Figur snak

Til stede: Jan, Sigurd og jeg

Figursnak:

Brugte dagen på at snakke figurer.

Overordnet synes jeg at vi i gennemgangen af figurerne stødte på begrænsninger ift. At vi kun er i lufthavn. Jeg fornemmer at man med fordel kunne have et 1. Agt eller en del af 1. Agt der udspiller sig i de forskellige figurers ”hjemmebane”. Altså hvor man følger dem vær i sær og klipper frem og tilbage mellem scener der foregår hjemme, på deres arbejde, ude i byen, i sengen etc. Og så senere rykker ud i lufthavnen hvor de så får den fælles kamp om de to mil. Og evt. kolliderer i det? Jeg ser flere muligheder i det.

Måske er det for krævende til Toldboden, men måske til den endelige forestilling.

Mht. min figur havde jeg svært ved at få det til at hænge sammen.

Vi snakkede om at det var mest interessant hvis han var en stræbsom musiker der i nogle år var gået efter at ”hitte” og nu var den der. Men jeg synes det var meget info agtigt. Jeg havde ikke rigtig nogle billeder på hvad han så var for en gut. I hvert fald røg det overfladiske og friskfyr agtige i det. Så kunne han lige så godt være en stæbsom jurist eller business man.

I stedet kom vi frem til at han er en der er meget kendt i mediebilledet (go’aften DK, aftenshowet osv.) for at være godheden selv. En slesk velmenende type som har skabt sig en karriere på at gøre gode gerninger og prædike næstekærlighed og god energi og karma til alle i DK. Om han også er sexolog ved jeg ikke helt, men jeg tror bestemt også han rådgiver folk i deres seksuelle gøren og laden.

Alle skal kende  ham for det gode (måske næsten irriterende gode)

Det skal være hans identitet som han lever af og måske lever fedt af.

Men så kommer han til at træde ved siden af en enkelt gang hvor han enten lader følelserne løbe af med ham i offentligheden, eller nogen har været vidne til det (filmet det)

Eller han er kommet til, gennem noget vaginal akupressur, at gå lidt for langt. (måske for ventegodt men noget lignende).

Eller han er ”kommet til” at sex chatte med en for ung pige, og nu står forældrene med beviset og kræver erstatning. Ellers går de til pressen med beviserne.

Det er i hvert fald den vej jeg prøver at lege videre.

På internatet

Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad Kentucky metoden går ud på, men der må være en mening med den. Jeg skal bare lige finde den.

Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11

Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)

Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.

Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.

Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?

Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.

Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)

Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?

(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)

Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:

1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation

og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.

Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)

Nå, glæder mig til at se hvad der sker.

Torbens største frygt: at smadre verden

Der tegner sig et billede af ydmygelse. Eller i hvert fald en følelse af at de andre synes han er til grin.

Han havde en stærk fornemmelse i banken af, at de andre kiggede skævt til ham pga hans dårlige sager. Aldeles uforskyldt er han selv sikker på… Men det fik ham til at ”komme til” at smadre verden. En destruktiv bevidst handling som fik fatale konsekvenser og gjorde at han blev fyret.

Jan og jeg spillede en situation hvor jeg havde en følelse af at være blevet ydmyget af de andre. At de andre synes han var dårlig til de forskellige rollespil etc. Og det havde igen bragt ham på kanten af at ville smadre noget/nogen. Det er noget i ham der tvinger ham ud i sider af ham selv der ikke rimer med hans ide om at genfinde hans ”hylde”

Men i hans proces med begyndende indsigt i sig selv opdagede han i dag, at det måske også var grunden til at hans kæreste for to år siden valgte at flytte ud af hans lejlighed. Han indser nu, at han kun gjorde det forventelige, ikke deltog i udviklingen af deres forhold, tog hende for givet, og måske var KEDELIG. Kæresten og hendes veninder og deres fælles omgangskreds vidste det måske godt og grinede ad ham bag hans ryg… (tankerne flyver og gør ham vanvittig)

Men Torben bliver nødt til at kæmpe for livet mod alle disse tanker og forsøge hele tiden at komme tilbage på sporet: at genfinde sin hylde.

Stjernene

Kære Lisbeth,

desangående astrologi, så faldt jeg over denne hjemmeside. Ja, jeg synes jo nok det er lidt noget hokus pokus. Men jeg tænkte det kunne have din interesse. Klik her for at komme til siden.

Mvh/best regards

Torben Kehlet

Torben og kvinderne 2

1. dag på internatet.

Jeg har valgt at gå ind i det og se det som en ny mulighed. Men jeg er chokeret over mig selv. Jeg havde besluttet mig for at gå professionelt til opgaven, men allerede første dag mødte jeg Lisbeth!! Hold op hum er en kvinde med store problemer. Jeg havde svært ved at snuppe hendes megen snak, hendes tilnærmelser og hendes evne til at skøjte let og elegant hen over hendes tydeligvis kaotiske liv og situation. Jeg kom til at være temmelig grov ved hende. Jeg fortalte hende sandheden om at hun er bange for at tiden går fordi hun snart er ved at være for gammel til at få børn, som hun så brændende ønsker sig. Det lyser ud af hende, at hendes forhold til den kæreste hun påstår hun har, er nærmest ikke eksisterende, og at hun blindt holder fast i relationen, for ellers dør håbet hos hende. Og så tror jeg ærlig talt hun går til grunde.

