Lige nu er der tre, til Lisbeth, Kirsten og Torben. Efterhånden som jeg får de resterende skrevet, vil de også blive lagt samme sted.
Og i første omgang, se det som bud, vi kan arbejde videre med. Men hvis vi skal bruge dem i forestillingen, så skal vi jo nå frem til en eller anden grad af fastlæggelse.
Fra Lisbeths:
Men du holder mig fast,i en verden der ikke er én.
Nej, mellem to verdener,
et sted uden begyndelse,
uden slutning,
et limbo, jeg ikke kan undslippe.
Nej, mellem to verdener,
et sted uden begyndelse,
uden slutning,
et limbo, jeg ikke kan undslippe.
Fra Kirstens:
Er der to mænd?
Er der én?
Han sidder der ved spisebordet.
Nogle gange ligger katten på den stol.
Nu gør den ikke.
Han kan ikke lide den er i stuen.
Det forstår man godt, gør man ikke?
Er der én?
Han sidder der ved spisebordet.
Nogle gange ligger katten på den stol.
Nu gør den ikke.
Han kan ikke lide den er i stuen.
Det forstår man godt, gør man ikke?
Fra Torbens:
Men hvis vi gør det
Forstår du ikke
Det har konsekvenser
Mit arbejde passer ikke sig selv
Og hvis jeg ikke passer det
Så lige pludselig er det ikke mit
Og uden det kan vi ingenting
Forstår du ikke
Det har konsekvenser
Mit arbejde passer ikke sig selv
Og hvis jeg ikke passer det
Så lige pludselig er det ikke mit
Og uden det kan vi ingenting
Ingen kommentarer:
Send en kommentar