Vi startede dagen med et produktionsmøde, som primært handlede om at uddelegere arbejdsopgaver blandt os, mere om det på mailen.
I dag skal vi på internat. Hvor langt er vi, og hvad har vi hver især brug for at prøve af med vores karakterer.
Kirsten/Pernille, ville gerne prøve at få fat i bunden og dybden af Kirsten, og ikke fokusere så meget på hendes ydre vaner.
Anna/Maj-Britt, ville gerne fortsætte med at undersøge, at Anna ved stykkets start har det rigtig skidt, og gradvist får det bedre.
Lisbeth/Maja, havde lyst til at smide "korset" lidt væk og ikke jagte karakteren, men arbejde mere organisk med Lisbeth. Lade hende gemme sit dårlige selvværd, dyrke hendes sex drift, finde stof der giver mening.
Ole/Jan har brug for at undersøge helt faktuelle ting i forhold til Oles situation; fx. hvad gør man når man pludselig får en kæmpe gæld, hvilke regler gælder der for selvstændige mm.
Torben/Christian har brug for at finde Torbens personlige drama. Der er noget omkring hans ensomhed, hvordan reagerer han på den i forhold til andre bla.
Sigurd/Kenneth Paludan/Thomas... i den kommende tid vil Sigurd være vores joker, forstået på den måde, at vi kan bruge ham når vi bla. mangler ensemble spillere og stadig som jobkonsulent.
Han vil gerne arbejde med en "taber type" der ikke har udpræget gode sociale færdigheder.
Vi blev delt ind i tre par, som de næste par timer prøvede forskellige situationer af.
Ole & Lisbeth
Torben & Anna
Kenneth/Thomas & Kirsten
Efter frokost viste Rasmus os kort hans nyeste idéer til plakat. Ret spændende bud, kig længere nede på bloggen.
Vi arbejde lidt videre og afsluttede med at lave små visninger for hinanden, med de situationer vi primært havde arbejdet med.
Torben og Annas første situation; Anna sidder og venter (?) og Torben kommer forbi og tager plads for at tage noter fra dagens ophold på internattet. Helt uventet bryder Torben isen og får spurgt Anna om hun er gravid. Han er tydeligvis mere begejstret end hun er, og prøver at få hende med "på idéen". Hun vil gerne væk og beder ham om at køre hende til stationen. Selvfølgelig vil han hjælpe.
Anden situation; de er på vej afsted, sidste dag på internat. Anne takker Torben for hans hjælp og fordi han har været så diskret. Hun kalder ham et fint og godt menneske. Vi fornemmer tydeligt at Torben gerne vil hjælpe endnu mere...måske tilbyde hende langt mere end venskab.
Kirsten og Thomas; de mødes i køkkenet kl 02 om natten. Thomas vil have mere af Lisbeths kage, men den har hun taget med på værelset fortæller Kirsten. De har tydeligvis hver en gadsorden, men er det den samme? Kirsten spørger ind til Eriks voldsomme opførsel tidligere på dagen, men Thomas får snakken over på Lisbeth endnu engang. Kirsten forsøger forsigtigt at fortælle ham mellem linierne at Lisbeth ikke er en pige for ham, og lige med et blir Thomas træt og går i seng. Forladt tilbage sidder Kirsten.
Ole og Lisbeths første situation; Lisbeth sidder med sit Kig Ind, da Ole dumper ned ved siden af hende. han begydner (endnu engang!?) at tale om sin kone, ekskone, og først her går det op for Lisbeth at Ole er separeret! Herfter blir hun meget fysisk i sin tilgang og vældig interesseret i ham. Han taler meget åbent om dette brud, og at hun faktisk er gravid nu. Ole er jo en mand der er stolt af sine trofæer, så han får snedigt fortalt at hans ekskone rent faktisk var Miss Greve - 3 år i streg! Kort efter foreslår han Lisbeth at de lige smutter op på hendes værelse, og den er hun med på.
Anden situation; næste dag ved morgenbordet mødes de, og luften er tyk af nattens begivenheder. Lige så kåd Lisbeth er, lige så fattet er Ole. Lige indtil Lisbeth braser ud med hvor våd og liderlig hun er! Hun er klar til at smutte op på værelset, og først da snakken falder på hvor ivrig og viril hendes tidligere kæreste var, manner Ole sig op. Det er dog for sent, Lisbeth har mistet lysten og skal mødes med Torben og lave cv.
Alt for nu, vi mødes i morgen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar