Rasmus har lavet et tre bud til vores fortsatte udvikling af de grafiske udtryk. Jeg lægger dem her på bloggen med mine kommentarer til dem. Rasmus og jeg mødes mandag efter prøve, mest for at snakke scenografi, men også det grafiske udtryk. Kommentarer etc er velkomne. Klik på billederne for at se en større udgave.
Thumbs-up: Den mest enkle illustration a titlen. Blyantstegning virker som en forkert tekstur, men idéen fejler ikke noget. Det hele føles lidt for hvidt og bart. Glad for skriftsnittet til Win Win - fordi det er sådan noget de kunne finde på at bruge på aktiveringskurser - men ved ikke om det er bedst med eller uden bindestreg/udråbstegn?? Måske man kan arbejde videre med thumbs-up i sammenhæng med andre idéer.
Stigen: Enkelt og velfungerende uden at blive for bart. Godt at stigen er samme gule som i grafik. Synes at det virker med det indsatte, skæve 'ikke' fordi det signalerer et spil omkring betydningen - undertekst: Er det eller er det ikke. Stigen alene stiller spørgsmålet "Hvad skal den bruges til?" - men måske mangler vi noget som skaber enten en antydning af svar eller måske et absurd svar.
Hullet: Godt sammenstød mellem Win Win og et hul i jorden. Stigen understreger det sammenstød. Er vi på vej op eller ned i et hul? Det har en absurd tonalitet.
Efterfølgende tanker - stigen kan helt sikkert noget. Måske man skulle arbejde med forskellige stige-situationer i en serie af posters. Måske endda tillade os vidt forskellige udtryk og blot lade stigen og logo/spillested/titel-kompleks være det som holder det sammen i et udtryk.
I så fald skal vi også overveje om/hvordan vi kan bruge stigen i forestillingen.
Vi har i gruppen talt om at have skuespillerne/karakterne med - af flere grunde:
1. Fordi vi godt kan lide teater med mennesker - vi forestiller os også at mange publikummer godt kan lide ansigter.
2. Fordi vores teater meget er karakterens/skuespillerens teater.
3. Fordi det gælder om at få gjort vores ensemble-spillere kendte.
Man kunne f.eks. forestille sig stigen i hullet, hvor karaktererne ligger på jorden, sådan at deres ansigter akkurat er med inde i billedet.
Hmm, alle ideer gode. Men noget mangler. Det skal jo også være en plakat der giver pub. lyst at gå ind at se forestillingen. SÅ for at starte med det sidste først. Har man lyst til at kravle ned i et jordhul? Stige foto minder for meget om en pjece fra enten jobcenter eller 2. aktør;) Thumbs up, er jeg enig med allerede nævnte kommentarer og synes desforuden at det er for een til een. Pt er jeg mest til det billede af de mange glade mennesker (der løber hen til jobcentret...det er bare så sjovt på det center;) eller ud på arbejdsmarkedet og alle de fede stillinger....)Jeg kan bedre lige den ironi og at det netop bliver et billede på al den optimisme der ligger i jobcenteret, i div. flyers, skilte etc. Som et lag sukker over noget meget bittert.
SvarSletAlas. hellere en plakat der er overoptimistisk og dermed spiller på diskrepansen mellem virkelighed og markedføring af situationen når man er jobsøgende eller er kunstner hvor det pokkers system alt for ofte er en del af ens 'arbejdsrytme'
Gode bud! Jeg foretrækker stigen. I forhold til de løbende glade mennesker, som jeg synes bliver ironisk ovenpå en i forvejen ironisk titel, synes jeg stigen er helt tydelig og let at afkode, og samtidig et mysterium. Det kan jeg godt li. Jeg synes, at den lover publikum (og os selv, ha ha) at forestillingen har en enkel, nærmest skrabet æstetik og at der er plads til noget mytologisk. Jeg er glad for vores plan om at lade alting splintre til sidst, således at vi ikke står tilbage med en kroniklignende kommentar, men noget større. Ved ikke hvad. Tommelfingeren er for mig ligeledes lidt 1 til 1. Og hullet i jorden er spændende grafisk og jeg bliver nysgerrig på at se, hvad der dog kommer op ad sådan et hul - men materialet er hentet lidt udenfor vores område, føler jeg. Stigen ligner, som Majbritt nævner, noget, som et jobcenter selv kunne ha fundet på. Og det er glimrende i min verden. Hep!
SvarSlet