tirsdag den 31. maj 2011
Prøvereferat
Lidt kortere prøvedag pga. Det Store Forventningsafstemningsmøde, der forløb i god ro og orden. Og ikke for at skrive referat fra dét møde, men vi blev enige om: at holde "dramturgimøder" og "Hvordan går det møder" lidt oftere - ikke nødvendigvis hver uge, men så ofte at ingen brænder inde med noget. Alle kan indkalde til disse møder.
Efter fælles opvarmning ved Sigurd og Troels tog vi en lang vente-impro: Jobcentret er som blæst og ligger øde hen, stille og roligt dumper alle karakterne ind - og ud igen, når de føler trang til det. Fint at arbejde med laaaang stilstand og stumme scener.
Efter frokost og afsked med Christian, der skulle til frisøren for at blive bankklippet (vi glæder os til at se det!), arbejdede vi to og to. Maja/Pernille og Jan/Maj-Britt - med Sigurds nye autist Tomas på sidelinjen. Vi fik ikke set hvad hinanden lavede - men både Anna og Ole blev godt presset af hinanden. Ole fik besked på ikke at finde sig i at blive uretfærdigt behandlet af de inkompente internatsledere og var faktisk lige ved indvie Anna i sin livshistorie, da Tomas begyndte at undre sig over, hvad Anna lavede på drengetoilettet...
Anna fik en "fodboldopsang" af Ole, om ikke at gå ned og være et tudefjæs, bare fordi verden er lidt hård ved en - og den gik vist rent ind.
Dernæst lidt arbejde med 3. aktstof: bygningerne forfalder og virkeligheden begynder at opføre sig mærkeligt - det satte både Ole og Anna under stærkt pres, at virkeligheden begynder at skride.
Til sidst fællesimpro á la 1. akt: Tomt lokale - men nu i 4. akt. Alle karakterer har fået en præmie efter internatsophold: Lige det job eller den mulighed, de allermest kunne tænke sig. Men stedet de skal få jobbet eller pengene er det samme for alle, ingen er på kontorerne, lige meget hvor man går hen og forsøger at slippe væk, så ender man det samme sted... Uhyggeligt!!!
mandag den 30. maj 2011
Referat af prøvedag
fredag den 27. maj 2011
Hetlands tanker efter visning d. 27/5 – 11
Min umiddelbare tanke efter dagens visning er, at jeg ikke fik fortalt ret meget om min figur. I konsulentscenerne handlede det meget om hvordan Torben havde det ved de møder. (selvfølgelig er han presset, men det siger jo næsten sig selv)
Og tankerne kommer til at kredse om hvilke to stillinger Torben mon har søgt, eller om han skal være med eller imod det konsulenten kommer med, i stedet for at gå målrettet efter hvordan Torben kommer på ret køl igen.
Og hvad er ret køl? Det vil jo nok veksle fra gang til gang, men til at starte med er det måske ikke realistisk, at han ”bare” skal i arbejde og dermed får en hylde. Det skal også gerne være noget der giver mening ift. Hans situation.
Men hvornår/hvordan skal figuren præsenteres? Skal det være i konsulentscenerne, i de tilfældige møder eller begge?
Lige som i IRL skal Torben vel fra starten gå efter sit mål? Gå efter at få sit største ønske opfyldt? Så er det fra forestilling til forestilling spørgsmålet hvilken strategi han vælger.
Men umiddelbart virker det svært at bruge de tilfældige møder til at gå efter sit mål, i og med at Torben møder nogle vildt fremmede mennesker under nogle givne omstændigheder. (pinlig, boblende glad og frustreret)
Men hvis man får plantet fakta om figuren og dens problem i konsulentscenerne, vil man vel se de tilfældige møder i lyset af det?
(her var det anderledes i IRL, hvor vi både kunne bruge Rikard og de andre elever til at gå efter sit mål fra starten)
Mit bud er at forsøge at gå mere målrettet efter to ting:
1: at få plantet noget fakta om Torben og hans situation
og 2: at vælge en klar strategi til at nå mit mål med.
Jeg forestiller mig, at dette sker i konsulentscenerne. Så må vi se hvad de tilfældige møder udarter sig til. Om de skal lade sig farve af konsulentsamtalerne, eller om der skal vises noget helt andet fordi figurene alligevel ikke kender hinanden og hinandens situationer, og dermed ikke åbner sig op for hinanden. (det gør de først når vi når til internatet)
Nå, glæder mig til at se hvad der sker.
torsdag den 26. maj 2011
onsdag den 25. maj 2011
Torbens største frygt: at smadre verden
Der tegner sig et billede af ydmygelse. Eller i hvert fald en følelse af at de andre synes han er til grin.
Han havde en stærk fornemmelse i banken af, at de andre kiggede skævt til ham pga hans dårlige sager. Aldeles uforskyldt er han selv sikker på… Men det fik ham til at ”komme til” at smadre verden. En destruktiv bevidst handling som fik fatale konsekvenser og gjorde at han blev fyret.
Jan og jeg spillede en situation hvor jeg havde en følelse af at være blevet ydmyget af de andre. At de andre synes han var dårlig til de forskellige rollespil etc. Og det havde igen bragt ham på kanten af at ville smadre noget/nogen. Det er noget i ham der tvinger ham ud i sider af ham selv der ikke rimer med hans ide om at genfinde hans ”hylde”
Men i hans proces med begyndende indsigt i sig selv opdagede han i dag, at det måske også var grunden til at hans kæreste for to år siden valgte at flytte ud af hans lejlighed. Han indser nu, at han kun gjorde det forventelige, ikke deltog i udviklingen af deres forhold, tog hende for givet, og måske var KEDELIG. Kæresten og hendes veninder og deres fælles omgangskreds vidste det måske godt og grinede ad ham bag hans ryg… (tankerne flyver og gør ham vanvittig)
Men Torben bliver nødt til at kæmpe for livet mod alle disse tanker og forsøge hele tiden at komme tilbage på sporet: at genfinde sin hylde.
Er 3 liter nok?
Pæne Anna
Fik kamp til stregen i dag af Torben. Han er godt nok en stivstikker, han ser ingen muligheder, har intet mod og er fuldstændig ødelagt af realiteterne, som han konstant forholder sig til. For satan, hvis jeg nogensinde havde forholdt mig til realiteterne, var jeg ikke kommet så langt med mit liv. Så havde jeg jo lige så godt have lagt mig ned og dø!
Men ok, det kan være han kan hjælpe mig med noget regnskab på et tidspunkt og han var faktisk ikke helt afvisende for idéen om, at slå pjalterne sammen og simpelthen lave alletiders tømrerbizness. Ham på kontoret, mig ude ved kunderne. Det kunne blive stort - og måske lige nøjagtig det, jeg har brug for?
Han fandt desværre brevet fra Julie, hvor hun begærer skilsmisse - ved ikke rigtig hvordan jeg har tabt det, men det er måske det bedste man kan gøre med sådan et brev? Hun vil have den fulde forældremyndighed over Miklas. Den bitch. Først får hun alt og nu vil hun tage det eneste, jeg har at leve for. Det skal kraftedeme ikke lykkes hende... Torben prøvede at hjælpe, men igen: hvad fanden kan jeg bruge virkeligheden til?
Og dog: Torben afskrev sig muligheden for at gå i kødet på hende diplomaten. Så hende napper jeg. Fuck det.
Stjernene
desangående astrologi, så faldt jeg over denne hjemmeside. Ja, jeg synes jo nok det er lidt noget hokus pokus. Men jeg tænkte det kunne have din interesse. Klik her for at komme til siden.
Mvh/best regards
Torben Kehlet
Hej Lisbeth
tirsdag den 24. maj 2011
Torben og kvinderne 2
1. dag på internatet.
