Der tegner sig et billede af ydmygelse. Eller i hvert fald en følelse af at de andre synes han er til grin.
Han havde en stærk fornemmelse i banken af, at de andre kiggede skævt til ham pga hans dårlige sager. Aldeles uforskyldt er han selv sikker på… Men det fik ham til at ”komme til” at smadre verden. En destruktiv bevidst handling som fik fatale konsekvenser og gjorde at han blev fyret.
Jan og jeg spillede en situation hvor jeg havde en følelse af at være blevet ydmyget af de andre. At de andre synes han var dårlig til de forskellige rollespil etc. Og det havde igen bragt ham på kanten af at ville smadre noget/nogen. Det er noget i ham der tvinger ham ud i sider af ham selv der ikke rimer med hans ide om at genfinde hans ”hylde”
Men i hans proces med begyndende indsigt i sig selv opdagede han i dag, at det måske også var grunden til at hans kæreste for to år siden valgte at flytte ud af hans lejlighed. Han indser nu, at han kun gjorde det forventelige, ikke deltog i udviklingen af deres forhold, tog hende for givet, og måske var KEDELIG. Kæresten og hendes veninder og deres fælles omgangskreds vidste det måske godt og grinede ad ham bag hans ryg… (tankerne flyver og gør ham vanvittig)
Men Torben bliver nødt til at kæmpe for livet mod alle disse tanker og forsøge hele tiden at komme tilbage på sporet: at genfinde sin hylde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar