fredag den 3. juni 2011
Nye Links til artikler om aktivering
Mænd som risiko-gruppe
René Frederiksens forfølges af systemet
Nye love koster millioner at forstå
Et forkølet system?
Fravær på kontanthjælp - straf: 6 mdrs start-hjælp
Aktivering er inaktivering
Kommuner budgetterer med at fange sociale bedragere
Borgere kan straffes uden beviser
Prøve referat d.2. juni
onsdag den 1. juni 2011
Prøvedag onsdag d. 1 juni
Idag mødte vi 9.45 og lavede lidt fysisk opvarmning.
Vi havde besøg af Peter og julie som begge gerne vil komme igen. Og skønne Ida var der også:-)
Vi lavede ventesalsimpro x2
Den første startede "koldt" altså fra en naturlig vente start.
Den næste lod vi begynde "midt i".
Begge var ret givende.
(dog skal vi vende os fra at bruge døren..)
Derefter arbejdede vi i par med vores allesammens joker på omgang (Sigurd alias Thomas).
Anna og Lisbeth blev meget intime og sårbare overfor hinanden indtil de blev afbrudt af Thomas...
Ole og Torben øvede sig i kunsten at sidde på hver sin planet og snakke forbi hinanden, for derefter at skabe poesi udaf det!
Fantastisk.
Efter frokost tog vi nogle knaldhamrende gode billeder med mester fotografen sonja og kunstnerisk leder Rasmus... Alt dette til tonerne af Nik og Jay og Burhan G... Mmmmhhh..
Tak for en rigtig skøn dag.
tirsdag den 31. maj 2011
Prøvereferat
Lidt kortere prøvedag pga. Det Store Forventningsafstemningsmøde, der forløb i god ro og orden. Og ikke for at skrive referat fra dét møde, men vi blev enige om: at holde "dramturgimøder" og "Hvordan går det møder" lidt oftere - ikke nødvendigvis hver uge, men så ofte at ingen brænder inde med noget. Alle kan indkalde til disse møder.
Efter fælles opvarmning ved Sigurd og Troels tog vi en lang vente-impro: Jobcentret er som blæst og ligger øde hen, stille og roligt dumper alle karakterne ind - og ud igen, når de føler trang til det. Fint at arbejde med laaaang stilstand og stumme scener.
Efter frokost og afsked med Christian, der skulle til frisøren for at blive bankklippet (vi glæder os til at se det!), arbejdede vi to og to. Maja/Pernille og Jan/Maj-Britt - med Sigurds nye autist Tomas på sidelinjen. Vi fik ikke set hvad hinanden lavede - men både Anna og Ole blev godt presset af hinanden. Ole fik besked på ikke at finde sig i at blive uretfærdigt behandlet af de inkompente internatsledere og var faktisk lige ved indvie Anna i sin livshistorie, da Tomas begyndte at undre sig over, hvad Anna lavede på drengetoilettet...
Anna fik en "fodboldopsang" af Ole, om ikke at gå ned og være et tudefjæs, bare fordi verden er lidt hård ved en - og den gik vist rent ind.
Dernæst lidt arbejde med 3. aktstof: bygningerne forfalder og virkeligheden begynder at opføre sig mærkeligt - det satte både Ole og Anna under stærkt pres, at virkeligheden begynder at skride.
Til sidst fællesimpro á la 1. akt: Tomt lokale - men nu i 4. akt. Alle karakterer har fået en præmie efter internatsophold: Lige det job eller den mulighed, de allermest kunne tænke sig. Men stedet de skal få jobbet eller pengene er det samme for alle, ingen er på kontorerne, lige meget hvor man går hen og forsøger at slippe væk, så ender man det samme sted... Uhyggeligt!!!
mandag den 30. maj 2011
Referat af prøvedag
fredag den 27. maj 2011
Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11
Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)
Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.
Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.
Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?
Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.
Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)
Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?
(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)
Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:
1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation
og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.
Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)
Nå, glæder mig til at se hvad der sker.
torsdag den 26. maj 2011
onsdag den 25. maj 2011
Torbens største frygt: at smadre verden
Der tegner sig et billede af ydmygelse. Eller i hvert fald en følelse af at de andre synes han er til grin.
Han havde en stærk fornemmelse i banken af, at de andre kiggede skævt til ham pga hans dårlige sager. Aldeles uforskyldt er han selv sikker på… Men det fik ham til at ”komme til” at smadre verden. En destruktiv bevidst handling som fik fatale konsekvenser og gjorde at han blev fyret.
Jan og jeg spillede en situation hvor jeg havde en følelse af at være blevet ydmyget af de andre. At de andre synes han var dårlig til de forskellige rollespil etc. Og det havde igen bragt ham på kanten af at ville smadre noget/nogen. Det er noget i ham der tvinger ham ud i sider af ham selv der ikke rimer med hans ide om at genfinde hans ”hylde”
Men i hans proces med begyndende indsigt i sig selv opdagede han i dag, at det måske også var grunden til at hans kæreste for to år siden valgte at flytte ud af hans lejlighed. Han indser nu, at han kun gjorde det forventelige, ikke deltog i udviklingen af deres forhold, tog hende for givet, og måske var KEDELIG. Kæresten og hendes veninder og deres fælles omgangskreds vidste det måske godt og grinede ad ham bag hans ryg… (tankerne flyver og gør ham vanvittig)
Men Torben bliver nødt til at kæmpe for livet mod alle disse tanker og forsøge hele tiden at komme tilbage på sporet: at genfinde sin hylde.






