tirsdag den 28. juni 2011
27.-28. juni
fredag den 24. juni 2011
Prøvereferat 24/6 - 11
Tilstede: Henrik, Sune, Maja, Anders, Majbrit og troels.
Vi fortalte vores konsulenter om Kentucky-metoden og lavede en del afklarings, cv, og jobplan samtaler. Talte om klippeteknik. Lad det være lange klip i første samtale. Dereftere kortere. Spring gerne i tid efter klip og brug gerne ord eller sætninger fra den sideløbende samtale. Den ene jobkonsulent blev fra tid til anden distraheret af sine egne tanker, men ellers var de uhyggeligt skarpe! Vi gik ind i 2. akt og afprøvede kentucky-metoden. Det var Anna der stor for skud. Hans Henrik og Lisbeth stemte fint i med forslag til hvad Anna kunne være dårlig til. Og så fik Anna også en lammer. Tilgængæld fik Lisbeth op til flere kys af Hans Henrik i impulsrunden. Hun forsøgte at overtale konsulenterne til at øvelsen også kunne gå mod uret så hun kunne give et kys igen, men uden held.
Henrik gik ved frokost. Monologerne kom i spil. Vi øvede os på de små "ingen mening"-scener... Altså dem hvor man ikke får den store samtale op at stå. I disse scener er det godt at have en intention som man spiller men ikke siger (feks: Jeg vil have den stol du sidder på..). Eftersom vi kun var tre ensemblespillere invilligede Sunes karakter Tom, i at lade sig "møde" i scenerne. Han hedder nu Tom Hansen og er glad for sygemeldinger og citationstegn.
Majbrit var på hestemedicin, så vi stoppede et kvarter før...!:-)
Tak for en god dag.
onsdag den 22. juni 2011
Opvarmning bestod i skaktern med diverse variationer: når man møder en går man enten op eller ned i tempo, eller kun op i tempo/ned i tempo - virkede godt og i hvert fald referenten fik en anelse sved på overlæben... Dernæst ventescener fra både 1. og 2. akt: vi kender ikke hinanden i starten! Større og større opmærksomhed på, hvordan man reagerer, når nogen taler, larmer og den slags.Forsøg med at smide de nye korte monologer ind efter første ventescene. Det virker godt - men bred enighed om, at monologerne nok skal doseres med løs hånd ud over 1. akt.
To og to scener - Maj-Britt og Maja, som jeg desværre ikke så noget af og Anders vs. Christian. Hvad gør en god scene i 3. akt? Der er tid til at strække længere ud, behøver ikke jagte et hurtigt peak, karaktererne kan vende flere gange inden for samme scene.
Efter frokosten forsvandt Maja og der var pludselig mulighed for at referenten også kunne komme på gulvet - og det var jo dejligt! Maj-Britt og Anders legede sammen og Jan/Christian undersøgte om Hans Henrik mon er bøsse (og tog sig en rask lille mandeslåskamp), der blev også tid til for Torben at føle lettelse over, at hans pigmentforandreinger rent faktisk er hudkræft og at han sandsynligvis er død om et halvt år. Det fik Ole til at forhøre sig om Torben mon skal forsones med sin far og måske rejse jorden rundt med ham (det ville Ole nemlig gøre, hvis det var hans søn, der lå for døden).. Men Torben er forlængst færdig med sin far, forstod man ... og ingen forståelse for Oles forsøg på at nærme sig en blødere side. Vi fik også undersøgt Oles problemer med at trække vejret - ligger der en spirende panikangst og lurer?
Forskellige strategier er gode i de lange scener: Vil du have den anden til at gøre noget? (Anders forsøgte sig med en strategi om at få Torben til at smide skjorten, uden at vide hvordan), vil du have et råd?, keder du dig, så gør noget fysisk, uden nødvendigvis at kunne overskue konsekvenserne, som altid virker det godt at hugge ind på et udsagn a la "jeg er ikke enig med dig". I det hele taget er fysiske strategier gode: berøringer, slag, omfavnelser osv.
Kl. ca. 14.15 foretog holdet en kollektiv nedsmeltning og hjernerne stod af. Og så gik vi hjem.
Staffetten i morgen hedder Maja
tirsdag den 21. juni 2011
Prøve 21. juni
Ja, jo.
mandag den 20. juni 2011
Prøve d. 20. juni
- Der improviseres i par; Chr. MM og Anders- Jan
- Anna og Torben improviserer først over tilfældige korte møder i starten af forestillingen. 0 situationer. Een venter en anden kommer ind. Evt. genkendelse. Slut 2. Improvisation. Start improvisationen på højdepunkt. Husk fokus på arbejdsløsheds situationen. 3. Improvisation: start med en fysisk kontakt og tag den derfra. Inddrag evt. den andens fysiske situation Annas varme /kulde befippelser. Torbens mani med hænder og hygiejne. Annas klaustrofobi, kvalme, hovedpine etc. Torbens hang til massage aka at høre og hele.
- Ole og Hans Henrik har længere improvisationer. Finder overraskende forslag i evt. forretningseventyr i Afrika – HH’s mor skal bare lige dø først........ HH’s empati med Ole’s søn med feminine tendenser etc.
fredag den 17. juni 2011
ad 1) Selv om vores jobkonsulenter er dygtige folk, bliver jeg mere og mere i tvivl om, det er vejen frem. Vi har ikke mange uger tilbage inden vi kalder det premiere og der er mange ting, der endnu mangler at falde på plads: form, 3. og 4. akt, vores opløsning af scener: skakspillet ... og på den baggrund synes jeg, at det er for meget at bruge 2 dage om ugen på at sætte nye konsulenter i spil, briefe dem, lade dem alle bokse med den svære opgave som det jo er, at skulle styre gruppesessioner. Ydermere vil vi gerne have en forholdsvis stram 1. og 2. akt og det kræver træning og det ville alt andet lige være rarere at give gæstespillere mulighed for at lege, at kunne forholde sig frit til karaktererne osv. Og det er der bare ikke mulighed for. Bør vi ikke tage konsekvensen?
ad2) Det er mere en fornemmelse af, at det var det som f. eks. Lotte efterlyste i forbindelse med visningen: Hvad er det vi fortæller: Det er jo de 6 personers kamp med arbejdsløsheden. Den kan selvfølgelig tage mange former, men det er lidt som om, vi glemmer det.
Og så skal vi jo have et produktionsmøde på mandag. Puhha, der er mange ting, vi skal finde hjælp til: stole, afdækning, lys, akustik, vaske gulv, kostumer ...
CV for Hans Henrik
torsdag den 16. juni 2011
Fra den virkelige verden...
Min veninde er blevet sendt på jobskrivningskursus inden hun starter udd. I går var der på opslagstavlen sat seddel op hvor der stod:
"I morgen skal vi på tur.
Husk at holde i hånd 2 & 2 - det er en god måde at skabe netværk på"...
mandag den 13. juni 2011
Skuespillerens storhed
fredag den 10. juni 2011
Fremtidens jobsamtaler er på Skype
Ifølge rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval er det kun et spørgsmål om tid, før videosamtaler på internettjenesten Skype bliver en naturlig del af jobsamtalerne.
Af Nana Toft og Anders Tybjerg
”Vi ser ofte, at vores kandidater bliver telefonscreenet i dag. Det er meget normalt, når vi taler om karriererådgivning. Så jeg kan sagtens se for mig, at man i fremtiden vil bruge videosamtaler over Skype – både hos virksomheder og i rekrutteringsbureauer”, fortæller Danny Bukh Almstrup, Management Consultant i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval Danmark.
Danny Bukh Almstrup nævner også jobview.dk som et eksempel på, at jobansøgere selv bruger video som en del af deres jobsøgning. På jobview.dk kan ansøgere lægge et video-CV op, og en virksomhed kan omvendt invitere jobansøgeren til en samtale over webcam.
”Når man lægger et video-CV op, fortæller man også, at man er åben over for den type dialog. Jo mere vi bliver vant til de sociale medier, jo mere oplagt er det med videosamtaler”, siger Danny Bukh Almstrup.
Gør en god figur
Selv om videosamtaler endnu ikke er hverdagskost for et af Danmarks største rekrutteringsbureauer, er der noget, der tyder på, at morgendagens jobansøgning kan ramme Danmark inden længe. Ifølge det amerikanske business-website, CNNMoney.com, kan alle virksomheder og jobansøgere ligeså godt smøge ærmerne op og hurtigt sørge for at lære, hvordan man forbereder og gennemfører et video-interview på Skype. For inden længe er det en interviewform, vi bliver nødt til at forholde os til.
I den forbindelse har de lavet en såkaldt ”overlevelses-guide” med 6 gode råd til, hvordan du gør en god figur i cyberspace.
6 råd om jobsamtaler på Skype
1. Vælg et professionelt-lydende brugernavn. Præcis som ens mailadresse kan det forkerte Skype-brugernavn udstråle noget uønsket. Brugernavne som ”hotpants33” eller ”partyanimal2011” er næppe den bedste start.
2. Øv dig på at tale til computeren. Vær sikker på, at du kan finde ud af at bruge Skype, og øv dig med en bekendt, så du føler dig hjemme foran skærmen.
3. Tænk på omgivelserne. Det er bedst at have en ensfarvet baggrund, hvor der ikke er nogen distraherende effekter. Tænk også på belysning generelt. Det kan være svært at se en person, hvis der er lys bagved personen.
4. Sluk for alt andet. Det være sig mobiltelefonen, men også andre effekter, der kan forstyrre. Hylende hunde og skrigende børn gør sig heller ikke godt til en jobsamtale.
5. Sæt dig et stykke fra skærmen. Det ser bedst ud, hvis man kan se mere end blot ansigtet.
6. Få øjenkontakt. Det virker akavet, hvis man kigger ind i skærmen hele tiden uden at blinke.
Kilde: CNN Money.com og business.dk
Til Kirsten
Prøvedag 9.juni
torsdag den 9. juni 2011
På internatet
onsdag den 8. juni 2011
Prøvedag 8. juni
tirsdag den 7. juni 2011
Prøvedag 7.juni
Vi gik straks igang med internat øvelser. Rune og Carsten (nej det er ikke Lisbeth's eks) satte os i gang med øvelser som handler om at åbne op og blive bedre til at forbedre os. Mere kan de ikke fortælle, det tager vi ved evalueringen. 2 og 2 skulle vi stå overfor hinanden og sige alt det negative vi kunne komme i tanke om ved den anden. Hele tiden holde fokus på det negative, messede Rune. Lisbeth og Kirsten fik høvl af henholdsvis Torben og Ole. Senere skulle vi lave gruppeøvelser og igen var det pigerne der kom i ilden. Ind i midten og så skulle de andre deltagere ellers bare fyre løs. Lisbeth tog imod med et smil, og som den dygtige elev gentog hun hvad der blev sagt, jeg er useriøs, jeg snakker for meget, jeg griner for meget, jeg går for vulgært klædt. Hun fik ros af konsulenterne. Da snakken faldt på Kirstens påklædning, foreslog Rune at pigerne tog imod råd om hvordan man klæder sig; kvinder skal huske at bruge påklædningen i jobsamtaler!!! Når der kom højlydte klager om metodens formål, blev deltagerne konsekvent spist af med "det er en test fra Amerika, og vi kan kun sige at der er meget gode resulater. Det er jo ikke os der finder på spørgsmålene. "
Sidste gruppeøvelse på internat. Hver deltager skal fortælle om en kropsdel de ikke er tilfreds med og bagefter en situation de skammer sig over, "vi skal længere ind" som Rune sagde, Carsten nikker endnu engang samtykkende. Torben er ikke sådan helt tilfreds med sin psoriasis på albuerne og han kan da nok godt sådan ægre sig over at han ikke var bedre til "at ryste" posen (?) da han havde en kæreste. Ole har to skæve fingre og skammer sig over at have givet en gut et par på hovedet, da denne havde nedværdiget Miss Greve. Kirsten er ked af sin højre arm der er et stykke længere end den venstre (hun sad fast i et træ i et halvt døgn) og hun gik helt ind i sig selv da hun fortalte om at hun som barn havde ladet morfaren ligge to døgn i gadekæret før hun havde fortalt om hans død. Lisbeth (åh referanten kan ikke huske hvad det første var) men hun skammede sig over ikke at have fået det barn hun skulle ha med Carsten og at de havde valgt en abort, og da hun når klimaks klapper Rune hende på skulderen og siger "tak tak det er fint, men nu er der altså frokost, og jeg skal hilse og sige fra køkkenet at de har skåret skinken ud fra i går"
Pyha frokost til alle og Carsten alias Casper Sloth sagde tak for i dag og strøg med første fly til London.