Og alligevel, fordi jeg igen kom til at drikke lidt rigeligt med rødvin den første aften, endte jeg gud hjælpe mig i seng med hende inde på hendes værelse. Det må ikke ske igen!!! Og jeg er i hvert fald ikke tiltrukket af hende! (selv om jeg jo må bekende, at jeg ikke har prøvet noget lignende. Lad mig udtrykke det på den måde, at hun var meget… hvad skal man sige… givende.

Dagen efter til fællesmødet skulle vi igennem et kursus i jobsamtalen hvor vi skulle skiftes til at spille henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver. Det var svært, synes jeg. Og jeg synes ikke Rune var særlig god til at lære fra sig. Men jeg var nok også lidt ukoncentreret. Var det virkelig på grund af hende Lisbeth?!

Jeg er spændt på hvad det udvikler sig til.

Torben og kvinderne

I dag mødte jeg Anna tilfældigt i et træningscenter der også huser de squash baner jeg plejer at benytte. Jeg havde vundet to billetter ved at udfylde et spørgeskema på nettet. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på den tanke, eller hvordan jeg havde modet til at spørge hende, men jeg adspurgte hende om hun evt. havde lyst til at tage med.

Men selvfølgelig havde hun ikke sin time manager på sig.

Men senere på dagen mødte jeg Kirsten hos lægen i venteværelset. Jeg var for en gangs skyld så glad, for jeg havde lige fået nogle prøver tilbage der viste, at mit blodsukker var mere normalt end jeg havde troet. Så jeg inviterede på en konditor kage med tilhørende kaffe. Men hun kunne desværre oplyse mig om, at konditoriet havde lukket denne dag. Men hun opførte sig også ganske ejendommeligt. Så jeg gik.

Tanker efter første impro (Hetland)

Figuren har muligvis et alkoholforbrug som er på grænsen. Ikke som man umiddelbart ville kalde dranker, men måske er det noget der begynder at eskalere.

Figuren har et forholdsvis korrekt sprog. Er velformuleret uden de store sproglige krykker.

En god opgave at prøve at finde allierede. Den strategi bliver spændende at prøve af på de andre.

Der melder sig også et spørgsmål vedr. hans sociale liv. Umiddelbart tror jeg ikke hans omgangs/venne kreds er særlig stor. Derfor har han måske yderligere et behov, eller der opstår behov for at alliere sig med nogen.

Jeg forestiller mig at han havde det fint med arbejdskollegerne og havde noget socialt med dem. Men efter arbejdsophøret, er det også holdt op med at eksistere.

Hvordan ser det ud hvis hans grænser begynder at nedbrydes?

Sidste impro (stoleimpro) var interessant. Den frisatte noget. Jeg kan sagtens forestille mig at det kunne ende der. (Uden stole selvfølgelig) Eller det kunne være en vej igennem noget.

Ligger der noget i hans fortid som han har glemt/fortrængt som dukker op ? Muligvis ubetydeligt i menigmands øjne, men han tillægger det måske enormt stor værdi og ser det som løsningen på det nuværende problem.

Og så er der naturligvis noget med tal. Og mønstre. Logik. Systemer. Opgaver er noget der kan løses. Tingene skal være systematiske og skal kunne regnes ud og løses. Hvis han opdager fejl i systemet bliver han nok opsat på at løse det, men hvis han igennem det finder ud af, at reglerne ikke hænger sammen eller ikke er til at regne ud, tror jeg det fremkalder en irritation/frustration/provokation

Hr. Hetlands karakter

Hetlands første karakter tanker:
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en mand jeg stiftede bekendtskab med til mit første cv-møde som uddannet skuespiller. Det eneste jeg fandt ud af om ham var, at han var bankmand (tidligere) og havde taget et eller flere kurser i massage.
Jeg forestiller mig at han har været ansat i en bank i en del år, måske som bankrådgiver. han havde fundet sin hylde i samfundet og var godt tilfreds med det, og havde set i krystalkuglen, at der skulle han virke i mange år endnu, og i hvert fald ind til han selv tænkte, at nu skulle der ske noget andet.
Men et eller andet (har ikke fundet ud af hvad endnu) har gjort at han er blevet afskediget, og han har åbenbart ikke kunne finde en ny stilling og er endt som ledig! En uforudset drejning. En situation han ikke er herre over. Han er lige pludselig smidt mange trin ned af stigen og sidder til cv-møde med alt fra arkitekter til rengøringsdamer til gøglere og skuespillere og er sat i samme ufrie bås.
Han føler ikke længere han styrer sit eget liv og det tror jeg skræmmer/provokerer ham. Han er ikke vandt til at reagere/udbryde/udkomme følesesmæssigt. (Det kan jo nok være han kommer til det på et tidspunkt)
Jeg tror at han har været gift for nogle år siden, men det er gået i stykker pga manglende evne til at udfordre sig selv og sin partner, og lyset er gået ud. Og så har han lært at affinde sig med det. Men jeg tror der ligger en masse uforløst dér. Om der også er børn involveret ved jeg ikke.
Jeg har en ide om at han er meget pertentlig. Eller har været. Måske går han meget op i kropshygiegne, hår o.l. med diverse cremer og produkter. Sætte dem på deres hylde) Og folk skal ikke tro de er noget. Folk der bare føler sig kaldet til dit og dat her i livet er flyvske der lyver over for sig selv. Men inderst inde har han nok også et kald/store følelser/passion. (massøren)

Navn ind til videre:
Torben, Frank, Helge, Niels