Jeg har valgt at gå ind i det og se det som en ny mulighed. Men jeg er chokeret over mig selv. Jeg havde besluttet mig for at gå professionelt til opgaven, men allerede første dag mødte jeg Lisbeth!! Hold op hum er en kvinde med store problemer. Jeg havde svært ved at snuppe hendes megen snak, hendes tilnærmelser og hendes evne til at skøjte let og elegant hen over hendes tydeligvis kaotiske liv og situation. Jeg kom til at være temmelig grov ved hende. Jeg fortalte hende sandheden om at hun er bange for at tiden går fordi hun snart er ved at være for gammel til at få børn, som hun så brændende ønsker sig. Det lyser ud af hende, at hendes forhold til den kæreste hun påstår hun har, er nærmest ikke eksisterende, og at hun blindt holder fast i relationen, for ellers dør håbet hos hende. Og så tror jeg ærlig talt hun går til grunde.
Og alligevel, fordi jeg igen kom til at drikke lidt rigeligt med rødvin den første aften, endte jeg gud hjælpe mig i seng med hende inde på hendes værelse. Det må ikke ske igen!!! Og jeg er i hvert fald ikke tiltrukket af hende! (selv om jeg jo må bekende, at jeg ikke har prøvet noget lignende. Lad mig udtrykke det på den måde, at hun var meget… hvad skal man sige… givende.
Dagen efter til fællesmødet skulle vi igennem et kursus i jobsamtalen hvor vi skulle skiftes til at spille henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver. Det var svært, synes jeg. Og jeg synes ikke Rune var særlig god til at lære fra sig. Men jeg var nok også lidt ukoncentreret. Var det virkelig på grund af hende Lisbeth?!
Jeg er spændt på hvad det udvikler sig til.
Blandet
I kontaktforløbet kan der indgå følgende aktiviteter:
- Afklaringssamtale om dine kvalifikationer og jobmuligheder
- Støtte til at lave ansøgninger
- Henvisning af job
- Kurser i jobsøgning
- Besøg på arbejdspladser for at afklare jobønsker
- Vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber
- Samtale om en jobplan
- Til hver samtale skal du have fundet to ledige job, som du vil søge.
Disse bemærkninger er nu placeret øverst på den indre stabel af ting hun slæber rundt på men for hver en pris må undertrykke at hun har oplevet, for i bund og grund er vi jo alle gode mennesker.
Det er bare ærgeligt at det skal gøre så ondt i kroppen at være til.
Heldigvis er Torben ikke særlig god i sengen!
Så alt i alt:
:-)
TITEL og LOGO
Må indrømme at noget af tiden i Astorions hus i går mandag gik med at rode lidt med de logo foreslag der lige nu ligger. Jeg har prøvet at stramme lidt op i det - og synes selv der er kommet noget lidt mere levende ud af det. Sigurd kiggede over skulderen og tænkte "pictogram" - jeg selv ser et opløst ansigt....
Og så hyggefnes Maj-Britt og jeg over at papkasser kunne være "a-kasser" - det førte til tanken om at forestillingen også kunne hedde "Kuk-kassen", som på en eller anden måde måske rummer flere historier - papkasse, akasse, kuk og tosset...
Info-ark Karaktererne
mandag den 23. maj 2011
fredag den 20. maj 2011
Min A-kasse
Tre bud fra Rasmus
torsdag den 19. maj 2011
Prøvedag 18. maj.
Tilstede: Jan, Christian, Sigurd (gik ca. 12.45), Anders, Troels, Maj-Britt og Pernille. Gæstespillere - Henrik Uldall og Sune Geertsen. Plus vi havde besøg af Kristine, som lige er holdt op som konsulent i en a-kasse og Charlotte Munck kom forbi omkring kl. 12 og fulgte prøverne.
Med gæstespillere som skulle køres ind i systemet som job-konsulenter fokuserede vi på 1. akt scener med dem. I første omgang fælles scener, da vi vidste Jan, Christian og Sigurd skulle ud og optræde på Gasværket med noget IRL2.
