betyder mest for hende. Holder skam af Finn, hendes nye kæreste. Han er en tidligere kollega, fagligt vældig dygtig. Har en gammel kat, tidligere kendt som Anton.

Baggrundstekster

Nu ligger jeg baggrundstekster for ensemble-karaktererne i en mappe i google docs, så de er tilgængelige uanset hvor I måtte være.
Lige nu er der tre, til Lisbeth, Kirsten og Torben. Efterhånden som jeg får de resterende skrevet, vil de også blive lagt samme sted.
Og i første omgang, se det som bud, vi kan arbejde videre med. Men hvis vi skal bruge dem i forestillingen, så skal vi jo nå frem til en eller anden grad af fastlæggelse.

Fra Lisbeths:

Men du holder mig fast,i en verden der ikke er én.
Nej, mellem to verdener,
et sted uden begyndelse,
uden slutning,
et limbo, jeg ikke kan undslippe.

Fra Kirstens:

Er der to mænd?
Er der én?
Han sidder der ved spisebordet.
Nogle gange ligger katten på den stol.
Nu gør den ikke.
Han kan ikke lide den er i stuen.
Det forstår man godt, gør man ikke?

Fra Torbens:

Men hvis vi gør det
Forstår du ikke
Det har konsekvenser
Mit arbejde passer ikke sig selv
Og hvis jeg ikke passer det
Så lige pludselig er det ikke mit
Og uden det kan vi ingenting

Ny mock-up med mere tekst

Dette er bare et eksperiment i forhold til Anders' indvendinger, hvor jeg har lagt noget mere tekst ind. En genre-beskrivelse som mere positivt definerer forestillingen. Samt en slags teaser for publikums-involveringen, skrevet på haiku-form.

Klik på det for en større version.

Karakter Haiku

På forslag af Anders sætter vi gang i en haiku-karakter-workshop. Men i stedet for at bruge prøvetid på selve tekst-arbejdet, er dette en hjemmeopgave i første omgang. Når alle har et sæt haiku digte, kan vi se om og hvordan vi kan bruge det på gulvet.

Det er så heldigt at Ariadne Fokus Aktivering rent faktisk benytter denne nedenstående øvelse på deres aktiveringskurser:

HAIKU - fat dig selv i korthed!!

Med denne øvelse skal vi både lære at udtrykke os i korthed, og udtrykke noget om os selv - så vi måske kan blive klogere på hvem vi egentlig er - og klogere på hvordan vi fortæller andre, hvem vi er.

Haiku er en japansk digtform, hvor digtet består af tre linier, med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser. I den klassiske form skal et haiku-digt altid forholde sig til naturen. Desuden søger man gerne at opnå en form for pointe i sidste linie, måske som en afsløring eller en overraskende vending.

Man kan også tænke på det som en slags reklamebudskab. I reklamer skal man også udtrykke sig kort og præcist, og med noget overraskende.

Her er et eksempel på et haiku digt:

hvorfor søge job?

når man kan dovne den helt?

tiden gør ikke!

Digtet her er simpelthen skrevet af en af vores tidligere kursus-deltagere, Elisabeth Dyvels-Rasmussen, som var en meget energisk person, og forsøgte at udtrykke, hvad der gjorde hende så energisk - og siden brugte hun digtet i sine job-ansøgninger - og hun fik rent faktisk netop et nyt job af den grund.

I skal som første opgave skrive tre haiku digte. Et som udtrykker hvorfor det er vigtigt for jer at have et arbejde. Et som udtrykker hvad jeres største styrke som kommende ansat er. Og endeligt et som udtrykker jeres største svaghed, men sat i et overraskende positivt lys.

Og for at styrke jeres selvstændighed og disciplin, er dette en hjemmeopgave. Når vi mødes næste gang, skal I hver især læse jeres tre haiku-digte op foran aktiveringsgruppen, som vil bedømme dem, som om de var jeres potentielle, kommende arbejdsgivere.

God fornøjelse!!!

Dette er IKKE en teaterforestilling

Jeg fik en SMS fra Anders:

"Hej Troels. I forhold til mandagens prøver kunne jeg godt tænke mig at foreslå, at vi laver en lille haiku-workshop. Det slog mig pludselig, at en del af det, man foretager sig på forskellige kurser jo er (virkelig jammerlig) karakter-udvikling. Hvem er jeg? Hvilke kvaliteter har jeg? Jans personlighedstest kunne også være spændende.

Og så tænker jeg stadig på 'DETTE ER IKKE EN TEATERFORESTILLING' ...

Er stadig i tvivl om jeg er enig; hvad er det så?; er det ikke lidt fortærsket? og hvorfor vi føler, at en teaterforestilling ikke er godt nok ...? Ville synes det var sjovere at melde: DETTE ER EN GOD TEATERFORESTILLING :-)

Vi ses! God weekend fortsat. Glæder mig til at rode med Egypten. A"

Haiku-workshop? I karakterudviklingsperspektiv? I'm intrigued - men forstår ikke helt koblingen. Det må du gerne uddybe.

