tirsdag den 24. maj 2011

Torben og kvinderne 2

1. dag på internatet.

Jeg har valgt at gå ind i det og se det som en ny mulighed. Men jeg er chokeret over mig selv. Jeg havde besluttet mig for at gå professionelt til opgaven, men allerede første dag mødte jeg Lisbeth!! Hold op hum er en kvinde med store problemer. Jeg havde svært ved at snuppe hendes megen snak, hendes tilnærmelser og hendes evne til at skøjte let og elegant hen over hendes tydeligvis kaotiske liv og situation. Jeg kom til at være temmelig grov ved hende. Jeg fortalte hende sandheden om at hun er bange for at tiden går fordi hun snart er ved at være for gammel til at få børn, som hun så brændende ønsker sig. Det lyser ud af hende, at hendes forhold til den kæreste hun påstår hun har, er nærmest ikke eksisterende, og at hun blindt holder fast i relationen, for ellers dør håbet hos hende. Og så tror jeg ærlig talt hun går til grunde.

Og alligevel, fordi jeg igen kom til at drikke lidt rigeligt med rødvin den første aften, endte jeg gud hjælpe mig i seng med hende inde på hendes værelse. Det må ikke ske igen!!! Og jeg er i hvert fald ikke tiltrukket af hende! (selv om jeg jo må bekende, at jeg ikke har prøvet noget lignende. Lad mig udtrykke det på den måde, at hun var meget… hvad skal man sige… givende.

Dagen efter til fællesmødet skulle vi igennem et kursus i jobsamtalen hvor vi skulle skiftes til at spille henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver. Det var svært, synes jeg. Og jeg synes ikke Rune var særlig god til at lære fra sig. Men jeg var nok også lidt ukoncentreret. Var det virkelig på grund af hende Lisbeth?!

Jeg er spændt på hvad det udvikler sig til.

2 kommentarer:

  1. Nej, hvor har jeg sovet dårligt! Én ting er, at folk måske snorker - det er på en måde uforskyldt, men at RØMME sig indtil kl.02 og smækker med døre, det er simpelthen for anstrengende! Tror at det var Torben. Han bor vist ved siden af mig. Tag dog en pastil. Nåh. Men han er ellers flink nok. Det er som om han ikke hører til her, det er sgu synd.

    SvarSlet