Så først var det den berømte vente-situation med hele ensemblet i sving. Man er indkaldt til indledende informationsmøde på job-centeret - og der er en forsinkelse. Job-konsulenter kommer ud og ind, men ingen kan give klare svar. Sune var den flinke konsulent som tilbød kaffe og oprigtigt mente undskyldninger, mens Henrik var den mere bryske eller firkantede konsulent, som gerne så at folk blev siddende på deres stole og forholdt sig i ro. Henrik udviklede også en adfærd med meget hurtigt at læse når folk var på vej til at skabe problemer, og nærmest inden de nåede frem til at hæve stemmen, bad han dem om at dæmpe sig og opføre sig civiliserede. Det at blive sat på plads før man nærmest overhovedet var i nærheden af at træde over stregen, virkede godt til at bygge frustrationer op. Og det var jo ikke fordi Sunes velmenende konsulent egentlig kunne gøre noget for at dæmme op for frustrationerne, hvor f.eks. hans gentagelse af tilbuddet om kaffe, måske nærmest kunne komme til at svare til at hælde benzin på et bål. Men endelig kom Rune og mødet kunne komme i gang - hvorefter scenen cuttes - sikkert af musik, hvor vi så går over i en omgang stoleleg - men det blev ikke afprøvet i dag.
Vi forsatte med alle i spil med bl.a. scener hvor de arbejdsløse venter, mens man enkeltvis er til samtaler hos konsulenterne - og der krydsklippes mellem alle situationer - samtaler/venteværelse, og nåede lige inden Jan, Christian og Sigurd skulle afsted at afprøve den fælles scene som skal afslutte 1. akt.
Derefter forsatte vi med mindre besætning at træne simultan-scener mellem to konsulent-samtaler - og gæstespillerne fik rimeligt hurtigt fat på klippe-teknikken.
I løbet af dagen havde vi en snak gående med Kristine om hendes erfaringer fra A-kasse systemet. Og vi ser frem til at have hende løbende med ind over og trække på hendes erfaring.
onsdag den 18. maj 2011
Prøvedag d.17. maj
Prøve dagbog fra d. 17. maj 2011 fra kl. 12-14
Tilstede:
Christian, Jan, Anders, Maj-Britt, Sigurd, Charlotte, Sune
Der blev improviseret over CV skrivning. Rammen sættes som om det er første gang de potentielle dagpengemodtagere mødes. CV skrivningen foregår i åbent forum. Ledt af Rune og Vera aka Charlotte.
Ole har svært ved fokus og stiller spørgsmål fra Herodes til Pilatus. Begejstres dog ved tanken om at hans engagement som fodbold træner for sønnens hold evt kan tælle som en kvalifikation og hvem ved være potentiel jobmulighed? Torben arbejder indædt med CV'et, Hans Henrik rykker tæt på Anna, da det er oplagt at skrive CV udkastet i par. Forsvinder dog under seancen til kaffebuffet for siden at snakke Vera op (ned under brædderne) Anna arbejder som Torben også stille med CV'er. Kan ikke huske årstal og konstaterer tørt at årene bare er gået, uden hun har opdaget det.
Vera mildt hjælpende. Rune vældig entusiastisk og opfordrer jævnligt til at søge og udlede de såkaldte - jobgivende kompetencer - fra ens tidligere beskæftigelser. Og alt tæller og kan bruges. Også avis omdeling. "hvis man altså har gået med aviser" som Torben siger.
improvisationen evalueres
Fint at søge at afdække hvad pokker karaktererne egentlig har med i bagagen. Finde ud af hvad man ved.......og endnu ikke ved.
Sune har megen erfaring med CV kurser og fortæller om nogen af de øvelser man kan udsættes for. Og hvordan div. jobkonsulenter helt ublu kritiserer det CV man kommer med.
Fra indhold til opsætning til indpakning. "hvorfor ikke lave CV'et som en flyer?" Ja hvorfor ikke?!