Om: Dette er IKKE en teaterforestilling

Ja, det er en kliché fra absurdisternes tid - c'est ne pas une pipe - men jeg synes vi giver den kliché et nyt indhold og betydning. Det er altså ikke bare noget vi siger for at være smarte - vi har forskellige grunde og koblinger:

- det er en aktivering, en jobansøgning, et forsøg på at skaffe arbejde - og altså er det helt konkret ikke en teaterforestilling.

- vores forestilling arbejder med en absurdistisk vinkel, men som ikke blot hviler på et filosofisk-kunsnerisk grundlag.

- for vi arbejder både i form og indhold med en præmis baseret på naturvidenskabligt fakta om at den komplekse verden ikke kan forudsiges, og dermed at det er givet at verden er absurd. Eller sagt på en anden måde - hvis verden er uforudsigelig, hvordan kan vi så love at det vi laver er en teaterforestilling? Nej, vel? Selvfølgelig kunne vi så også gå i ud meta-ironisk-absurditet og love en 'god forestilling'.

- Og også: Vi laver en ny form for teaterforestillinger som ikke akkurat er det man almindeligvis forstår ved en teaterforestilling.

Altså synes jeg der er en række grunde, der giver det mening.

Jeg synes det kunne være interessant at bruge den meta-ironiske-absurditet, som det er at love "En god forestilling", men jeg synes både at det løfte ikke helt spiller tematisk sammen med akkurat denne forestilling, ligesom det måske er et senere skridt i en udvikling af en super-moderne absurdistisk diskurs.

Drømmeren

En amerikansk drømmer med en absurd, fantasi-ven - måske en inspiration til Anders' karakter, når han begynder at gå op i sømmene. Måske kunne fantasivennen komme fra det gamle egypten. Desuden er Jimmy Stewart's rollefag også ofte idealisten:

Opsamling - prøvedag 5. maj

Min opsamling og videre tanker efter dagens prøve.

En prøvedag hvor Maja, Sigurd og Pernille arbejdede med at interviewe hinandens karakterer på skift, mens jeg og Anders arbejdede på at udvikle et grundlag for hans karakter. Det var nemlig første prøvedag for Anders. Derefter havde vi en samlet præsentation og evaluering af dagens arbejde, samt snak om forestillingens koncept, dramaturgi og muligheder. Vi havde desuden besøg af Maj-Britt Mathiesen, som fulgte den sidste del af dagen og kom med nogle gode indspark.

Jeg fik sammen med Anders lagt nogle gode grundsten for hans karakter, og introduceret ham for nogle af de ting, vi andre har snakket om - det private limbo, f.eks: At hver karakter udover det arbejdsmæssige limbo, de befinder sig i, også har en privat situation, som er et limbo.

Så var det som instruktør en skøn og positiv oplevelse at komme tilbage til de andre spillere og opleve hvor godt og frugtbart de havde arbejdet. Følte mig bestyrket i vores tanke om den autonome skuespiller, hvor instruktøren helt har forladt rollen som 'den lille gud'. Nu må vi bare se, om de så også allesammen er autonome nok til at skrive om deres karakter-udvikling her på bloggen ;-)

En ny idé opstod i eftersnakken

I forhold til snakken om rammen - med modellen: "vi er skuespillerer uden arbejde" - der laver noget som ikke er en forestilling, men et slags aktiveringsprojekt, en slags uopfordret jobansøgning, dukkede der en ny idé op:

Stem på din yndling og få én skuespiller i arbejde. Den skuespiller som i løbet af forestillingens spilleperiode opnår flest stemmer fra publikum, vinder en rolle hos et etableret teater i sæson 12-13.

Før forestillingens begyndelse kan publikum gøre sig bekendt med udvalget af skuespillere i foyer-området. Der kan fx. være grafisk materiale, der præsenterer dem, måske noget video.

Spørgsmålet er dog stadig hvordan vi ellers bruger den ramme til publikumsinteraktion og inddragelse undervejs. Hvordan kunne man bygge videre på den absurde konkurrence?

Søger skuespillerne hjælp til at vinde (at spille deres rolle/skabe situationer) hos publikum?

Måske kunne man lade afstemningen falde i flere etaper:

1. publikum placeres efter hvem de på grundlag af foyer-intro er mest interesseret i.

(og den gruppe er så i udgangspunktet den spillers hjælpere)

2. vi laver så pause - og efter pausen kan publikum placerer sig på ny.

3. endelig afstemning ved exit.

Og hvordan, til hvad og hvorfor søger man hjælp hos sit 'netværk'?

Gæstespillere

Vi snakkede også om gæstespillere, som jo skal spille job-konsulenterne, der forsøger at hjælpe de arbejdsløse karakterer (eller holde dem nede). Vi vil forsøge i hver prøveuge at have 1-2 gæstespillere med om torsdagen, hvor de kan følge vores arbejde og få udleveret/udviklet en grund-karakter. Om fredagen deltager de så i prøvearbejdet med den karakter og dagen sluttes af med en visning.

I forbindelse med visninger, er det også vigtigt at begynde at prøve publikumsforholdet af, så vi skal også have indbudt nok publikum til f.eks. at afprøve ovenstående tanke.