Skuespillerens storhed

"The essential is that the actors should triumph in the concrete and that this constitute their nobility. This wholly carnal triumph has been prepared for them by a thought in which abstract powers have been humiliated. When they are completely so, at the same time the flesh makes creation shine forth in all its absurd luster." - har Camus næsten ordret sagt.

Sætning 1: Påstand om det konkrete er grundlaget for skuespillerens storhed.

Sætning 2: Carnal triumph - kødets triumf - altså det konkrete, men her yderligere betonet med det konkrete kød, altså kroppen, som også er komediens materie. Påstanden er at 'kødets triumf' opstår ved at nå frem til den tanke (den absurde tanke) hvorved alle abstrakte (altså ikke-konkrete tanker) bliver ydmyget og frataget deres magt.

Sætning 3: Påstanden er at ved at fuldføre den absurde tanke og opnå fuldstændig konkrethed, vil skuespillernes kødelighed få skabelsen til at fremstå i al sin absurde stråleglans - som noget attråværdigt, frisættende.

Dette er IKKE en teaterforestilling

Jeg fik en SMS fra Anders:

"Hej Troels. I forhold til mandagens prøver kunne jeg godt tænke mig at foreslå, at vi laver en lille haiku-workshop. Det slog mig pludselig, at en del af det, man foretager sig på forskellige kurser jo er (virkelig jammerlig) karakter-udvikling. Hvem er jeg? Hvilke kvaliteter har jeg? Jans personlighedstest kunne også være spændende.

Og så tænker jeg stadig på 'DETTE ER IKKE EN TEATERFORESTILLING' ...

Er stadig i tvivl om jeg er enig; hvad er det så?; er det ikke lidt fortærsket? og hvorfor vi føler, at en teaterforestilling ikke er godt nok ...? Ville synes det var sjovere at melde: DETTE ER EN GOD TEATERFORESTILLING :-)

Vi ses! God weekend fortsat. Glæder mig til at rode med Egypten. A"

Haiku-workshop? I karakterudviklingsperspektiv? I'm intrigued - men forstår ikke helt koblingen. Det må du gerne uddybe.

Om: Dette er IKKE en teaterforestilling

Ja, det er en kliché fra absurdisternes tid - c'est ne pas une pipe - men jeg synes vi giver den kliché et nyt indhold og betydning. Det er altså ikke bare noget vi siger for at være smarte - vi har forskellige grunde og koblinger:

- det er en aktivering, en jobansøgning, et forsøg på at skaffe arbejde - og altså er det helt konkret ikke en teaterforestilling.

- vores forestilling arbejder med en absurdistisk vinkel, men som ikke blot hviler på et filosofisk-kunsnerisk grundlag.

- for vi arbejder både i form og indhold med en præmis baseret på naturvidenskabligt fakta om at den komplekse verden ikke kan forudsiges, og dermed at det er givet at verden er absurd. Eller sagt på en anden måde - hvis verden er uforudsigelig, hvordan kan vi så love at det vi laver er en teaterforestilling? Nej, vel? Selvfølgelig kunne vi så også gå i ud meta-ironisk-absurditet og love en 'god forestilling'.

- Og også: Vi laver en ny form for teaterforestillinger som ikke akkurat er det man almindeligvis forstår ved en teaterforestilling.

Altså synes jeg der er en række grunde, der giver det mening.

Jeg synes det kunne være interessant at bruge den meta-ironiske-absurditet, som det er at love "En god forestilling", men jeg synes både at det løfte ikke helt spiller tematisk sammen med akkurat denne forestilling, ligesom det måske er et senere skridt i en udvikling af en super-moderne absurdistisk diskurs.