Sune genkender også udtryk fra Maj-Britts historie om øvelser på gulv med fingeret tlf opkald til potentiel arbejdsgiver over for gruppen, Der efterfølgende skal give kritik efter den såkaldte 'sandwich model' aka burgermodellen. Hvilket betyder. Positiv, negativ positiv feedback. Det har den bedste virkning.....
Vi leder efter andre udtryk udover
jobgivende kompetencer
forretningen Danmark
Sandwich modellen
etc.
Derefter empiriske undersøgelser på jobcenter i Skelbækgade.;)
Vi har rippet stedet for flyers, taget foto, talt med de ansatte, kun kigget på de TO sikkerhedsvagter, drukket kaffe fra en af de mange automater og beset de forskellige etager samt bagindgangen aka som indgang for kontanthjælp modtagere.
Det var ordene
Prøvedag 17 (vistnok)
Burger Modellen
tirsdag den 17. maj 2011
Prøvedag d.16. maj
Programmet for i dag var:
mandag den 16. maj 2011
Knægten
Derfor fatter jeg bare heller ikke, at han er så ... er så, ja hvad hedder det? Han er sgu ikke særlig robust. Får han et lille puf, så vælter han og så tuder han. Hvorfor fanden gør han det, når han er så god? Julie hjælper selvfølgelig ikke, hende og hendes frie opdragelse, eller hvad fanden, det er hun kalder det. Hvorfor skal Miklas have lov til at gå rundt i kjole??? Jeg kan til nød forstå, at man kan klæde sig ud sammen med fætrene og lege lidt og så'en, man skal sgu da ikke opmuntre ham? Og nu har hun fanme købt en til ham. I Magasin, fanme! Det er sgu da fuldstændig åndssvagt med vores økonomi, mand...
Jeg må nok hellere få gjort noget ved mine tanker om at bygge den motocrossbane...
Torben og kvinderne
I dag mødte jeg Anna tilfældigt i et træningscenter der også huser de squash baner jeg plejer at benytte. Jeg havde vundet to billetter ved at udfylde et spørgeskema på nettet. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på den tanke, eller hvordan jeg havde modet til at spørge hende, men jeg adspurgte hende om hun evt. havde lyst til at tage med.
Men selvfølgelig havde hun ikke sin time manager på sig.
Men senere på dagen mødte jeg Kirsten hos lægen i venteværelset. Jeg var for en gangs skyld så glad, for jeg havde lige fået nogle prøver tilbage der viste, at mit blodsukker var mere normalt end jeg havde troet. Så jeg inviterede på en konditor kage med tilhørende kaffe. Men hun kunne desværre oplyse mig om, at konditoriet havde lukket denne dag. Men hun opførte sig også ganske ejendommeligt. Så jeg gik.
AHHHH...
Ansøgning
VED DU EGENTLIG
Ved du egentlig
Hvad en egyptisk dødebog er? Nej, det er måske også lidt nørdet, men altså .. vildt interessant. Der er sådan igennem tiden fundet flere eksemplarer af de såkaldte dødebøger i egyptiske grave. Jeg har studeret dem, det er derfor jeg ved det. De indeholder alle sammen en samling af magiske formularer, som afdøde kan bruge på rejsen til underverden. Du ved, dér hvor egypterne mente, at de skulle hen. Der er fundet mere end 200 formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Nogle var mere populære end andre. Og øh … ikke to Dødebøger er ens. Sammensætningen kan variere fra dødebog til dødebog.
Dødebogens rigtige egyptiske navn var "Formularer for at forlade (graven) om dagen". Meget frækt, ikk? Teksterne skulle altså først og fremmest forhindre, at man – altså den døde - blev fanget i graven. Desuden skulle de sikre den døde et evigt liv, og at man både være med i solgudens følge på himlen og være en arbejder på Osiris' marker i underverdenen.
søndag den 15. maj 2011
det ugentlige møde
Prøvedag d.13. maj
Med Jan, Sigurd, Anders, Maj-Britt, Troels og Rasmus.
Vi arbejdede med Job-konsulent scener, hvor konsulenten præsenterer den færdige aktiveringsaftale for den ledige - nu skal der bare skrives under, så har vi nemlig en win-win-situation (konsulenten får ekspederet et nummer ud af køen og den ledige slipper for ham ;-)
Tanken er at den type konsulent-samtaler kan finde sted mod slutningen af 1. akt, lige inden job-centeret rammes af skandale. Så uanset om de ledige har fået en rigtig træls eller en fantastisk aftale i hus, så bliver den lige om lidt annulleret.
Den ministerielle embedsmand Anna blev sendt i aktivering hos Post-Danmark. Hun havde ikke den helt store modstand, hvilket nok skyldtes hun havde stærk kvalme og ubehag. Det var interessant for en gangs skyld at se en af de ledige bare blive kørt gennem maskinen uden at gøre modstand eller involvere sig. Hendes ildebefindende tændte en nysgerrighed på hvad der var sket med hende og sympati med at hun bare blev mast igennem.
Den konkursramte håndværker Ole havde til gengæld stor modstand, da han fik at vide han skulle sendes ud i virksomhedspraktik som renovationsmedarbejder. Han blev så presset at han blev tvunget til at appellere til konsulentens empati med forklaringer om hans situation på hjemmefronten med hans kone og deres proforma separation, samt hans søn, han ikke kunne lade i stikken. Konsulenten virkede meget lyttende, men da Ole var færdig med sin appel, kunne Rune blot konstatere at Ole forsøgte at snyde systemet, og enten så skrev han under på virksomhedspraktikken eller også ville Rune anmelde det sociale bedrageri.
Hans Henrik var ikke helt tilfreds med sin virksomhedspraktik på et mindre lokalmuseum lidt udenfor København, for han havde pollen-allergi. Han forsøgte istedet at foreslå, de stadig kunne nå at ændre hans praktik til noget med at være en slags privat SOSU-assistent for hans kræftsyge mor. Konsulenten Rune var ikke uimødekommende, for der kunne sikkert nemt findes en plads på det felt. Men det virkede nu lidt som om Rune overså akkurat det med Hans Henriks syge mor, så ved udsigten til at skulle tørre røv på fremmed, gamle mennesker, accepterede Hans Henrik lokalmuseet.
Derefter arbejdede vi igen med de musikalske stole, og nåede et par skridt videre med hvordan de kunne virke bedre. Især ved i den indre monolog, at være klare på at der er en indre konflikt, og at den udspiller sig i et 'nu', der godt befinder sig i fortiden, men udspilles her og nu. Desuden havde vi en snak foranlediget af Rasmus' reaktion på skuespiller-henvendelserne til publikum, hvor vi diskuterede forskellige måder de kan foregå på. Rasmus havde oplevet at bruddet på fiktionen og skuespillerens forklaring/fortælling om rollen ikke havde bidraget med nok, at karaktererne i sig selv var meget stærkere.
lørdag den 14. maj 2011
Oles baggrundstekst
Her er en lille bid fra monologen:
Angående min mor og så videre
Da jeg var yngre, var jeg mere parat til at prøve det af, sådan noget mand og kone, men nu har jeg ingen illusioner. Min mor ligger for døden. Hun er uhelbredeligt syg. Det har hun været længe. De sidste 4 år af mit liv er formørkede og fyldt med den vægtløshed, det er at vente på at den sidste af ens forældre dør. Det er svært. Og det er meget enkelt: vi skal jo for helvede alle sammen dø!? Men det … Jeg er ikke utålmodig. Jeg vil miste en stor del af mig selv. Hun har altid gjort alt for mig. Og jeg har forsøgt at gøre alt for hende. Men jeg venter. Jeg går bare og venter. Og ser hende. Det udvikler sig langsomt. Som en snegl på vej ud over en klippeafsats.