Vi lavede tomands scener fra internat. Ole og Torben kommer op at tottes, da Ole konstant prikker til Torbens manglende initiativ i et parforhold. Torben stikker ham en TØSET lussing, hvorefter Ole som en rigtig mand kaster sig over ham og går der fra med en bemærkning "du blir sgu aldrig en bokser"
Kirsten og Lisbeth mødes midt om natten, ingen kan sove og Kirsten er på vej ud for at gå. Jamen er du ikke bange for at gå ud alene siger Lisbeth. Jamen jeg er jo ikke alene, der er alle dyrerne siger Kirsten. Lisbeth vil høre hvorfor Kirsten er blevet som hun er, og hun får præcis 2 min.s ærlighed så er der lukket igen, Sådan fungerer det. For første gang længe tier Lisbeth stille.
Kirsten og Torben mødes med notesbøgerne. De går lidt om grøden, men da Kirsten hiver en håndcreme frem får Torben munden på gled og de mødes pludselig. Kirsten tager initiativ og foreslår Torben tager en t shirt på og deler en flaske vin med hende.
Lisbeth og Ole mødes og rollerne er byttet om. Lisbeth øver sig i at tie stille og Ole, og Ole snakker som et vandfald. Er han for tyk, hvorfor er konen gået, hvad kunne han have gjort anderledes. Lisbeth må opgive sin tavshed og give Ole al den bekræftelse han behøver. Da han med et smil foreslår sex, afviser Lisbeth og siger med alvor i stemmen at han skal få styr på hvorfor hans søn ikke vil se ham mere.
Kirsten og Torben kastede sig ud p ådet virkelig dybe vand i Absurdo Land! Torben tørster og må bare ammes af Kirsten (!) og hun nyder endelig at kunne svine en mand til...det må vi vist have fulgt op på.
Tak for i dag :-)
mandag den 6. juni 2011
Prøvereferat fra 6/6 - 2011
Til stede: Jan, Maja, Pernille, Sigurd, Christian og Troels
Vi startede med ankomst/ventescene den første dag på internat. Efter at have afprøvet den et par gange, forlængede vi den med den første morgen, morgnen efter den 1. Komsammen/fest, hvor kursisterne så småt tager fat på arbejdet med dem selv. (Under kyndig vejledning af guruen Rune)
Også dette gennemgik vi et par gange.
Efter frokost forsøgte vi os med at gennemspille en samme ventescene, nu uden ord, for at udforske figurenes kropssprog i stedet for hele tiden at lade figuren tale sig igennem alt. Efter en grundig evaluering af hvad vi fik ud af det, var tiden rindet ud.
End of session.
Prøvereferat fra 3/6 - 2011
Til stede: Jan, Maja, Sigurd, Troels, Christian
Gæstespillere: Gitte Siem og Peter Pilegaard.
Dagens prøveplan bestod i løse prøver med ensemblespillere + gæstespillere.
Her efter visning for et indbudt publikum.
Vi startede dagen med at øve overlap med ”jobkonsulenterne”.
Vi tog 3. Konsulentsamtale og kastede de nye gæstespillere ud i at klippe mellem to scener. Først et par gange uden at klippe, hvor en og en var til samtale. Her efter lavede vi scenerne oven i hinanden.
Vi erfarede, at scenerne blev lidt lange og ukonkrete. Det scenens funktion er, at klienten skal skrive under på en jobplan der enten er en rigtig god plan (en win win) eller en rigtig skidt, nedværdigende og ubrugbar plan.(synes karakteren)
Derfor prøvede vi at nappe en runde mere hvor der var mere fokus på det. Det strammede det hele en hel del op så man undgik for mange lange spildscener.
Vi har også på det sidste haft den opbygning, at vi har haft et venteværelse hvor jobkonsulenterne kommer ud og henter en. Vi forsøgte i stedet at vi bare befandt os i rummet som når vi venter på at sætte scener i gang, og så kom jobkonsulenterne til en. Det gav det et mindre forudsigeligt præg. Det gjorde også, at Ole, der ellers havde fået lavet en jobplan (som Ole var rigtig glad ved) blev hevet ind en gang til, nu af den anden konsulent, for nu at få annulleret den forrige plan og få en på ingen måde sammenlignelig jobplan. Ole var ikke glad!
Vi oplevede også et skønt skænderi ml. de to jobkonsulenter. Den ene omgik reglerne med temmelig stor lethed, hvorefter han blev irettesat af den mere erfarne (og måske derfor også mere gnavne) jobkonsulent.
Efter en kort pause gennemspillede vi et forløb med blandede tilfældige møder og konsulentsamtaler. Til forskel fra tidligere var den 2. konsulentsamtale nu mixet op med tilfældige møder mellem de arbejdsløse.
Kl. 12:30 havde vi visning for 7-8 fremmødte. Det var et rigtig godt publikum. Vi fik prøvet lidt publikumskontakt af og fik noget god og konstruktiv feedback bagefter.
søndag den 5. juni 2011
En drøm fra Hans Henrik's nætter
DET ER IKKE MIG
Jeg vågnede fra en drøm en dag,
uden ord, men med en ny beslutning.
I drømmen ligger et stykke glas i min hånd,
formet som den egyptiske hieroglyf Tyet,
der ligner en ankh, men armene vender ned.
Jeg kigger op.
Over mig står Sirius stjernen.
Omkring mig vandrer de døde,
med en stille ro, som kaldet til et sted,
på den anden side af horisonten,
"Er jeg selv død", tænker jeg.
Men jeg kan mærke hjertet banke.
"Ved du hvordan man med rette bruger det?"
Spørger en stemme mig, et sted fra, bag mig?
Omkring mig er nu øde, sand, ørkenhavet.
Jeg vender mig og ser på hende.
Fra hendes lange, slanke fødder,
op langs de atletiske ben, til hendes skød,
hvor jeg nu ved, jeg hører til,
der under hvælvingen af hendes frugtbare bryster.
Men mit blik kan ikke fortsætte til hende ansigt,
for jeg ved og frygter allerede hvad jeg finder der,
et behåret dyr, øjne, der ikke er menneskelige.
"Se på mig og sig mig hvem du er."
Hendes ord sender rystelser gennem min krop,
der vælder op i mig som seismiske bølger,
der strømmer fra sandet under mig.
"Det er ikke mig", kommer ikke over læben.
"Det er ikke mig", skriger jeg uden en lyd.
Og ikke bare, kan jeg ikke få en lyd ud,
men jeg kan heller ikke røre mig,
hvilket ville være ganske rart,
for nu kravler en sort enke edderkop
op langs mit ben, mod mit skridt.
Og jeg ved akkurat, hvor den vil stikke sin gift.
"Hun kender enken", tænker jeg med en anden stemme,
da jeg mærker stinget og mit lem krympe sig,
krølle sammen som en indtørret orm,
og falde af.
Jeg ser op på hendes behårede ansigt,
de mørke, uudgrundelige dyre-øjne,
hornene, der løfter sig mod himlen,
med Sirius glimtende mellem dem.
"Nej, jeg kan ikke være ham", siger jeg roligt.
"Nu har jeg kun 13 dele i min krop".
Hun fastholder mit blik, løfter sine arme,
lader dem hvile langs horisonten,
og ørkenen bliver et hav,
hun hæver og samler dem om Sirius,
og næsten alt lys forsvinder,
kun mellem hendes fingre findes det,
og hun ælter det, former det,
knæler ned foran mig,
og i hendes retfærdige hænder,
rejser mit nye lem sig.
Næste dag kører jeg min mor til hendes halvårlige kontrol hos vores praktiserende læge, inden jeg tager hjem og pakker alle mine ting, sender dem til opmagasinering, sætter lejligheden til fremleje, og tager et fly til Egypten.
Da jeg ringer til min mor inden, jeg flyver, lyder hun mærkelig. For en gangs skyld spørger jeg hende ikke, om alt er som det skal være. Det er ikke mig.
lørdag den 4. juni 2011
En morgen i Ole's liv:
Hvad fanden er der galt?
Drej den nøgle.
Sæt den i gear.
Tænd nu bare den radio.
Kom nu Ole-mand, det er ikke noget.
Ja, allright, det haster jo ikke.
Du sidder jo i bilen alt for tidligt.
Men hvad fanden skulle det til for.
Allerede i går aftes efter knægten kom i seng.
Der står hun og spørger om jeg ikke lige kommer.
bare et øjeblik, sådan helt som en ydmyg mus,
store øjne, forskrækket, kommer du ikke lige med?
Og hvad? Det er da ikke allerede lørdag igen?
Og se på computeren. Altså på regnskabet.
Hvorfor fanden nu det? Der er snart sport. Jeg har fri for pokker.
Sidder i mit hjem, lang dag, brok med en leverandør.
Nej, det forstår hun godt, siger hun med den der lille stemme.
Så lister hun ud i køkkenet, eller gik hun ind til computeren?
Heldigvis var der ikke problemer i Brøndby igen.
Ja, det er fandme flot når din klub gør dig glad,
bare der ikke er en ny skandale eller en tabt kamp,
Hvad fanden er det sket med ham Bjerregaard?
Han passer ikke på vores Brøndby-familie.
Og så her til morgen; hun ligner en hængt kat.
Sidder sløvt og glor over på mig henover morgenmaden.
Det er da ikke en måde at begynde dagen på?
Man må da have lidt pep, lidt appetit på livet,
lidt kampgejst, uanset hvor svært det ser ud.
Eller kan man sgu ikke vinde kampen.
Det er det med regnskabet, siger hun,
hvis man eller kunne høre hvad hun sagde,
altså hun kunne slet ikke sove,
hun har en stor knude i maven.
Hej du, siger jeg, kom herover
lad mig se den knude.
Op med blusen og lad mig se -
der er sgu da ingen knude,
måske et par kilo for meget,
men ingen knude, siger jeg,
og møfler hende på maven.
Hun bliver helt tavs.
Jeg blinker til knægten.
Han griner tilbage.
Hvorfor fanden har kvinder ingen humor?
Så begynder hun at flæbe. Altså.
Dagen er ikke engang rigtig begyndt.
Hun er så bange.
Vi har sat os for hårdt.
Firmaet har for mange penge ude at svømme.
Det er fandme hende der for langt ude at svømme.
Siger jeg. Så løber drengen hen til hende,
hænger på hende som en baby.
Han er snart 7 for fanden.
Vi må tale om regnskabet, siger hun med bævende stemme.
Mens hun holder om knægten som om hun skal beskytte ham.
Mod hvem? Mig måske? Hvad fanden?
Jeg skal kraftedme ikke tale om noget regnskab nu.
Der er kunder der venter.
Tømmer skal hentes.
Drej nu bare den nøgle,
kom nu afsted,
tænker du på at gå ind og sige undskyld?
Græde og sige du er ked af det?
Hvad fanden er der galt med dig?
Kom nu afsted.
Sådan.
Drej den.
Ja, sådan.
fredag den 3. juni 2011
Nye Links til artikler om aktivering
Mænd som risiko-gruppe
René Frederiksens forfølges af systemet
Nye love koster millioner at forstå
Et forkølet system?
Fravær på kontanthjælp - straf: 6 mdrs start-hjælp
Aktivering er inaktivering
Kommuner budgetterer med at fange sociale bedragere
Borgere kan straffes uden beviser
Prøve referat d.2. juni
onsdag den 1. juni 2011
Prøvedag onsdag d. 1 juni
Idag mødte vi 9.45 og lavede lidt fysisk opvarmning.
Vi havde besøg af Peter og julie som begge gerne vil komme igen. Og skønne Ida var der også:-)
Vi lavede ventesalsimpro x2
Den første startede "koldt" altså fra en naturlig vente start.
Den næste lod vi begynde "midt i".
Begge var ret givende.
(dog skal vi vende os fra at bruge døren..)
Derefter arbejdede vi i par med vores allesammens joker på omgang (Sigurd alias Thomas).
Anna og Lisbeth blev meget intime og sårbare overfor hinanden indtil de blev afbrudt af Thomas...
Ole og Torben øvede sig i kunsten at sidde på hver sin planet og snakke forbi hinanden, for derefter at skabe poesi udaf det!
Fantastisk.
Efter frokost tog vi nogle knaldhamrende gode billeder med mester fotografen sonja og kunstnerisk leder Rasmus... Alt dette til tonerne af Nik og Jay og Burhan G... Mmmmhhh..
Tak for en rigtig skøn dag.