Og nu er jeg havnet på kontanthjælp. Sandheden er, at det rager mig. Jeg er så pisse hamrende vildt ligeglad med det lort. Det er ikke en god position, men det er der, jeg er. Jeg har masser af ideer, og det er det vigtigste – at kunne se muligheder. Men jeg gider ikke høre andre mennesker pive. Jeg går rundt inde i forretningen med drømme og har penge nok, jeg har bare ikke fået dem med. De ligger derhjemme i en seng. For at få tiden til at gå knalder jeg alle kvinder, jeg kan komme til. Det lyder usympatisk, når jeg siger det højt, men det er en form for trøst, tror jeg. På dagen hvor min mor dør vil jeg forsvinde, tage væk.
tirsdag den 10. maj 2011
Prøvedag d.10. maj
Med Pernille, Maj-Britt, Jan, Christian, Sigurd og Troels. Visit af Caspar Phillipson.
Hovedfokus i dag var på musical chairs, en øvelse vi afprøvede som en grundform, vi kan bruge i forskellige variationer i forestillingen.
Runde 1: Musik spiller. Hver karakter bevæger sig rundt, måske på vej til arbejde, hilser på fremmede de møder, måske bekendte på arbejdspladsen. Når musikken stopper finder man den nærmeste stol og sætter sig. Den spiller, som sætter sig sidst, begynder at fortælle om 'da jeg mistede mit job'. Musikken begynder igen. Alle rejser sig og går videre. Nyt musik-stop. Alle sætter sig, sidste spiller fortæller om 'da jeg mistede mit job'. Etc.
Øvelsen virkede både som form og kastede en del inspiration og materiale af sig om karaktererne.
Vi udvidede musikstolene til at have tre runder med forskellige 'monolog'-indstillinger.
Runde 1: Som indre monolog, akkurat hvordan føltes og oplevedes det i den situation, hvor jeg mistede mit job.
Runde 2: Ydre monolog, henvendt til en væsentlig relation, en forklaring om 'det mistede job'.
Runde 3: Tredje persons monolog, skuespilleren fortæller til publikum om sin karakter, med intentionen om at få dem til at forstå 'hvad der er fantastisk ved karakteren' set i forhold til situationen med det mistede job.
Vi vil fortsætte udviklingen af de musikalske stole, med fokus på at skærpe opmærksomheden om hvor konflikten befinder sig.
Vi begyndte også en afsøgning af hvordan man evt. kan anvende gæstespillerne/job-konsulenterne i sammenhæng med de musikalske stole.
Desuden blev Maj-Britts karakter udsat for et interview fra den flinke job-konsulent Rune (Sigurd). Hendes høj-effektive, veluddannede embedsmand forsøgte at fastholde høj status og sætte den unge job-konsulent på plads, men mod systemet og velmenende inkompetence kæmper selv den stærkeste forgæves.
Pernille gav os et prima vista på hendes skrevne monolog "Er der to mænd?", som så ud til at kunne noget, måske med god effekt sent i forestillingen.
Efter prøver havde vi produktionsmøde.
mandag den 9. maj 2011
Kirstens første interwiev
søndag den 8. maj 2011
Baggrundstekster
Lige nu er der tre, til Lisbeth, Kirsten og Torben. Efterhånden som jeg får de resterende skrevet, vil de også blive lagt samme sted.
Og i første omgang, se det som bud, vi kan arbejde videre med. Men hvis vi skal bruge dem i forestillingen, så skal vi jo nå frem til en eller anden grad af fastlæggelse.
Fra Lisbeths:
Nej, mellem to verdener,
et sted uden begyndelse,
uden slutning,
et limbo, jeg ikke kan undslippe.
Fra Kirstens:
Er der én?
Han sidder der ved spisebordet.
Nogle gange ligger katten på den stol.
Nu gør den ikke.
Han kan ikke lide den er i stuen.
Det forstår man godt, gør man ikke?
Fra Torbens:
Forstår du ikke
Det har konsekvenser
Mit arbejde passer ikke sig selv
Og hvis jeg ikke passer det
Så lige pludselig er det ikke mit
Og uden det kan vi ingenting